Erfaren bygningskonstruktør der både kan udføre tilsynsopgaver og projektere i Revit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Kan du lave byggetekniske gennemgange og tilsyn, så bygherre får et fejlfrit byggeri til tiden?

Stortrives du i en alsidig hverdag, hvor du veksler mellem at være på byggetekniske tilsynsopgaver og projektere i Revit?

Ønsker du at løfte dine kompetencer i en rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst, hvor udviklingsmulighederne er mange, og du selv er med til at forme din stilling?

Vi søger dig, der både vil være tæt på kunden, ud til projekter og skabe værdi med din viden om projektstyring og byggetekniske løsninger.

Rutineret i byggetekniske gennemgange og Revit

For dig er alsidighed og forskelligartede opgaver lykken. Du stortrives med at veksle mellem opgaver, der både får dig ud på byggepladser, og som udfordrer dine Revit-færdigheder. Med din solide byggetekniske viden formidler og løser du rådgivnings- og tilsynsopgaver. Du er nærværende og vækker tillid og tryghed i samarbejdet med kunder og kollegaer. Dit primære fokus er de byggetekniske gennemgange, men vi ser gerne, at du også kan tegne bygbare projekter i Revit.

Som rådgiver kan du tydeligt redegøre for dine løsningsforslag over for kunder og samarbejdspartnere. Du indgår i større og mindre projektteams afhængig af opgaven, og du må forvente en stor variation i projekterne og arbejdsdagene. Du kommer til at arbejde med om- og tilbygninger, renovering og nybyggeri inden for boliger med både få og mange etager, erhverv, sundhed, læring og kultur.

Opgavernes karakter skifter, og der vil både være projekter, der løses dag til dag, mens du også bliver en del af længerevarende projekter over flere år.

Vi forestiller os, at du

  • er en erfaren bygningskonstruktør med minimum 5 års erfaring med lignende opgaver
  • udfører grundige byggetekniske gennemgange og tilsynsopgaver
  • har erfaring med gennemgang af kontrakter, bygningsskader, bygherretilsyn og afleveringsforretning samt drift og vedligehold
  • tegner ubesværet i Revit og forstår at tegne bygbare projekter.
  • og har du en håndværksmæssig baggrund, er det et ekstra plus

Vi tilbyder dig

Et spændende, udviklende og selvstændigt job. Der er store, unikke muligheder for at præge retningen og skabe forandringer i dit ansvarsområde og for LB Consult. Du får et stort ansvar og en organisation fyldt med uvurderlig viden og gode, engagerede kollegaer.

Vi tilbyder en karriereudvikling, der er præget af den lille virksomheds overskuelighed og den større, veletablerede virksomheds strukturer og viden.

Samtidig har vi en solid virksomhedskultur baseret på fælles stærke værdier. Vi tror på, at vi kun kan forvente engagerede medarbejdere, hvis arbejdsmiljøet er trygt, motiverende og præget af anerkendelse og ansvar. Her kerer vi os om hinanden. Vi prioriterer et åbent, transparant miljø – både fysisk og psykisk – hvor ledelsens nærhed til medarbejderne er med til at sikre stærk, faglig sparring og indgående indsigt i medarbejdernes velbefindende.

Alt det praktiske

Stillingen er enten i Kolding eller i Aarhus alt efter dine præferencer. Du må påregne transport til og fra byggepladser rundt omkring i landet (primært Midt- og Sydjylland og Fyn).

Du kan blive klogere på LB Consult som arbejdsplads her: http://www.lb-consult.dk/arbejdspladsen/

Har du nogle spørgsmål, så tag endelig kontakt til Partner Nicolai Juul på telefon, +45 4019 6163.

Brug linket for at sende din korte, motiverede ansøgning og dit CV.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Virksomhedsprofil


LB Consult A/S – PERSONLIG RÅDGIVNING MED HØJ FAGLIGHED

LB Consult tilbyder ingeniørrådgivning og bygherrerådgivning med høj faglighed og personlig rådgivning forankret i en dyb forståelse af kundernes behov. Vi vil være bygherrernes foretrukne bygherrerådgivere og ingeniører. Derfor arbejder vi med en målrettet udvikling og udvidelse af vores faglige kompetencer. Den løbende styrkelse af vores faglige formåen skal gå hånd i hånd med udviklingen af LB Consult som attraktiv arbejdsplads.

Selvom vi har eksisteret siden 1992, har vi formået at bevare ånden og fordelene ved at være en relativ lille virksomhed. Hos os vil du opleve en uformel tone, korte kommandoveje og overskud. Vi sidder på kontorer i Aarhus C, Kolding og Grenaa, og vores hold består af konstruktions- og VVS-ingeniører, elinstallatører, bygningskonstruktører, DGNB- og bæredygtighedskonsulenter og bygherrerådgivere. Derudover har vi certificerede statikere til KK2 og certificerede brandrådgivere til BK2.

Det, der driver os hver dag, er troen på, at vi med vores faglighed, erfaring og ambitioner kan tilbyde kunderne løsninger, der overstiger deres forventninger. Vores arbejdsglæde næres af at hjælpe kunderne med at realisere deres visioner og drømme via gennemtænkt, personlig rådgivning. Vi bliver med andre ord motiverede af at skabe optimale bygninger, der giver vores kunder merværdi for pengene.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konstruktør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konstruktør
  • Århus C

Lignende jobs

  • Konstruktør (praktik) i Århus

    Vil du have konstruktørfaget helt ind under huden i en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder? Og har du lyst til at træde ind i fagets mange discipliner? Vi er altid på udkig efter de dygti..
    • Konstruktør
    • Århus
    Få mere info
  • Konstruktør (praktik) i Århus

    Mangler du en praktikplads, så er du måske lige den vi søger til vores afdeling i Kolding. [xxxxx] A/S◀ søger selvstændige og engagerede bygningskonstruktør/-ingeniørpraktikantstuderende. Hos os..
    • Konstruktør
    • Århus
    Få mere info
  • Konstruktør (praktik) i Århus

    Vi søger bygningskonstruktørpraktikanter til vores sjællandske afdeling. Her vil du få mulighed for enten at arbejde med byggeriet af DGNB-certificerede rækkehuse nær Roskilde eller opførelsen af s..
    • Konstruktør
    • Århus
    Få mere info
  • Konstruktør (praktik) i Århus

    Mangler du en praktikplads, så er du måske lige den vi søger [xxxxx] A/S◀ søger en dygtig, selvstændig og engageret bygningskonstruktørpraktikant. Hos os vil du få afprøvet din viden og de færdi..
    • Konstruktør
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konstruktør i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte konstruktør i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konstruktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konstruktør i Århus C over tid

Dato Alle jobs som konstruktør
5. juli 2024 1
4. juli 2024 1
3. juli 2024 1
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1
21. juni 2024 1
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1
13. juni 2024 1
12. juni 2024 1
11. juni 2024 1
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1