Executive Assistant (EA) til Klimaskovfonden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København NV

Vil du være med til at give virksomheder, lodsejere og privatpersoner konkrete muligheder for klimahandling og for at bidrage til Danmarks CO2-reduktionsmål?Og har du erfaring med at eksekvere strategi og udviklingsopgaver samt understøtte ledelseskommunikation og -opgaver? Så er du måske vores nye chefkonsulent, der skal fungere som executive assistant i Klimaskovfonden og sekretariatsbetjene fondens bestyrelse.

Den Danske Klimaskovfond understøtter Danmarks klimamål gennem etablering af skov og udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde i Danmark, der skal nedbringe vores CO2-udledning. Klimaskovfonden giver virksomheder og privatpersoner mulighed for reel klimahandling gennem investeringer i fondens klimaprojekter rundt i hele Danmark. Klimaskovfonden er oprettet af Folketinget som en uafhængig statslig forvaltningsenhed og ledes af en selvstændig bestyrelse.

Erfaren og handlekraftig chefkonsulent søges
Klimaskovfondens sekretariat har været i gang siden efteråret 2021, og vi har netop plantet de første træer. Der er store forventninger til Klimaskovfondens arbejde – både politiske og markedsmæssige – og da fonden er i sin opstartsfase såvel organisatorisk som forretningsmæssigt, har vi brug for en erfaren kollega, der med sikker hånd kan assistere direktøren i den daglige drift og udvikling af fonden og samtidig sekretariatsbetjene fondens bestyrelse, herunder bestyrelsesformanden.

Fonden en statslig forvaltningsenhed, og vi har derfor et stort fokus på processer og arbejdsgange. Som EA i Klimaskovfonden skal du derfor kunne trives i en travl hverdag og eksekvere opgaver på både et strategisk og operationelt niveau.

Om dig
Vi søger en kollega på chefkonsulent-niveau, der både trives i maskinrummet og med at lægge strategien, og som har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling eller med lignende opgaver. Du har en relevant akademisk uddannelse, men den faglige retning er ikke afgørende. Dog forventer vi, at du har:

  • erfaring med bestyrelsesbetjening
  • særlig indsigt i kommunikation, herunder strategi, budskaber og positionering
  • stærke personlige formidlingsevner – i skrift og tale – og kan udarbejde præcise beslutningsoplæg og kvalitetssikre materialer
  • politisk tæft
  • god procesforståelse og kan planlægge og styre effektive processer med flere interessenter
  • let ved at skabe overblik og struktur – også i en organisation og et marked, der udvikler sig
  • fine samarbejdsevner og er en holdspiller, der naturligt skaber positive relationer og bidrager til at binde organisationen sammen
  • stor ansvars- og kvalitetsbevidsthed med skarpt blik for detaljer
  • en vis robusthed og evnen til at styre flere opgaver og deadlines samtidig
  • interesse for og gerne erfaring med den grønne dagsorden.

Derudover er det et plus, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og med organisationsudvikling.

Dine opgaver og rolle
Du kommer til at indgå i et sekretariat under opbygning og bliver derfor en del af en lille organisation, der vokser. Som EA får du en central rolle i at assistere direktøren med at sikre sammenhæng mellem fondens formål og strategi og sekretariatets daglige arbejde samt sørge for tempoet i udviklingen af organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Assistere direktøren i den daglige opgaveløsning, herunder med kalenderstyring, besvarelse af henvendelser, opfølgning på møde og leverancer, overblik over deadlines og årshjul samt udvikling af arbejdsgange og -processer.
  • Assistere direktøren og bestyrelsesformanden i det løbende arbejde med planlægning og forberedelse af møder, samt deltagelse i møder og arrangementer rundt i landet
  • Sekretariatsbetjening af fondens bestyrelse, herunder forberedelse af materiale, referater fra møder og opfølgning på beslutninger
  • Sekretariatsbetjening af fondens Rådgivende Udvalg, herunder forberedelse af materiale, referater fra møder og opfølgning på beslutninger
  • Bidrage til ledelsens kommunikation og fondens interne kommunikation
  • Bidrage til udvikling af strategi og indsatser samt eksekvering af samme i organisationen
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af diverse materialer, herunder oplæg, budskabspapirer og præsentationer

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Derudover vil der være mulighed for at forhandle individuelt tillæg som chefkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Du bliver ansat med reference til direktøren. Stillingen er på 30 timer om ugen med fleksibilitet ift. arbejdstid i perioder med spidsbelastninger. Tiltrædelse er d. 1. juli eller snarest derefter.

Klimaskovfondens sekretariat er på det tidspunkt flyttet til Roskilde.

Yderligere oplysningerSend din ansøgning og et CV senest d. 29. maj 2022 til [email protected]
Vi forventer at holde samtaler i uge 22.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst direktør, Poul Erik Lauridsen på 3153 2565.

Læs mere om Klimaskovfonden på www.klimaskovfonden.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København NV
  • Søndag den 29. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København NV over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
13. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2