Erfarne HR-konsulenter til [xxxxx] Hovedstaden, Områdekontoret i København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Erfarne HR-konsulenter der brænder for at arbejde med sygefravær, trivsel og arbejdsmiljø

Har du lyst til at gøre en forskel for arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen, Hovedstaden? Har du hands-on erfaring med at forebygge og nedbringe sygefravær og rådgive og vejlede ledere i håndtering af konkrete sygefraværssager?

Så har vi en spændende stilling til dig, hvor der er mulighed for indflydelse på opgaverne, og du kommer til at være en af de bærende kræfter i Kriminalforsorgens arbejde med arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær. Et område der har særlig politisk bevågenhed og stor forretningsmæssig betydning.

Du bliver HR-konsulent i vores HR-team, som varetager HR-opgaverne for Kriminalforsorgen, Hovedstadens institutioner samt vores områdekontor. Arbejdet i enheden er båret af tæt dialog med de ledere og kolleger, der modtager vores ydelser, hvorfor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord for enheden. Vi har forskellige fagligheder, og drives alle af at hjælpe vores ledere til at bedrive god ledelse og understøtte organisationen med effektive HR-processer.

Et meget vigtigt fokusområde for os er at nedbringe sygefraværet og styrke trivslen med udgangspunkt i en målrettet indsats ud fra fælles koncepter og mål. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige HR-kolleger i teamet og vil skulle løfte opgaver på tværs af organisationen.

Dine opgaver

Du skal være med til løbende at videreudvikle vores processer, metoder og værktøjer til at nedbringe og forebygge sygefravær og styrke trivsel og arbejdsmiljø på såvel individuelt som organisatorisk niveau og herunder bedst muligt understøtte ledere ift. de konkrete sygefraværssager.

Dine væsentligste opgaver vil bl.a. være:

  • at fungere som en rådgiver og sparringspartner, der understøtter institutionerne i at håndtere sygefraværet, herunder deltage sygefraværssamtaler og følge op på de konkrete sygefraværssager.
  • at deltage i løbende møder i institutionerne og område, hvor der er fokus på de konkrete sygesager, og formålet er at være effektiv i håndtering af sagerne, herunder ved anvendelse af Bradford-modellen i den strukturerede opfølgning på sygefraværet.
  • at kvalitetssikre praksis i området og iværksætte understøttende tiltag til forebyggelse og nedbringelse af sygefravær og udvikling af arbejdsmiljø og trivsel
  • at analysere og rapportere HR-data, fastsætte og samle op på indfrielse af mål i samarbejde med institutionschef og områdeledelsen
  • bistå med udfærdigelse af controllingmateriale til diverse fora mv.
  • interessenthåndtering ift. sygefravær, f.eks. faglige organisationer, helbredsnævn mv.
  • at samarbejde med Koncern HR i videreudviklingen af koncepter, metoder mm.

Afhængig af din baggrund og kvalifikationer vil vi sammen sammensætte din endelige opgaveportefølje.

Dine kompetencer og profil:

Din erfaring med arbejdsmiljø og håndtering og forebyggelse af sygefravær er vigtig. Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelse, men lægger vægt på kompetencer som demonstrerer, at du kan løfte opgaverne. Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til de personalejuridiske regler og politikker og muligheder for samspil med kommuner og andre relevante aktører i de konkrete sager.

Vi forventer, at du

  • er opsøgende, proaktiv og formår at skabe engagement, ejerskab og motivation for det arbejde, du er en del af.
  • er en tillidsskabende, resultatorienteret dialog- og sparringspartner, der evner at balancere mellem at være sparringspartner for lederne og samtidig forestå controlling og opfølgning.
  • har gode relationelle kompetencer og kan samarbejde med direktør, ledere, HR konsulenter, TR og de faglige organisationer.
  • er analytisk, struktureret og systematisk og har et stort fokus på kvalitet i dit arbejde.
  • er vant til at arbejde med deadlines, er en god tovholder og kan selvstændigt prioritere din tid.
  • er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation på alle niveauer.
  • er rutineret IT bruger, herunder excel og har kendskab til arbejde med statistikker.

Du tilbydes

Vi tilbyder en afvekslende hverdag med spændende opgaver, mange forskellige samarbejdspartnere og et godt og uformelt arbejdsmiljø. Vi har et højt fagligt niveau og en enhed med erfarne og engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder. Du vil have en tæt sparring med de andre medarbejdere i enheden og løbende dialog med ledere i organisationen.

Arbejdsvilkårene er fleksible og familievenlige.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi søger 2 HR-konsulenter. Stillingerne er ledige til besættelse snarest muligt. Stillingerne er fuldtidsstillinger med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Har du en uddannelsesmæssig baggrund som AC’er vil ansættelse og aflønning ske efter AC overenskomsten og som fuldmægtig. Kommer du med en anden baggrund end tjenestemands-ansættelse/AC’er vil der være mulighed for ansættelse på individuel kontrakt.

Er du tjenestemandsansat i Kriminalforsorgen vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Arbejdsstedet

Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen Hovedstaden, Områdekontoret i København, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.

Stillingen vil kræve tilstedeværelse både i Områdekontoret i København og i de tilknyttede institutioner i Kriminalforsorgen Hovedstaden samt i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Da HR-enheden service­rer områdets institutioner vil der derfor være rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR- og sekretariatschef, Lone Bekker på telefon 72 55 46 12.

Ansøgningen

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 20. november 2019, kl. 12.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Vi forventer at afholde samtaler til stillingen i uge 48 i Områdekontoret i København. Muligvis afholder vi også samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Alle kandidater, som indkaldes til samtale, vil skulle give samtykke til at blive tjekket i det Centrale Kriminalregister.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden

Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, UngeKriminalforsorgen, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 7 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København Ø
  • Onsdag den 20. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København Ø over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. december 2024 4
26. december 2024 4
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 7
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 5