Kommunikationsmedarbejder til Observatoriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tølløse

Kan du lave stjernegodt indhold til SoMe? Slår jorden revner af begejstring, når du laver grafik og annoncer? Og kan du puste nyt liv i vores dataindsamling, så vi kan lære vores gæster bedre at kende?
Så er det dig vi har brug for i en tidsbegrænset fuldtidsstilling på et år med opstart senest 1. oktober.

Observatoriet er en sciencepark 15 km syd for Holbæk og en times kørsel fra København. Vi har konstant øje på naturen – og elsker at formidle den. Det gør vi, når vi ser ned og bliver klogere på istidslandskabet og jordens indre. Når vi ser omkring os på dyre- og plantelivet, og når vi lægger nakken tilbage eller sætter øjet mod teleskoperne og ser op mod det uendelige Univers.

Vores mål er at samle, fascinere, inspirere og engagere gæster gennem events og utraditionel formidling af høj kvalitet – på alle mulige platforme og på alle tider af døgnet.
Vi søger en kommunikationsmedarbejder, som enten er nyuddannet eller kommer med en smule erfaring fra en relevant stilling.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af sekretariatet på Observatoriet, der består af drift, kommunikation, salg- og booking. Vores kommunikationsansvarlige bliver din go-to-person, men dine opgaver betyder, at du skal samarbejde med mange af dine kollegaer. Dine primære opgaver er indenfor kommunikation og en mindre del vil være indenfor data/gæstekendskab sammen med vores salgs- og bookingansvarlige.

Du kommer til at arbejde med:

  • At følge vores SoMe-strategi og producere indhold til Facebook, Instagram og LinkedIn.
  • At producere grafik til fx annoncer, plakater og skilte.
  • At producere indhold til vores nyhedsbrev, der udkommer to gange månedligt. Her skal du skrive små artikler og kunne promovere vores arrangementer med korte fængende tekster.
  • Tage billeder og fange de små øjeblikke, der kan skabe stor begejstring på SoMe.
  • Opdatere indhold på vores hjemmeside, eventkalendere mm.
  • At skrive pressemeddelelser og følge op på dem sammen med vores kommunikationsansvarlige.
  • Hjælpe med at lære vores gæster bedre at kende igennem brugerundersøgelser. Her skal du hjælpe med at opsætte spørgeskemaer og indskrive data efterfølgende.

Dine kvalifikationer
  • Du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Du er blevet undervist i relevante grafikprogrammer, gerne Adobe-pakken.
  • Du kender til nogle af Facebooks annonceringsværktøjer og bliver ikke skræmt af at skulle arbejde med bl.a. Facebook Business Manager.
  • Du kan skrive fængende, korrekt og med den begejstring, som vi synes, er Observatoriets DNA.
  • Vi laver nyhedsbreve i Mailchimp, så det vil være en fordel, at du kender til programmet, men det er ikke et krav.
  • Vores hjemmeside er bygget i Wordpress, så det vil være en fordel, at du kender til programmet eller har mod på at lære det.
  • Er blevet undervist i eller har erfaring med indsamling af empiri. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvantitative undersøgelser, men vi arbejder også med deltagende observation og interviews.

Om stillingen
Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling med opstart senest 1. oktober men gerne før. Ansættelsesperioden er et år, og vi kan tilbyde at ansætte dig på DMs overenskomst på løntrin 4 eller 5 alt efter kvalifikationer. Vi forventer, at du er fysisk på Observatoriet størstedelen af din arbejdstid. Vi ser derfor helst, at du har adgang til bil. Forvent også, at der vil være arbejdstid til nogle af vores arrangementer aften/nat.
Observatoriet er en del af Holbæk Kommune og er organiseret under området ”Kultur, fritid og ungeliv.” Din arbejdsplads er på Observatoriet, Observator Gyldenkernes Vej 7, 4340 Tølløse.

Send os din ansøgning via linket her senest mandag den 9. august. Du må meget gerne vedlægge eksempler på dit arbejde sammen med din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os:
I perioden 27. juni-15. juli: Kommunikationsansvarlig, Sarah Sohl på tlf. 72 36 28 98 eller på mail: [email protected]
I perioden 25. juli-9. august: Leder af Observatoriet, Julie K. L. Bouchet på tlf. 72 36 23 45 eller på mail: [email protected]

Vi holder samtaler torsdag den 25. august.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.

Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Tølløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Tølløse
  • Tirsdag den 09. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Tølløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Tølløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Tølløse over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0