Akademiske analysemedarbejdere til Center for Økonomisk Politik og Styring i Børne- og Undervisningsministeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København K

Vil du være med til at sætte retning for og løfte det analytiske perspektiv i den økonomiske styring på uddannelsesområdet? Så har vi en stilling til dig i team for styring, tilsyn og tværgående analyser i Center for Økonomisk Politik og Styring.

Om Center for Økonomisk Politisk og Styring

I Center for Økonomisk Politik og Styring i Børne- og Undervisningsministeriets departement arbejder vi med politikudvikling, finanslov og økonomisk styring af frie og regulerede uddannelsesinstitutioner.

Det er vores opgave at sikre, at politiske beslutninger og prioriteringer sker og udmøntes på et solidt økonomisk og analytisk grundlag. Aktuelt bidrager vi bl.a. til forhandlinger om justering af taxametersystemet.

Centeret består af ca. 20 medarbejdere, der er organiseret i fire teams under ledelse af to kontorchefer. Vi er en blanding af nyuddannede og erfarne ansatte, der er gode til at have det sjovt og sparre med hinanden.

Om dine arbejdsopgaver

Du vil som analysemedarbejder i vores team for styring, tilsyn og tværgående analyse få ansvaret for at koordinere og gennemføre økonomiske analyser på det frie og regulerede uddannelsesområde, herunder fx konsekvensvurderinger af politiske tiltag, beregning af udgiftsprofiler eller analyser af styringsmæssige rammevilkår, samt organisatoriske analyser af centerets egne procedurer og arbejdsgange.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • koordination og gennemførsel af mindre økonomiske og organi-satoriske analyser, herunder databehandling i Excel,
  • rådgivning af børne- og undervisningsministeren, fx i forbindel-se med politiske forhandlinger og politikudvikling, samt
  • ministerbetjening i forbindelse med fx svar til Folketinget.

Om dig

Du har interesse for uddannelsespolitik, økonomi og styring. Du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx cand.polit., cand.scient.pol. eller cand.scient.soc.), men du kan også have en baggrund i historie, geografi eller pædagogik. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra en politisk ledet organisation, et konsulentfirma el.lign.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har stærke metodiske kompetencer og flair for tal, herunder erfaring med deskriptiv behandling af store datamængder i Excel,
  • har politisk tæft og kan bringe analyser i spil i en politisk kontekst,
  • trives i et miljø med korte deadlines og højt arbejdstempo,
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, herunder kan formidle komplekse sammenhænge på en let forståelig måde,
  • har en selvstændig, struktureret og resultatorienteret arbejdsform, samt
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde projektbaseret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker at besætte 1-2 stillinger snarest muligt og gerne senest den 1. november 2022.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer efter fællesoverenskomst for akademikere i staten. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.

Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kristian Brink på telefon 33 92 51 98 eller chefkonsulent Cecilie Kynemund 29 24 43 26.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis til os vores hjemmeside på uvm.dk/job senest torsdag den 15. september 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 38-39. Der kan indgå en case i forbindelse med ansættelsesprocessen. Såfremt det bliver aktuelt, vil du modtage yderligere information herom.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København K
  • Torsdag den 15. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København K over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0