Udviklingsorienterede inklusionsvejledere til Blågård Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vi søger to kvalificerede, initiativrige og pædagogisk velfunderede inklusionsvejledere i faste fuldtidsstillinger til etablering af skolens fremtidige inklusionsteam. Skolen har fået ny skoleleder pr. 1. august 2019, og der vil fremadrettet blive arbejdet intenst med en gentænkning af skolens arbejde med de inkluderende fællesskaber på tværs af hele organisationen.

Vi arbejder på et systemisk, pædagogisk fundament og kommer til at rette vores inklusionsindsatser mod tre områder:

Det forebyggende område: Indsatser der medvirker til at skabe en inkluderende skolekultur med fokus på alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne.

Det foregribende område: Indsatser der fokuserer på både individer og fællesskaber i forhold til at håndtere de udfordringer og muligheder børn og professionelle løbende oplever i hverdagen.

Det indgribende område: Indsatser med fokus på børn, der har brug for et specialpædagogisk tilrettelagt tilbud i tilknytning til almenområdet.

inklusionsvejlederen indgår sammen med de øvrige inklusionsvejledere i det pædagogiske læringscenter og udgør en central del af skolens supportsystem i tæt sparring med ledelsen. Det er et komplekst, udfordrende og meget berigende arbejde, hvor man ofte praktiserer i alle mellemrummene, og konstant justerer sine indsatser i forhold til relationer og kontekster. Opgaven handler om at få andre til at lykkes og på samme tid at arbejde med både børn og voksne.

Dit primære arbejde består i at indgå i de professionelle læringsfællesskaber, der etableres omkring et barn og en børnegruppe og gennem dine faglige kompetencer sikre, at alle børn er i positiv personlig-, social- og faglig udvikling gennem direkte pædagogiske tiltag, fælles udvikling af praksis, samt sparring og vejledning af kollegaer.

Inklusionsvejlederen træder ind i det professionelle læringsfællesskab for at skabe nysgerrighed, refleksion og sammen med kollegerne få øje på nye muligheder som udgangspunkt for nye fælles handlinger. Vi tænker derfor, at du besidder følgende kompetencer:

  • Viden, erfaringer og handlekompetencer indenfor det almene- og specialpædagogiske område samt evnen til at bringe specialpædagogikken konstruktivt i spil i den almenpædagogiske sammenhæng.
  • Erfaring med at lede og koordinere pædagogiske opgaver i forhold til at initiere, facilitere og tage ansvar for at processerne bringer samarbejdet omkring barnet i mål.
  • Pædagogisk funderet arbejdserfaring der giver den nødvendige faglige ballast i forhold til at sætte dine kompetencer i spil og bidrage med nye perspektiver i det flerfaglige samarbejde.
  • Særlig faglig viden som kan berige det samlede supportsystem til glæde for alle børn på Blågård Skole.
  • Evnen til skriftligt at sikre en systematisk og veldokumenteret praksis samt stærke kommunikationskompetencer.
  • Solide erfaringer fra pædagogisk arbejde med børn i forskellige faglige kontekster.

På Blågård Skole arbejder vi med at styrke de professionelle læringsfællesskaber, og vi vægter derfor at vores medarbejdere:

  • Har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer.
  • Er fagligt kompetente og nysgerrige på egen praksis.
  • Er pædagogisk engagerede og udviklingsorienterede.
  • Er selvstændige og kan træffe fagligt kvalificerede beslutninger.
  • Bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i teamet og på skolen.

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Kamma Cignitti på 2977 5363 for at høre nærmere om stillingen og visionerne for, hvordan Blågård Skole fremadrettet skal arbejde med de inkluderende fællesskaber.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og privat straffeattest ved ansættelse i Københavns Kommune.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 20. november 2019.

Vi er på udkig efter at sammensætte Danmarks mest kvalificerede og velfungerende inklusionsteam, så processen indeholder to samtaler:

Første samtale afholdes mandag den 25. november – af 20 minutters varighed. Du får tilsendt en case på forhånd og samtalen indeholder både din præsentation, dialog og mulighed for at stille spørgsmål.

Anden samtale afholdes onsdag den 27. november – af 60 minutters varighed. Du får udleveret en opgave, som du har 30 minutter til at forberede, herefter 30 minutters samtale, hvor du præsenterer opgaven og har mulighed for at stille spørgsmål.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København NV
  • Onsdag den 20. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København NV over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
13. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2