Strategikonsulent til Executive Office

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Albertslund

STRATEGIKONSULENT til Executive Office i Coop Danmark

Vil du være med til at drive og supportere topledelsens strategiske prioriteter midt i en turn-around af en af Danmarks største retailere med omkring 900 butikker over hele landet, ca. 40.000 kollegaer og en omsætning på ca. 40 mia. kr.? Coop Danmark A/S står midt i en tid med mange spændende udfordringer, og vi søger derfor en konsulent til vores Executive Office, som er centralt placeret med reference til CEO Thor Skov Jørgensen.

Executive Office supporterer på daglig basis vores CEO og øvrige topledelse og bidrager med at strukturere og drive ledelsens strategiske prioriteter på tværs af organisationen. Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, og du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med:

  • Koordination og udarbejdelse af materiale til bestyrelsesmøder i Coop Danmark A/S
  • Forberedelse af dagsordner, mødemateriale, talepunkter mv. til vores CEO
  • Forberedelse af mødemateriale til møder i Coops topledelse i samarbejde med relevante forretningsejere
  • Opfølgning og koordinering pba. beslutninger mv. truffet i diverse ledelsesfora mhp. at drive hurtig eksekvering
  • Tæt sparring og problemløsning med topledelse og forretningsejere om udvalgte strategiske prioriteter for Coop

Vi søger dig der:

  • Har en relevant kandidatgrad (f.eks. cand.merc, cand.oecon, cand.polit). Du er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring fra et ledende konsulenthus eller en lignende rolle i en større virksomhed
  • Er struktureret, har blik for detaljen og er i stand til at jonglere med mange bolde samtidigt
  • Er proaktiv og arbejder med højt drive og ejerskab
  • Er god til at arbejde sammen med mennesker uanset om de ligner dig eller ej
  • Er en stærk problemløser både kvalitativt og kvantitativt. Det er et plus hvis du har erfaring fra konsulentbranchen eller case competitions
  • Trives bedst i et team, der løfter og lykkes i fællesskab
  • Har stærke kommunikationsevner.

Hvad tilbyder vi dig?

Du vil blive del af et lille tætknyttet team med stærkt socialt sammenhold, der tager aktiv del i din udvikling, og du vil komme helt tæt på topledelsens agenda i en af Danmarks største virksomheder. Teamet består af tidligere management konsulenter og er et springbræt til spændende karrieremuligheder i Coop. Du kommer i det daglige til at referere til Christina Harboe, chef for Executive Office & TMO.

Herudover tilbyder vi sundhedsforsikring, pensionsordning og medarbejdergoder som f.eks. personalerabatordning i Coops butikker, bruttolønsordning, personaleklubber og indkøbsfordele. Frokosten laves af vores dygtige kokke i kantinen, og du har mulighed for at købe mad med hjem.

Lyder dette som noget for dig, hører vi gerne fra dig med et motiveret CV. Du er velkommen til at kontakte Christina Harboe på 25 61 00 83/ [email protected]

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.
Sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c7fdad7f)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Albertslund
  • Mandag den 30. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Albertslund over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1