Infrastructure Consultant
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Motiveres du af teknologiske udfordringer og opgaver, som kræver omtanke og fordybelse? Brænder du for IT-infrastruktur, og lyder et bredt ansvar for den komplette infrastruktur/hosting platform som lige noget for dig? Så kan det være dig, vi leder efter!
Masser af frihed og bredde i opgaverne
Du bliver en del af netIPs infrastrukturgruppe, som har det fulde ansvar for infrastruktur og hosting platformen. Teamet arbejder dagligt med at vedligeholde og udvikle platformen samt sikre stabil drift og god performance. Infrastrukturgruppen har ansvaret for den fysiske infrastruktur op til virtualiseringslaget.
Som Infrastructure Consultant vil du få mulighed for at beskæftige dig med en bred vifte af spændende opgaver, der spænder fra opsætning og konfiguration af hardware/software til udvikling af netIPs hosting center til håndtering af backup-infrastruktur. Du får stor frihed til at præge alle områderne og har – sammen med de øvrige kollegaer i teamet – meget frie hænder til at arbejde med, hvad der er den bedste løsning for kunderne. Du får reference til lederen af datacenter og vil desuden fungere som sparringspartner for dine konsulent- og Operations-kollegaer.
Du brænder for IT-infrastruktur
Vi forestiller os, at du er uddannet datatekniker eller lignende. Du har tilegnet dig en bred viden og erfaring inden for IT-infrastruktur fra en tilsvarende stilling, måske som arkitekt. Du brænder for infrastruktur, og du kan slet ikke lade være med at søge ny viden på området.
Teknisk ser vi gerne, at du har erfaring eller kendskab inden for flere af nedenstående punkter:
- VMware/vSphere/vCloud Director
- HPE Synergy & Oneview
- HPE Primera, Nimble & Brocade switche
- Aruba, Cisco, Fortinet og Netscaler
- Microsoft-teknologier, herunder Azure, PowerShell, RDS, SCCM, SQL m.fl.
- Generel automatisering/scripting/kodning
Som person er du ansvarlig og pålidelig og tager naturligt ejerskab for dine opgaver. Du er en holdspiller og tror på, at samarbejde på tværs af organisationen giver den bedste løsning. Af samme grund falder det dig naturligt at sparre og dele din viden med andre, så både du og dine kollegaer kan blive endnu bedre. Du motiveres af fordybende arbejde, men er fleksibel og evner også at omstille dig til de mere tidsfølsomme opgaver.
Det bliver du en del af
Du bliver en del af en virksomhed med en helt særlig DNA og kultur, hvor man tror på, at det er mennesket, der gør forskellen. Derfor er medarbejdernes udvikling og trivsel meget vigtig hos netIP. Virksomhedens strategi er vendt mod medarbejderne, som ikke er midlet til at nå målet – de ER målet. netIP måler ikke medarbejdernes succes i tal, men i stedet i deres evne til at samarbejde og skabe tryghed og værdi for kunderne. Som medarbejder ved netIP vil der være rig mulighed for og støtte til at videreudvikle dig fagligt, samt mange dygtige kollegaer at ”spille bold med”.
Hos netIP betragter man hinanden som en familie – og i en familie passer man godt på hinanden. Dette kommer blandt andet til udtryk ved fonden netIP familyCARE, som rækker ud til alle ansatte og deres familier. Formålet er at støtte medarbejderne i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, som de kan møde i tilværelsen.
Du tilbydes en fuldtidsstilling med fast månedsløn, som er konkurrencedygtig og tilpasset de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Du deltager i den fælles sundhedsforsikring, pensions- og kantineordning. Herudover får du PC, internetforbindelse, mobiltelefon og arbejdstøj stillet til rådighed, samt mulighed for at deltage i faglige og sociale arrangementer.
netIP har siden etableringen i 1996 leveret IT-løsninger, der hjælper kunderne med at nå deres mål. Over 180 talentfulde og engagerede medarbejdere, fordelt i afdelingerne i Aalborg, Thisted, Holstebro, Herning, Viborg, Aarhus, Esbjerg og Herlev, arbejder hver dag for at finde den bedste løsning for kunden under mantraet ”When it works for you, it works for us” – læs mere her: netIP
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Jobbet er oprettet på vores service den 1.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Konsulent
Statistik over udbudte jobs som konsulenter
Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter over tid
Dato | Alle jobs som konsulenter |
---|---|
27. november 2024 | 186 |
26. november 2024 | 190 |
25. november 2024 | 187 |
24. november 2024 | 195 |
23. november 2024 | 196 |
22. november 2024 | 201 |
21. november 2024 | 204 |
20. november 2024 | 205 |
19. november 2024 | 214 |
18. november 2024 | 218 |
17. november 2024 | 224 |
16. november 2024 | 230 |
15. november 2024 | 225 |
14. november 2024 | 219 |
13. november 2024 | 216 |
12. november 2024 | 218 |
11. november 2024 | 211 |
10. november 2024 | 211 |
9. november 2024 | 211 |
8. november 2024 | 207 |
7. november 2024 | 203 |
6. november 2024 | 198 |
5. november 2024 | 200 |
4. november 2024 | 192 |
3. november 2024 | 199 |
2. november 2024 | 199 |
1. november 2024 | 194 |
31. oktober 2024 | 196 |
30. oktober 2024 | 192 |
29. oktober 2024 | 195 |
28. oktober 2024 | 188 |