Faglig konsulent der kan organisere medlemmerne i HK Kommunal MidtVest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Herning

Faglig konsulent der kan organisere medlemmerne i HK Kommunal MidtVest


Hele det Kommunale og Regionale område står overfor store forandringer i de næste år.

Der er kommet en sundheds- og arbejdsmarkedsreform som vil betyde ændringer på de offentlige arbejdspladser.

Vi har brug for en faglig konsulent, der ser vigtigheden i at forhandle aftaler og medvirke til at vi får de gode resultater i samarbejde og sparring med tillidsrepræsentanterne.

Du vil spille en vigtig rolle i at udvikle og skabe relationer og netværk på fremtidens regionale og kommunale arbejdspladser.

I HK Kommunal MidtVest har vi en målsætning om at være regionens mest indflydelsesrige, bedste og mest synlige fagforening.

Din rolle i teamet

Som faglig konsulent vil du være med til at rådgive og vejlede i arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø, og du vil forhandle for medlemmer i overenskomstmæssige, fagretlige og juridiske spørgsmål.

Sammen med de øvrige konsulenter i teamet vil du være ansvarlig for udvikling og afholdelse af f.eks. medlemsmøder, klubmøder og generalforsamlinger ude på arbejdspladserne, lige som samarbejdet med de tillidsvalgte er et stort omdrejningspunkt.

Det kan derfor for eksempel være dig, der er TR/AMR i en kommune eller region, har erfaring som løn- eller personalekonsulent eller lignende, relevant erfaring.

Du bliver en del af et ambitiøst og travlt team med fem dygtige kolleger i det daglige arbejde. Vi samarbejder og sparrer med både tillidsvalgte, kolleger og politisk ledelse, samt navigerer fleksibelt i en politisk styret organisation med et stærkt og traditionsrigt værdigrundlag.

Du får succes i jobbet, når du…

  • har personlig gennemslagskraft og opbygger samt vedligeholder relationer
  • kan forhandle løn- og ansættelsesvilkår med blik for både den enkelte og fællesskabets bedste
  • er samarbejdsorienteret og kan begå dig på tværs af organisatoriske niveauer
  • kan overlevere opgaver til sagsbehandlerne
  • kan bruge din viden og evt. erfaring fra det regionale eller kommunale arbejdsområde
  • har en naturlig interesse for fagforeningen og den danske model

Du bliver også en del af…
En arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel for medlemmerne.

Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt og udvikler os selv og hinanden. Vores vision er at sætte medlemmets arbejdsliv i centrum, og vores værdigrundlag bygger på troværdighed, begejstring, sammenhold, gennemslagskraft og nærvær.

Alt det praktiske

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Stillingen har en ikke fast tilrettelagt arbejdstid. I praksis betyder det, at dine arbejdstimer kan ligge udenfor normal kontortid, når opgaverne kræver det.

Du ansættes efter gældende overenskomst, som giver dig en række ekstra goder som f.eks. fuldt arbejdsgiverbetalt pension, særligt feriegodtgørelse og attraktiv valgfrit-element, der giver dig en opsparing, du f.eks. kan bruge på ekstra frihed, løn eller pension.

Du får primær arbejdsplads på Vestergade 43, 7400 Herning, men en betydelig del af din arbejdstid vil blive brugt til besøg på HK-arbejdspladser i Midt- og Vestjylland.

Da vi dækker et større geografisk område, skal du have egen bil til rådighed.

Tiltrædelse den 1. juni 2025.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte faglig konsulent Dorte Søndergaard på tlf. [xxxxx].

Sådan søger du

Vi forventer at udvælge kandidater tirsdag den 1. april 2025, og herefter afholde samtaler torsdag den 10. april 2025 i vores lokaler i Herning.

Vil du være med?
Hvis du brænder for at blive vores nye kollega, glæder vi os til at høre fra dig.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HK MidtVest er en fagforening og et fagligt fællesskab på omkring 17.000 medlemmer, som har valgt os til og er glade for fællesskabet hos os. Vi har kontorer i Herning, Viborg, Skive, Holstebro og Nykøbing Mors.

Vores opgave er at udvikle faget, skabe de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår og varetage vore medlemmers interesser. Det er en mission, vi kun kan løfte sammen. Sammen er du stærkere.

HK MidtVest er områdets største fagforening og dækker Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer, Skive, Morsø og Viborg Kommuner.

Mød nogle medarbejdere i HK:


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Herning
  • Fredag den 28. marts 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Herning over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
14. april 2025 1
3. april 2025 1
2. april 2025 1
1. april 2025 1
31. marts 2025 1
30. marts 2025 1
29. marts 2025 1
28. marts 2025 2
27. marts 2025 2
26. marts 2025 2
25. marts 2025 3
24. marts 2025 3
23. marts 2025 3
22. marts 2025 3
21. marts 2025 3
20. marts 2025 3
19. marts 2025 4
18. marts 2025 4
17. marts 2025 3
16. marts 2025 3
15. marts 2025 3