Tværsektoriel konsulent til Team Det Nære Sundhedsvæsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Hjørring

Et bedre liv i toppen af Danmark – sådan lyder Regionshospital Nordjyllands vision og den ambition gælder både patienter, pårørende, personale og andre samarbejdspartnere.

Vi tror på, at vejen til et bedre liv i toppen af Danmark går gennem ”Nye veje, nye løsninger – sammen”.
Vil du være med til at skabe et bedre liv for borgerne i Vendsyssel. Kan du drive processer, understøtte og gennemføre implementering af aftaler og retningslinjer, der skal sikre øget livskvalitet, hvor borgerne har brug for det. Kan du være med til at mindske sektorgrænserne, så det nære sundhedsvæsen bliver til virkelighed for borgerne?

Hvad bliver du en del af?
Vi er Team - Det Nære Sundhedsvæsen. Vores fokus er at skabe et sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever sundhedsydelser af høj kvalitet leveret så tæt på den enkeltes hverdagsliv som muligt. Vi kalder det ”Det udadvendte hospital”. Et sundhedsvæsen, hvor vi styrker dialogen med borgeren og tænker borgerens individuelle behov, præferencer og viden med i beslutninger, og hvor vi forpligter os på at tage medansvar for hele borgerens forløb. Udover de primære samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis, rækker hospitalet også ud og inviterer til samarbejde med andre aktører indenfor civilsamfund, erhvervsliv, uddannelses- og forskningsmiljøer og øvrige hospitaler.

Vores arbejde tager udgangspunkt i hospitalets strategier og visioner, hvor vi repræsenterer det tværsektorielle perspektiv med borgernes interesse i fokus - vi gør det, så det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bliver til virkelighed for borgerne i Vendsyssel.

Vi arbejder tæt sammen i teamet og prioriterer faglig sparring både med hinanden, men i høj grad også med vores kollegaer i administrationen, samarbejdspartnere på hospitalet, i kommunerne, PLO, regionens fælles administration og øvrige hospitaler.

Hvem er du?
Du er dynamisk i samarbejde med kolleger og i opgaveløsning - finder det spændende og motiverende at arbejde med forbedringer og kvalitet i sundhedsvæsnet målrettet det tværsektorielle område. Du er nysgerrig, kan identificere, beskrive og implementere indsatsområder, der er i øjenhøjde med borgerne og som er relevant for udvikling af det tværsektorielle samarbejde.

Du er en stærk formidler og kommunikator, der formår at være lyttende og vedholdende som facilitator i implementeringsprocesser når opgaver, komplekse projekter og indsatser skal formidles på alle niveauer internt og eksternt.

Du har indsigt i velfærd og den offentlige sektors udvikling, og kan med fordel have indsigt i eller arbejdet med Sundhedsaftalen i praksis. Arbejdet med Sundhedsaftalen er omdrejningspunktet i det tværsektorielle samarbejde og i stillingen vil tværsektoriel
patientsikkerhedsarbejde også indgå.

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for os. Du kan være sundhedsfagligt eller akademisk uddannet. Det vigtigste er, at du har de rette kompetencer til at arbejde for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Dine primære opgaver er at arbejde undersøgende og projektorienteret.

I arbejdet skal du have fokus på:
  • Tværfaglige og tværsektorielle indsatser, med fokus på fremtidens velfærd
  • Sikre kendskab til Sundhedsaftalen på hospitalets kliniske afdelinger
  • Beskrive udviklingsindsatser og understøtte implementeringsprocesser - få tingene til at ske og følge op
  • Identificere indsatser, der udligner og forebygger ulighed i sundhed
  • Sikre inddragelse af perspektiver fra bl.a. borgere og samarbejdspartnere når løsninger skal findes

Vil du vide mere
For nærmere oplysninger om stillingen kontakt Chef - Det Nære Sundhedsvæsen Pia
Hæstrup på telefon 40 23 43 70 mellem 8.00-8.30 og 15.00-15.30.

Det praktiske
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation.
Der indhentes referencer inden endelig ansættelse. Der udarbejdes introduktionsprogram.
Stillingen er pr. 1. juni 2023 - eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 14. april 2023.
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 20. april og evt. 2. samtale onsdag den 26.april 2023.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Hjørring
  • Fredag den 14. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1