Vikarstilling: En ungetilsynsførende til Unge[xxxxx] i Aarhus (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Århus C

Har du interesse inden for området med udsatte børn og unge, og vil du være en del af en enhed i kriminalforsorgen, som fører tilsyn med, at børn og unge følger den afgørelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet? Så har du chancen her.

I 2019 trådte loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft. Loven indebærer blandt andet oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelser om forbedringsforløb og straksreaktioner for børn og unge mellem 10-17 år, som har begået personfarlig kriminalitet eller andre alvorlige kriminelle handlinger.

Aktiviteter i forbedringsforløbet eller straksreaktionen, som nævnet har truffet afgørelse om, skal i praksis tilvejebringes og understøttes af barnets/den unges kommune, men for at sikre, at nævnets afgørelse bliver efterkommet af alle parter, er der oprettet en særlig enhed i kriminalforsorgen, nemlig Ungekriminalforsorgen.

I praksis betyder det, at når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse, udpeges der en ungetilsynsførende fra Ungekriminalforsorgen, som fører tilsyn med efterlevelsen af afgørelsen i to spor:

  • Et personfokuseret tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at barnet/den unge følger og gennemfører sit forbedringsforløb og en eventuel straksreaktion

  • Et organisatorisk tilsyn, hvor der føres tilsyn med, at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der er truffet afgørelse om skal være indeholdt i forbedringsforløbet


Du vil blive en del af ungekriminalforsorgens enhed i Aarhus, hvor der pt. er 8 ungetilsynsførende. Enheden i Aarhus dækker geografisk politikredsene i Østjylland og Midt- og Vestjylland. Du vil primær have sager i Midt- og Vestjylland, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har bopæl i nærheden af Holstebro eller mellem Aarhus og Holstebro.

Dine opgaver:
Du vil som ungetilsynsførende skulle:

  • Føre kontrol med, at barnet/den unge overholder straksreaktionen og forbedringsforløbet, og at kommunen iværksætter de besluttede foranstaltninger

  • Have løbende kontakt med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne, herunder gennemføre et tilsynssamtaleforløb, hvori det bl.a. vurderes, om forbedringsforløbet virker efter hensigten

  • Have et tæt myndighedssamarbejde med nævn, kommune, politi samt med frivillige aktører

  • Bidrage til, at Ungekriminalforsorgen har en effektiv og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, herunder foretage indskærpelser og indberetninger af barnet/den unge, hvis afgørelsen ikke bliver efterlevet

  • Samarbejde omkring sagerne med de andre ungetilsynsførende i enheden

  • Leve op til de fælles krav for vejledning, opfølgning og dokumentation, som gælder på området


Om dig:
Du har en interesse inden for området, og du har mod på og lyst til at være en del af en forholdsvis ny enhed. Du har desuden en faglig baggrund som socialrådgiver eller lignende, som gør, at du hurtigt kan sætte dig ind i reglerne på området, så du kan sørge for, at Ungekriminalforsorgen navigerer rettidigt og sikkert i dem. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med udsatte børn og unge, kan lide administrative opgaver i form af skriftlighed og telefonisk kontrol og har erfaring med at samarbejde på tværs af myndighedsområder.

Vi forventer, at du:

  • Er robust og struktureret og er klar på at samarbejde med samt rammesætte din opgave over for barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne og kommunerne

  • Har gode skriftlige kompetencer og trives med en høj grad af dokumentation med fokus på overholdelse af tidsfrister og måltal

  • Har blik for at samarbejde med de andre ungetilsynsførende, de fire andre lokale enheder, den centrale enhed i direktoratet og de relevante myndigheder uden for kriminalforsorgen


Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du må forvente en del transport i forbindelse med dine opgaver. kriminalforsorgen har et antal fælles tjenestebiler, der kan bruges til formålet.

Du kan læse mere om reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet på www.jm.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdspladsen er beliggende på Åboulevarden 70, 2. sal, 8000 Aarhus.

Stillingen er på 37 timer om ugen og tiltrædelse vil være 1. marts 2023 og er et barselsvikariat i 9 måneder evt. med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden vil foregå i dagtimerne, men det må forventes, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde i mindre omfang.

Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister, herunder også indhente børneattest. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse samt identifikation f.eks. i form af pas eller kørekort.

kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enhedschef Winnie Callisen på telefon 7255 5308 eller ungetilsynsførende Anders Vind på telefon 7255 5329.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Århus C
  • Onsdag den 01. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Århus C over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
6. februar 2025 6
5. februar 2025 8
4. februar 2025 8
3. februar 2025 10
2. februar 2025 12
1. februar 2025 12
31. januar 2025 12
30. januar 2025 13
29. januar 2025 14
28. januar 2025 13
27. januar 2025 15
26. januar 2025 17
25. januar 2025 17
24. januar 2025 19
23. januar 2025 19
22. januar 2025 18
21. januar 2025 19
20. januar 2025 16
19. januar 2025 18
18. januar 2025 19
17. januar 2025 20
16. januar 2025 20
15. januar 2025 16
14. januar 2025 16
13. januar 2025 17
12. januar 2025 22
11. januar 2025 22
10. januar 2025 20
9. januar 2025 20
8. januar 2025 20
7. januar 2025 20