Forretningsorienteret BI-analytiker til Koncernservice

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Kan du se dig selv som en del af et stærkt fagligt BI-miljø? Og har du kompetencerne og erfaringerne til i nær dialog med forretningen at skabe stærke, handlingsorienterede og forretningsunderstøttende styringsdata? Så har vi måske stillingen til dig.


Koncernservice er en stor servicevirksomhed, som løser opgaver inden for økonomi- og personaleområdet for de syv forvaltninger i Københavns Kommune. Vi ligger inde med betydelige datamængder og har skabt et stærkt fagligt miljø omkring business intelligence (BI). Desuden arbejder vi efter en klar strategi, hvor manuelle udtræk erstattes af automatiserede dataflows, og vi er nogle af dem, som har været først på banen med brugen af Azure og Power BI.

Som ny medarbejder kommer du ind i Koncernservice på et yderst interessant tidspunkt. Når du tiltræder, har vi netop koblet de væsentligste datakilder op på Azure. Dette gælder f.x data fra vores sagsstyringssystemer, organisationsdata, tidsregistreringssystemer, telefonisystemer mv. Du vil derfor fra dag ét blive en nøgleperson i forhold til at lave højt prioriteret datastrukturering og rapportbygning i tæt dialog med forretningen. Rapporteringen er vigtig for at kunne styre og optimere virksomheden samt i dialogen med forvaltningerne om de services, vi leverer.

Din rolle bliver at:

  • være fagspecialist på datastrukturering, rapportbygning og analyse. I tæt samarbejde med dygtige kollegaer skal du udvikle alle led i dataprocessen med hovedvægt på værktøjerne Azure (dataplatform) og PowerBI (rapporteringsværktøj) samt ServiceNow, der er det vigtigste kildesystem, og som også har et selvstændigt rapporteringsmodul
  • være datapartner for ledelsen inden for det største forretningsområde i Koncernservice – nærmere bestemt centret for løn- og personaleadministration
  • være forretningssystemejer for vores rapportering i Azure og Power BI og herunder varetage koordinerende funktioner i forhold til de nærmeste kollegaer og samarbejdspartnere

Dine opgaver vil være en blanding af udvikling og drift, men med størst vægt på udvikling og forretningsdialog, idet de nuværende manuelle opdateringer i stigende grad glider bort. Ved udvikling forstås opbygning af nye dataflows, ledelsesinformationsrapporter, ac hoc-analyser mv. Drift omfatter fx løbende dialog, sikring af, at rapporterne altid er opdaterede, faste dataleverancer, ad hoc-databestillinger samt hjælp til brugerne.

Vores forventninger til dig
Vi lægger vægt på både dine datafaglige og menneskelige egenskaber. I forhold til det datafaglige vil det være en forudsætning, at du både kan kode og arbejde i rapporteringsværktøjer. Det vil være en fordel, hvis du kender til Azure (herunder SQL) og Power BI, og du skal under alle omstændigheder have gode forudsætninger for at kunne sætte dig ind i dette. Ligeledes tæller det positivt, hvis du har indsigt i, hvordan sagsstyringssystemer og gerne ServiceNow fungerer. Endelig har du måske et forhåndskendskab til løn- og personaledata.

I forhold til dine menneskelige egenskaber, så er det grundet dine koordinerende og udadvendte funktioner vigtigt, at du hurtigt kan forstå nye forretningsområder og er proaktiv i forhold til at bringe data i spil. Desuden bør du være samarbejdende af natur og sætte en ære i at levere stabile og retvisende produkter af høj kvalitet.

Vi vil således lægge vægt på, at du er:

  • en dygtig BI-konsulent, der kan arbejde med alle elementer af dataprocessen
  • god til forretningsdialog og til at have interesse for, hvordan man styrer og styrker en stor virksomhed med data
  • proaktiv, god til at koordinere og tage ansvar
  • en hjælpsom og inspirerende kollega, som møder op med godt humør
  • fornuftig til skriftlig og mundtlig formidling

Der kan være flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx programmering, modellering og økonometri samt formentlig nogle års erfaring.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et stærkt fagligt miljø i en stor virksomhed med betydelige datamængder og et stort fokus på at have ordentlig ledelsesinformation til både intern styring, optimering og kundedialog. Du bliver en del af teamet Forretningsdata i kontoret Udvikling, Optimering og Forretningsdata i Koncernservice, som hører under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Forretningsdata består af en teamleder og 14 dedikerede medarbejdere, som alle arbejder med BI og analyse.

Vi vil fremhæve, at du får:

  • et spændende og attraktivt job på landets største arbejdsplads
  • et godt fagligt miljø omkring det at arbejde med BI og analyser
  • stor erfaring med at arbejde med databaseret styring i en offentlig kontekst
  • gode og dygtige kolleger med en åben og uhøjtidelig omgangstone
  • gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • stor mulighed for indflydelse på arbejdet, og de produkter vi leverer
  • attraktive lokaler ved Fuglebakken St. og gode medarbejderfordele

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingen er fast på 37 timer om ugen. Du indplaceres som fuldmægtig eller eventuelt specialkonsulent.

Spørgsmål?
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt kontorchef for Udvikling, Optimering og Forretningsdata, Janus Rønholt Hansen på 2154 9037.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 11. september 2019.

Om Koncernservice
Koncernservice er et af landets største fællesadministrative centre. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med styring af økonomi, løn- og personaleadministration. Det er vores mål at effektivisere og optimere administrative arbejdsgange og sikre et højt serviceniveau, så kommunens 45.000 medarbejdere kan koncentrere sig om at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Vi er ca. 700 ansatte og blandt landets største shared service centre. Læs mere om os på: www.koncernservice.kk.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København NV
  • Onsdag den 11. september 2019

Lignende jobs

  • Consultant eller Senior Consultant

    Fri kontakt
    Vi mærker en stigende efterspørgsel efter vores assistance. Hos Grant Thornton søger vi nu engagerede kollegaer til vores voksende transfer pricing-afdeling, hvor udviklingen går hurtigt.
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • Bid Management Consultant

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Learning & Development Consultant

    We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a gre..
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • Forretningskonsulent

    Forretningskonsulent Har du en passion for udviklingsopgaver, der ligger i krydsfeltet mellem økonomistyring og digitalisering, og vil du gerne være med til at styrke og effektivisere driften af .
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København NV over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 2