Ungetilsynsførende til Unge[xxxxx] i Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Har du interesse inden for området med udsatte børn og unge, og vil du være en del af en enhed i Kriminalforsorgen, som fører tilsyn med, at børn og unge følger den afgørelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet? Så er chancen her.

I 2019 trådte loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft. Loven indebærer blandt andet oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelser om forbedringsforløb og straksreaktioner for børn og unge mellem 10-17 år, som har begået personfarlig kriminalitet eller andre alvorlige kriminelle handlinger.

Aktiviteter i forbedringsforløbet eller straksreaktionen, som nævnet har truffet afgørelse om, skal i praksis tilvejebringes og understøttes af barnets/den unges kommune, men for at sikre, at nævnets afgørelse bliver efterkommet af alle parter, er der oprettet en særlig enhed i Kriminalforsorgen, nemlig UngeKriminalforsorgen.

I praksis betyder det, at når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse, udpeges der en ungetilsynsførende fra UngeKriminalforsorgen, som fører tilsyn med efterlevelsen af afgørelsen i to spor:

  • Et personfokuseret tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at barnet/den unge følger og gennemfører sit forbedringsforløb og en eventuel straksreaktion.
  • Et organisatorisk tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der er truffet afgørelse om skal være indeholdt i forbedringsforløbet.

Du vil blive en del af ungeKriminalforsorgens enhed i Aarhus, hvor der pt. er 8 ungetilsynsførende. Enheden i Aarhus dækker geografisk politikredsene i Østjylland og dele af Midt- og Vestjylland.

Dine opgaver:

Du vil som ungetilsynsførende skulle:

  • Føre kontrol med, at barnet/den unge overholder straksreaktionen og forbedringsforløbet, og at kommunen iværksætter de besluttede foranstaltninger.
  • Have løbende kontakt med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, herunder gennemføre et tilsynssamtaleforløb, hvori det bl.a. vurderes, om forbedringsforløbet virker efter hensigten.
  • Have et tæt myndighedssamarbejde med nævn, kommune, politi samt med frivillige aktører.

Derudover skal du:

  • Bidrage til, at UngeKriminalforsorgen har en effektiv og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, herunder foretage indskærpelser og indberetninger af barnet/den unge, hvis afgørelsen ikke bliver efterlevet.
  • Samarbejde omkring sagerne med de andre ungetilsynsførende i enheden.
  • Gennem dit arbejde, leve op til de fælles krav for vejledning, opfølgning og dokumentation, som gælder på området.

Om dig:

  • Du har en socialfaglig baggrund eller lignende og har interesse inden for området.
  • Du har desuden lyst og mod på at føre tilsynssamtaler med barnet/den unge i et struktureret forløb, samt kontrollere at barnet/den unge efterlever de foranstaltninger, der er fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet.
  • Endelig skal du kunne sætte dig ind i reglerne på området, så du kan sørge for, at UngeKriminalforsorgen navigerer rettidigt og sikkert i dem.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med utilpassede unge og har erfaring med at samarbejde på tværs af myndighedsområder.

Vi forventer, at du:

  • Er robust og struktureret og er klar på at samarbejde med samt rammesætte din opgave over for barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne og kommunerne.
  • Har gode skriftlige kompetencer og trives med en høj grad af dokumentation med fokus på overholdelse af tidsfrister og måltal.
  • Har blik for at samarbejde med de andre ungetilsynsførende, de fire andre lokale enheder, den centrale enhed i direktoratet og de relevante myndigheder uden for Kriminalforsorgen.

Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du må forvente en del transport i forbindelse med dine opgaver. Kriminalforsorgen har et antal fælles tjenestebiler, der kan bruges til formålet.

Du kan læse mere om reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet på www.jm.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Aarhus, Åboulevarden 70, 2. sal, 8000 Aarhus C. Stillingen er er på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. august 2021.

Arbejdstiden vil foregå i dagtimerne, men det må forventes, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde i mindre omfang.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2020.

Vi forventer at holde samtaler i uge 25.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister, herunder også indhente børneattest.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse samt identifikation f.eks. i form af pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Enhedschef Winnie Callisen på telefon 7255 5308 eller Ungetilsynsførende Mathilde Nygaard Laursen telefon 7255 5347.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Århus C
  • Fredag den 18. juni 2021

Lignende jobs

  • Senior Azure Consultant – bliv en del af itm8

    Er du ekspert i komplekse Azure-udfordringer? Vil du være en del af Danmark bedst certificerede team og støtte kundens Cloud-rejse? Så er det dig, vi søger til stillingen som Senior Azure Consultan..
    • Konsulent
    • Viby J
    Få mere info
  • Junior Consultant med flair for data til Salgsorga...

    Vil du være med til at optimere arbejdsgangene i vores butikker? Og brænder du for at simplificere processer og koncepter for at støtte og følge op på implementeringen af resultaterne i praksis? Så..
    • Konsulent
    • Århus C
    Få mere info
  • Junior Consultant til Accounting og Finance

    Brænder du for at indgå i en regnskabsafdeling, hvor kommunikation, både internt i virksomheden og med eksterne samarbejdspartnere, bliver en del af din hverdag? Vil du være til at sikre compliance..
    • Konsulent
    • Århus C
    Få mere info
  • Consultant

    Søger du en rolle, hvor du kan tilføre værdi til vores kunders fremtidige forretning? Vil du arbejde helt tæt på og rådgive kunder om deres ERP-system? Har du erfaring med ERP-systemer og forandrin..
    • Konsulent
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Århus C over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
16. september 2024 12
15. september 2024 11
14. september 2024 12
13. september 2024 10
12. september 2024 11
11. september 2024 10
10. september 2024 10
9. september 2024 8
8. september 2024 9
7. september 2024 10
6. september 2024 8
5. september 2024 6
4. september 2024 6
3. september 2024 4
2. september 2024 4
1. september 2024 5
31. august 2024 5
30. august 2024 4
29. august 2024 3
28. august 2024 3
27. august 2024 4
26. august 2024 6
25. august 2024 6
24. august 2024 6
23. august 2024 5
22. august 2024 7
21. august 2024 9
20. august 2024 9
19. august 2024 9
18. august 2024 10
17. august 2024 11