Erfaren kommunikationsrådgiver til Movia og Lokaltog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Kan du placere den kollektive transport på den centrale dagsorden som borgernær velfærd? Kan du håndtere presse- og krisekommunikation og formidle svært tilgængeligt stof i letforståelige, korte nyheder og budskaber? Og motiveres du af at styrke omverdenens opfattelse af Movia og Lokaltog gennem tværgående samarbejde og employer branding?

Kollektiv transport er en del af den offentlige velfærd. De fleste af os har en holdning til busser og tog, og mange af os er også afhængige af den kollektive transport for at få hverdagen og vore sociale liv til at hænge sammen. I Movia og Lokaltog arbejder vi for at sikre god og klimavenlig mobilitet overalt på Sjælland, så den kollektive transport kan være et attraktivt valg på tværs af transportformer.

Movia er Danmarks grønne mobilitetsselskab. Vi ejer blandt andet Lokaltog, som driver de ni lokalbaner på Sjælland, herunder Østbanen.

Vi søger en fagligt stærk kommunikationsrådgiver til at hjælpe os med at nå vores mål. Vi har travlt, for der er aldrig en stille dag, når man arbejder med kollektiv transport. Stillingen ønskes derfor besat hurtigst muligt med en velkvalificeret, erfaren og udadvendt medarbejder, som får en række spændende opgaver i en stor politisk ledet virksomhed i et unikt krydsfelt mellem private virksomheder, kommuner og regioner.

Du bliver en del af Direktionssekretariatet i Movia i Valby, og er derfor placeret centralt i virksomheden, tæt på beslutningsprocesserne og på arbejdet i direktion og bestyrelse i en stor, politisk ejet virksomhed. Du er en delt medarbejder mellem Movia og Lokaltog, og skal derfor bruge halvdelen af din arbejdstid på at løse kommunikationsopgaver for Lokaltog inden for alt fra pressehåndering, kommunikationsrådgivning, kommunikationsstrategiske indsatser mv. Du forventes at have en fast ugentlig arbejdsdag i Lokaltogs hovedkontor i Ringsted.

Stillingen som kommunikationsrådgiver har primært sigte på:

  • Movias og Lokaltogs dialog med interessenter, samarbejdspartnere og den brede offentlighed
  • her-og-nu pressehistorier, lancering af nye produkter, og målrettede kommunikationsindsatser
  • udarbejdelse af nyheder og pressemeddelelser, kommunikationsplaner og –strategier

  • formidlingsbidrag til rapporter, årsrapporter, forretningsplaner og publikationer
  • interessevaretagelse og interessentdialog
  • Borgerinddragelse – og nabo-kommunikation
  • Projektledelse i forhold til kommunikationsindsatsen i større anlægsprojekter og infrastruktur-tilpasninger
  • intern kommunikation, herunder på vores intranet

Den ideelle kandidat:

  • Har en kommunikationsfaglig baggrund – men vi er ikke så optaget af, hvor du har den fra
  • Har erfaring med kritisk pressehåndtering og strategisk kommunikation, gerne fra en politisk styret organisation eller en organisation med mange forskellige interessenter
  • Har politisk tæft
  • Er godt skrivende med dokumenteret erfaring i at skrive såvel pressemeddelelser som længere tekster og rapporter
  • Har erfaring med digital forretningsorienteret kommunikation
  • Har gennemslagskraft til at sikre, at Movias interesser fremstår klart i den politiske og offentlige debat
  • Har stærke organisatoriske samarbejdsevner
  • Arbejder struktureret, og kan drive med projektledelse og stramme tidsplaner

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, og får også brug for din.

Vi tilbyder en sjov hverdag, stejl læringskurve og hektisk stemning
Du bliver en del af Movias forretningsenhed Kommerciel og Kunder med placering i direktionssekretariatet. Udover ansvar for presse, kommunikation, markedsføring og public affairs, varetager Kommerciel og Kunder blandt andet vores arbejde med trafikinformation, kundecenter, vores kommercielle team, Movias dialog med borgerne i busser, flextrafik og lokaltog gennem de kundevendte kanaler i den kollektive transport i hele den sjællandske geografi.

Moderne, nyistandsat arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i nye, moderne lokaler. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.

Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi tror på frihed til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv. Og vi holder hinanden ansvarlige på vores evne til at nå i mål med opgaverne. Vi er en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden. Og så er vi centralt placeret som nabo til Valby St.

Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. december 2021 eller snarest muligt derefter.

Mandag 25. oktober 2021.

Samtaler forventes gennemført i uge 43 og 44.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt direktør for Kommerciel & Kunder Camilla Struckmann pr. mail: [email protected].

Ansøgning

Søg denne stilling


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Valby
  • Mandag den 25. oktober 2021

Lignende jobs

  • 3rd party content specialist

    Copenhagen, DenmarkAbout the jobSaxo provides the leading online trading platform, connecting investors and traders to global financial markets. Ultimately everything we do is focused on ge..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Skarp generalist med interesse for ledelsesbetjeni...

    Vil du være med til at øge [xxxxx]s robusthed over for sikkerhedstrusler? Har du lyst til at arbejde tæt på topledelsen i Danmarks største styrelse? Motiveres du af at analysere og løse k..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København S
    Få mere info
  • Senior Communication Partner to the CEO and CFO

    Can you develop and craft narratives for internal and external channels? Do you thrive as a sounding board for executive leaders, translating their thoughts into effective communication? If you're .
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Kommunikationschef til [xxxxx]

    Vil du være med til at føre vores nye strategi ud i livet og få flere ansøgere til at vælge vores spændende og samfundsbærende uddannelser? Og vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab? Du .
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Valby over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
2. februar 2025 0
1. februar 2025 0
31. januar 2025 0
30. januar 2025 0
29. januar 2025 0
28. januar 2025 0
27. januar 2025 0
26. januar 2025 0
25. januar 2025 0
24. januar 2025 0
23. januar 2025 0
22. januar 2025 0
21. januar 2025 0
20. januar 2025 0
19. januar 2025 0
18. januar 2025 0
17. januar 2025 0
16. januar 2025 0
15. januar 2025 0
14. januar 2025 0
13. januar 2025 0
12. januar 2025 0
11. januar 2025 0
10. januar 2025 0
9. januar 2025 0
8. januar 2025 0
7. januar 2025 0
6. januar 2025 0
5. januar 2025 0
4. januar 2025 0
3. januar 2025 0