Skarp juridisk chefkonsulent til boligområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København K

Social- og Boligstyrelsen søger en dygtig og erfaren jurist til en chefkonsulentstilling i Kontor for Bolig i København. Gerne med særlig viden om og interesse for regulering af den almene boligsektor, der har stor betydning for mange, fordi den udgør 20 pct. af boligmarkedet og danner rammen om 1 million menneskers hverdag.

Vi tilbyder
Du vil blive ansat i Kontor for Bolig, som beskæftiger sig med boligforhold i Danmark med særlig vægt på almene boliger. I Boligkontoret arbejder vi bl.a. med regulering og finansiering af den almene boligsektor, som omfatter almindelige familieboliger, boliger til ældre, boliger til personer med handicap og boliger til unge og udsatte. Vi bidrager med politikudvikling og ny lovgivning, samt statistik, analyser og økonomiske konsekvensberegninger på boligområdet.

Området er reguleringsmæssigt både omfattende og komplekst, og vi lægger vægt på at kunne forvalte det med høj juridisk faglighed. Det samme gælder, når der skal laves ny lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger på området. Vi har allerede et godt juridisk miljø, som vi ønsker at styrke yderligere, da vi har mange og interessante juridiske opgaver.

Stillingen er i styrelsens afdeling i København, hvor vi beskæftiger os med bolig og byggeri og er vi ca. 80 ansatte. Vi har et godt og hyggeligt arbejdsklima i kontoret og vores personaleforening afholder en del sociale arrangementer.

Stillingsbeskrivelse
Du bliver en del af team ”Boliger – generelle formål”, men du vil også som chefkonsulent komme til at arbejde med opgaver på tværs af kontoret. Vi er optaget af en fortsat udvikling, modernisering og effektivisering af den almene boligsektor, og det kræver et solidt juridisk fundament og sikkerhed, både i den daglige forvaltning, og når der skal laves ny eller revideret regulering.

Dine vigtigste opgaver vil blive inden for følgende områder:

  • I tæt samarbejde med kontorets andre dygtige jurister sikre at vores regulerings- og forvaltningsarbejde er i top
  • Fortolkning og vejledning om reglerne for den almene boligsektor, herunder konkrete juridiske problemstillinger
  • Udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser mv.
  • Samarbejde med eksterne interessenter og samarbejdspartnere
  • Minister- og departementsbetjening.

Det almene boligområde er kendetegnet ved en særdeles detaljeret og kompleks regulering, hvor også finansieringsaspektet spiller en central rolle.

Din profil
Vi forventer, at du er jurist med solid forvaltningsmæssig erfaring, gerne fra den statslige sektor. Du har erfaring med lovgivningsarbejde mv., og kendskab til eller interesse for boligområdet og finansieringsjura er en klar fordel. Du formår at finde løsningerne, også når det gælder komplekse juridiske problemstillinger. Dine kollegaer oplever dig som den bedste sparringspartner.

For at få succes i rollen skal du derudover have helhedsperspektiv og stærke analytiske kompetencer, og du skal formå at tilgå problemstillinger og pege på holdbare løsninger på en pragmatisk og systematisk måde. Herudover er det vigtigt, at du kan formulere dig i et tydeligt og klart sprog, skriftligt såvel som mundtligt, både når der kræves en spids juridisk pen, og når det gælder formidling af juraen, så også ikke-jurister forstår den.

Vi har i kontoret mange forskellige fagligheder, fx jurister, økonomer, statskundskabere og geografer, som alle arbejder tæt sammen om at finde de gode løsninger, ser hele vejen rundt i lovgivningsarbejdet og beriger hinanden i processen. Derudover vægter vi det gode, løbende samspil med ministeriets departement. Begge dele er vigtige og værdifulde samspil, som du skal indgå i. Det samme gælder samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere og interessenter på området, fx Landsbyggefonden, boligselskaber og kommuner. Som chefkonsulent skal du kunne lede en udviklingsproces fra start til slut. Derfor er samarbejdsevner og resultatskabelse helt centrale egenskaber.

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
  • forstår og kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik
  • udviser engagement og motivation både fagligt og socialt.

Om Kontor for Bolig og Social- og Boligstyrelsen
Kontoret ledes af en kontorchef og er organiseret i 3 teams med hver sin teamleder, der har det faglige og personalemæssige ledelsesansvar. Vi er i alt ca. 40 fagligt dygtige og engagerede kolleger i kontoret. Mange har været i kontoret og arbejdet med området i mange år, og der er en særdeles høj faglighed og stor og specialiseret viden.

Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsens hovedsæde ligger i Odense. Bolig- og byggeriområdet har kontorer centralt i København på Holmens Kanal.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2024.
Din stillingsbetegnelse vil afhænge af din uddannelsesmæssige baggrund og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Hvis vi tilbyder dig stillingen, vil du blive bedt om at sende en privat straffeattest til vurdering af, om du kan ansættes. Ansættelse er således betinget af både fremlæggelse af straffeattesten og af tilfredsstillende oplysninger i attesten.

Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig-, og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 3. september 2024.
Vi afholder 1. samtalerunde den 11. september 2024 og 2. samtalerunden den 17. september 2024. Der vil indgå en case-opgave til 2. samtalen.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte kontorchef Astrid Ravnsbæk på [email protected] eller på telefon 41 93 25 02.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København K
  • Tirsdag den 03. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København K over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0