Chefkonsulent til børne- og familieområdet
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Freelance - Århus N
Chefkonsulent til rådgivning og analyser på det kommunale børne- og familieområde
Komponent - Kommunernes Udviklingscenter søger en chefkonsulent til rådgivning og analyser på børne- og familieområdet, som sammen med skarpe kolleger vil bidrage til udvikling af kommunernes praksis, styring og ledelse på området. Du er formentlig kommunal leder eller chef på området. Du er i hvert fald skarp på socialfaglig praksis, styring og ledelse og har tjek på de aktuelle dagsordner på det kommunale børne- og familieområde.
I Komponent leverer vi rådgivning, analyser og kompetenceudvikling til kommunerne. Vi arbejder på alle niveauer med både medarbejdere, ledere og politikere. Vi tager fælles ansvar, og alle yder vi vores bedste til, at vi opnår resultater for kommunerne, der bringer dem videre, og gør dem endnu bedre til at løse deres opgaver.
Dine arbejdsopgaver
Du får en vigtig rolle i at udvikle, sælge og levere rådgivning og analyser på børne-og familieområdet. Vi lægger vægt på at løse opgaverne sammen med de kommuner, vi besøger, og vores vigtigste opgave er at gøre dem bedre til det, de gør og skal. Aktuelt har vi mange opgaver, der retter sig mod at udvikle den socialfaglige praksis, sikre en god styring af området, udvikle god faglig ledelse og understøtte, at kommunerne har det rigtige organisatoriske setup, herunder et godt samspil mellem myndighedsområdet og kommunens egne leverandører. Derudover fylder samarbejdet med kommunerne om den nye reform Børnene Først.
Du bliver en succes hos os, hvis du kan nikke til så mange som muligt af nedenstående ønsker. Men vi ved også godt, at ingen kan det hele:
- Du er handlekraftig og motiveres af at opsøge nye kunder og markeder.
- Du har solid viden og erfaring med børne- og familieområdet og har blik for, hvordan man omsætter kommunernes behov for ekstern bistand til løsninger, der bringer den enkelte kommune videre mod at skabe faglige og økonomiske resultater.
- Du kan både indgå i et arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kolleger og arbejde selvstændigt.
- Du er god til at skabe netværk blandt aktørerne på børne-og familieområdet og formår at bruge dit netværk i udvikling af ydelser på området.
- Du er god til mundtlig og skriftlig kommunikation.
- Du er en skarp analytiker og formår at omsætte analytiske pointer til ny organisatorisk praksis.
- Du er lyttende og tillidsskabende og sætter dig ind i problemernes kerne, så du kan omsætte din viden til konkret rådgivning og analyse.
- Du kan tilrettelægge processer, så der er tydelig sammenhæng mellem formål, tilrettelæggelse og resultat.
- Du har stærke kompetencer på et eller flere af områderne: Styring, ledelse, økonomi, arbejdstilrettelæggelse, data eller organisering af det kommunale børne- og familieområde.
- Det er et ekstra plus, hvis du har et solidt netværk på området i kommunerne.
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal have faglig tyngde og viden om faglig praksis, styring og ledelse af børne- og familieområdet. Vi forventer, at du har solid kommunal erfaring, og at din aktuelle stilling giver dig erfaring og tyngde, der gør dig til en naturlig sparringpartner for kommunale topledere, samtidig med at du kan være i øjenhøjde med medarbejderne.
Det er væsentligt, at du mestrer at have et fagligt ansvar, og at du som person motiverer og inspirerer dine kollegaer til at turde gå nye veje. Du skal også kunne lade dig inspirere og motivere af dine kollegaer.
Du skal trives i et travlt miljø, hvor der er mange sideløbende projekter og opgaver at holde styr på. Vi løfter i flok og har aldrig for travlt til at være noget for hinanden. Du skal være indstillet på at have kontakt til mange kollegaer på tværs af organisationen, og du er parat til at løse opgaven, når den kalder.
