Procesansvarlig til udvikling og implementering af tværgående forretningsprocesser i Forsvaret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Hjørring

Vil du være med til at opbygge et helt nyt forretningsområde, hvor du får ansvar for forretningsprocesser på tværs af Forsvarsministeriets koncern? Har du en knivskarp forretningsforståelse, analytisk tæft og overblik, og er du 100 meter-mester i interessenthåndtering? Så er det dig, vi søger!

Som procesansvarlig ved FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem udvikling, implementering, interessenthåndtering, forandringsledelse og koordinering – og du bliver en central del af opbygningen af forretningsprocesansvaret, der går på tværs af hele Forsvaret.

Om os

Teamet, som har det tværgående procesansvar, er en del af Afdelingen for Kontrolmiljø og Forretningsudvikling, der blandt andet har ansvar for at sikre et stærkt internt kontrolmiljø i Forsvaret, samt ansvar for flere koncernfælles forretningsprocesser.
Teamets opgave er at sikre, at alle ansatte i Forsvaret fra den værnepligtige, til specialoperationssoldaten til indkøberen har stillet processer til rådighed, når de skal udføre opgaver i relation til indkøb, rejser og betaling.

Afdelingen er sammensat af kolleger med stærke kompetencer inden for en lang række fagområder som risikostyring, forretningsprocesser, it, procesoptegning, formidling mv. og vores kolleger og samarbejdspartnere i Forsvaret er fordelt over hele landet.

Om stillingen

Som procesansvarlig får du ansvaret for at drive og udvikle det koncernfælles procesansvar inden for en af følgende forretningsprocesser; rejser, indkøb eller betalinger. Hvilken proces, du bliver ansvarlig for, afhænger af din egen interesse og kompetencer.
Fælles for alle gælder, at du sammen med teamets processpecialister skal fastlægge, beskrive og implementere forretningsprocessen og sikre samarbejde med alle de styrelser i koncernen, der benytter processen, samt øvrige relevante interessenter.

Du får en unik mulighed for at være med til at udvikle procesejerskabet inden for hele Forsvaret og sætte dit eget præg på udførslen af ansvarsområderne. I tæt samarbejde med resten af teamet og andre involverede parter skal du sikre:

• Design af brugervenlige, sikre og effektive processer.
• Interessenthåndtering på forskellige niveauer og på tværs af hele Forsvarets koncern. Sikre samarbejde med alle brugende styrelser, øvrige procesansvarlige samt departement, tilsynsfunktioner og eksterne samarbejdspartnere.
• Forretningsmæssige krav til processer gennem tæt samarbejde med forretningen og koncern-it.
• Drive aktiviteter, der kræver både forretningsindsigt og systemindsigt såvel som fokus på forandringsledelse.
• Risikovurdering og risikohåndtering af forretningsprocesser.
• Sikre formidling af processer herunder igangsætte eventuelle kompetenceudviklingsinitiativer, samarbejdsfora mv.
• Implementering af forbedringer samt lov- og revisionsmæssige initiativer.

Vi tilbyder dig en nøglefunktion med en bred kontaktflade i hele Forsvaret og en spændende hverdag med mulighed for at bidrage til udviklingen af det fremtidige kontrolmiljø i koncernen, og sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og engageret team, der lægger vægt på samarbejde, vidensdeling, nysgerrighed, en uformel omgangstone og godt humør.
Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og udvikling, og tilbyder en høj grad af fleksibilitet i arbejdet samt en række goder som betalt frokostpause, kantine- og frugtordning, motionscenter på arbejdspladsen mv.

Om dig

Du har muligvis en akademisk baggrund eller erfaring med udvikling af forretningsprocesser i en kontekst med mange interessenter eks. som Business Process Owner, forretningsudvikler, projektleder el. lign.
Vigtigst for os er dog dit drive og motivation, og at overblik, interessenthåndtering og erfaring med en kompleks opgaveportefølje er en del af dine spidskompetencer.
Du kan desuden nikke genkendende til flere af nedenstående:

• Du er udadvendt, tillidsvækkende og motiverende med ekstraordinære samarbejdsevner og stærke kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt.
• Du er vant til at formidle et budskab og facilitere drøftelser med interessenter med mange holdninger og perspektiver.
• Du har en systematisk og helhedsorienteret tilgang til forretningens processer. Med dit analytiske mindset og din solide forretningsforståelse kan du gennemskue komplicerede opgaver og sammenhænge, afkode forretningens behov og danne dig et overblik, der sikrer involvering af de rette interessenter og specialister.
• Du er nysgerrig og har lyst til at være en del af en ny funktion og udfordre organisationen i deres nuværende opgaveløsning.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du tidligere har arbejdet med risikostyring og intern kontrol, finansielle processer, compliance eller lignende.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingerne tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Proceschef Anja Klitgaard-Hermansen på telefon 72 81 08 14 eller mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78, eller HR-konsulent, Agrin Safari, på telefon 72 81 91 33.

Ansøgningsfristen er den 26. januar 2022, men vi forventer at afholde samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet. Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 230 medarbejdere, primært med civil baggrund. FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.

Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, og vi er rådgivende på disse områder over for vores kunder. Vores primære kunder er øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område. Vi ser det som en af vores største opgaver at støtte vores kunder, så alle inden for Forsvarsministeriet område kommer i mål med et styrket økonomisk kontrolmiljø.

Som arbejdsplads har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen. Vi leverer opgaveløsninger på et højt fagligt niveau, som til stadighed tilpasses efter omgivelsernes krav. Vi lægger vægt på den tværorganisatoriske videndeling, proces- og helhedsforståelse samt en løbende implementering af automatiserede løsninger.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Hjørring
  • Onsdag den 26. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1