Akademiker søges til understøttelse af sagsbehandlingen på SU-området med data og statistik mv.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København Ø

Er du god til at håndtere og overskue store og komplekse mængder data, som kan anvendes til bl.a. at understøtte sagsbehandling af sager på uddannelsesstøtteområdet? Er du god til at anvende og nyttiggøre disse data? Har du gode formidlingsevner og en systematisk og helhedsorienteret tilgang? Har du kompetencer til at anvende eksisterende – men også udvikle nye – værktøjer til produktionsstyring og -opfølgning? Og kan du skabe resultater som en del af et team? Så er du måske vores nye kollega i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingen
Du ansættes i enheden Tværgående i Center for Uddannelsesstøtte (CSU). CSU blev oprettet pr. 1. september 2021 med henblik på bl.a. at sikre ensartethed i sagsbehandlingen på tværs af SU-området samt øget koordination og kommunikation. Tværgående varetager et bredt felt af opgaver, der knytter sig til administrationen af SU. Opgaverne løses i tæt i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre ministerier og myndigheder samt departementet.

Tværgående understøtter også sagsbehandlingen i den øvrige del af CSU, hvor der bl.a. varetages konkret sagsbehandling om tildeling af SU og handicaptillæg, godkendelse og tildeling af SU til hele uddannelser i udlandet samt udenlandske statsborgeres ligestilling med danske statsborgere med henblik på at modtage SU. Herudover yder CSU generel vejledning til elever og studerende om SU på telefon og mail.

Din primære arbejdsopgave vil være at understøtte sagsbehandlingen i centeret med den nødvendige data- og statistikunderstøttelse samt sikring af relevant og hensigtsmæssig ledelsesinformation herom. Du vil derfor skulle bidrage til centerets indsats med at videreudvikle dataunderstøttelsen af og –anvendelsen på uddannelsesstøtteområdet generelt. Du vil indgå i og skal tage et selvstændigt ansvar for udviklingen af værktøjer til produktionsstyring og – opfølgning i CSU, så der kan sikres tværgående overblik og effektiv ressourceanvendelse. Du vil derfor få et bredt kendskab til data og statistik på SU-området.

Du vil også kunne komme til at bidrage til varetagelse af andre generalistopgaver i enheden og på tværs af centeret, herunder f.eks. den løbende fokus på mulige forbedringer og effektiviseringer af processer og arbejdsgange i sagsbehandlingen.

Vi arbejder med forskellige systemer og værktøjer i relation til dataunderstøttelsen og -anvendelsen, herunder Power BI og andre ledelsesinformationssystemer samt SQL, og vi gør det i tæt samarbejde med andre dele af styrelsen, ikke mindst styrelsens Kontor for Analyse og Data.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med behandling af komplekse og store mængder data.
  • Har erfaring med og kan overskue komplekse sammenhænge, og på baggrund heraf nyttiggøre data til forskellige formål, herunder understøttelsen af sagsbehandlingen og mhp. ledelsesinformation.
  • Er en god sparringspartner for centerets medarbejdere og sagsbehandlere, og kan se og forstå de behov, der er i centeret.
  • Er grundig og har meget stort fokus på (data)kvaliteten af dit arbejde.
  • Har en systematisk tilgang med blik for detaljen, men stadig kan se større sammenhænge i organisationen og over for omverdenen
  • Kan formulere dig præcist i skrift og tale.
  • Kan tage selvstændigt og stort ansvar for dine opgaver og sørge for, at de følges til dørs.
  • Har gode samarbejdsevner – og kan bevare det gode humør, selvom vi har travlt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsesstøtteområdet, men det er ikke et krav.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Fogtmann på telefonnummer +45 72 31 79 75 eller på e-mail [email protected] eller kontorchef Theis Lundgaard Olsen på telefonnummer +45 72 31 79 06 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest fredag3. december 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første og anden samtalerunde afholdes i uge 49. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København Ø
  • Fredag den 03. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København Ø over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
26. december 2024 4
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 7
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 5
26. november 2024 5