Dine opgaver løses med og hos kommuner i hele landet, og du må derfor være indstillet på en del rejseaktivitet.
Om Komponent
Komponent er kommunernes fælles udviklingscenter. Vi hjælper med rådgivning og bistår med praksisnær kompetenceudvikling og efteruddannelse til politikere, ledere og medarbejdere på alle niveauer. Vi udvikler kommunernes organisationer. Det sker i tæt samspil med kommunernes ansatte og folkevalgte, så de styrker deres evne og kapacitet til at sikre et bedre liv for borgerne, et stærkere lokaldemokrati og en sund økonomi. Du kan læse mere på vores hjemmeside komponent.dk
Det praktiske
Ansøgningsfristen er 30. november kl. 12.00.
Arbejdsstedet kan enten være Komponents hovedsæde på Weidekampsgade i København eller på vores lokation i Skejby i Aarhus. Under alle omstændigheder må du forvente en del rejseaktivitet.
Vi holder første samtale den 6. december og anden samtale den 9. december. Samtaler afholdes i både København og Aarhus. For yderligere information kan du kontakte centerchef Peter Bogh på T: 2134 4445 eller E: [email protected] Send din ansøgning via knappen "Send ansøgning"
Ansøgere skal være indstillet på, at vi gennemfører en test mellem første og anden samtale, ligesom vi indhenter referencer efter nærmere aftale.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=98398d6f)
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.
Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Konsulent
- Århus N
- Tirsdag den 30. november 2021
Lignende jobs
-
Junior Consultant til Logistik
Har du lyst til at være en del af udviklingen inden for logistik i [xxxxx] Danmark? Er du stærk i Excel, forandringsvillig og målrettet? Så er det måske dig, vi søger til vores centrale logistikafde..- Konsulent
- Århus C
-
Vikarstilling: Consultant til [xxxxx]s Marketingaf...
Har du lyst til at være en del af et verdensklasse marketingsteam? Er du skarp på at drive projekter og sponsorater i mål? Så er det måske dig, vi søger til vores marketingafdeling på [xxxxx]s hoved..- Konsulent
- Århus C
-
Consultant til [xxxxx]s Byggeafdeling
Har du en baggrund indenfor byggeri? Er du klar til at udvikle og optimere vores byggekoncept med høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger!Byggeafdelingen arbejder med udvikling og optimerin..- Konsulent
- Århus C
-
Consultant med fokus på analyse af forretningsproc...
Er du detaljeorienteret og struktureret? Og motiverer det dig at gå forretningsprocesser efter i sømmene? Så er du måske vores nye Consultant til Intern Revision i [xxxxx]! Og bare rolig, hvis du ik..- Konsulent
- Århus C
Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Århus N
Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Århus N over tid
Dato | Alle jobs som konsulenter |
---|---|
25. december 2024 | 3 |
24. december 2024 | 3 |
23. december 2024 | 3 |
22. december 2024 | 3 |
21. december 2024 | 3 |
20. december 2024 | 3 |
19. december 2024 | 3 |
18. december 2024 | 3 |
17. december 2024 | 3 |
16. december 2024 | 4 |
15. december 2024 | 4 |
14. december 2024 | 4 |
13. december 2024 | 4 |
12. december 2024 | 3 |
11. december 2024 | 3 |
10. december 2024 | 3 |
9. december 2024 | 3 |
8. december 2024 | 3 |
7. december 2024 | 3 |
6. december 2024 | 3 |
5. december 2024 | 3 |
4. december 2024 | 3 |
3. december 2024 | 3 |
2. december 2024 | 3 |
1. december 2024 | 3 |
30. november 2024 | 3 |
29. november 2024 | 3 |
28. november 2024 | 3 |
27. november 2024 | 2 |
26. november 2024 | 2 |
25. november 2024 | 2 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
So
chef søges til Ledelsessekretariatet
Se alle populære søgninger