Ambitiøs og fagligt stærk konsulent til sekretariatet i Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København Ø

Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem digitalisering, sundhedspolitik og god offentlig forvaltning? Vil du gerne være tæt på beslutningerne og arbejdet i en direktion i en stor offentlig organisation? Vil du bidrage til fremtidens digitale sundhedsvæsen samtidig med at styrke dine kompetencer inden for bl.a. ledelsesunderstøttelse, strategi og politisk betjening? Så er du måske vores nye konsulent i sekretariatet for Center for IT og Medicoteknologi.

I Sekretariatet for Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) løser vi en lang række opgaver inden for både klassisk forvaltning, politikerbetjening, strategiudvikling samt det strategiske HR-område. Herigennem bidrager vi til at understøtte den digitale og teknologiske transformation af sundhedsvæsnet. Et område som er i konstant og rivende udvikling, og hvor vores opgaver derfor er højt prioriterede.

Du får hos os mulighed for at arbejde tæt op ad direktionen i Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed, og du vil få en stor samarbejdsflade både internt i CIMT og i resten af regionen. Dine opgaver vil være udfordrende og varierende med gode muligheder for, at du kan udvikle dig fagligt både i sekretariatet, men også på tværs af organisationens mange øvrige enheder.

Som konsulent i sekretariatet vil du få bred opgaveportefølje inden for bl.a.:

  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag, notater og præsentationer til direktionen
  • Udvikling af strategier og håndtering af efterfølgende forankring
  • Akademisk ledelsesbetjening af direktionen, herunder rådgivning og sparring inden for strategisk vigtige områder
  • Sekretariatsbetjening af regionens deltagelse i tværregionale og fællesoffentlige fora
  • Håndtering af klassiske forvaltningsopgaver, herunder besvarelse af politikerspørgsmål og aktindsigter

Hvem er vi?
Sekretariatet består af 17 medarbejdere og ledes af sekretariatschefen. Sekretariatet er en del af enheden Stab, der udover sekretariatet består af sektionerne Økonomi, IT-kontrakter & Licenser samt Team Kommunikation. Vi er seriøse og ambitiøse men har samtidig en uformel omgangstone og tillid til hinanden. Hverdagen er præget af, at vi har et stærkt fællesskab, højt humør og godt kollegaskab – også når vi har travlt. Vi er her for CIMTs ledelse men er i daglig kontakt med mange af centrets ledere og medarbejdere. Derfor er en vigtig kvalifikation for medarbejderne i sekretariatet, at vi både kan skabe resultater sammen med vores ledere og være gode og tillidsskabende kolleger.

Hvem er du?
Vi søger en ny kollega med stærk organisations- og forvaltningsforståelse, politisk tæft og en skarp pen, der både kan skrive vigtige politiske sager, omsætte komplekse problemstillinger til faglige beslutningsoplæg og udarbejde svar på aktindsigter og borgerhenvendelser.

Vi forventer, at du har en relevant lang, videregående kandidatuddannelse f.eks. cand.scient.pol. eller cand.scient.adm. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring - gerne fra et departement, en styrelse, regionerne eller anden politisk organisation. Du kan have flere bolde i luften på samme tid og formår at prioritere dine arbejdsopgaver. Du er udadvendt, har godt humør og et stort drive.

CIMT ¬- din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og ca. 1.100 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed. Vores mission er at være hospitalernes partner. CIMT udvikler sundhedsteknologiske løsninger i samspil med Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, og skaber grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen med effektiv sundhedsteknologi til gavn for patienterne. For os handler digitalisering derfor om liv!

Se vores præsentationsvideo og bliv klogere på, hvem vi er i CIMT, hvad vi brænder for, og hvilke resultater vi skaber for regionens hospitaler og patienter.

Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Borgervænget 7, 2100 København Ø. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi er en fleksibel arbejdsplads, vi har flextid, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til sekretariatschef Anders Balling på tlf.: 21774192 eller konstitueret teamkoordinator Stine Bligaard Madsen på tlf.: 21371873.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 12. december 2022. Vi tager løbende kandidater ind til samtale. I forbindelse med en mulig anden samtale kan der blive stillet en opgave i form af en case. Du sender ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket på siden her.

Vi glæder os til at høre fra dig

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København Ø
  • Mandag den 12. december 2022

Lignende jobs

  • Konsulent (studiejob) i København

    Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, .
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    Graduate Program for IT Business Consultants indenfor ERP - Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations Hos SCALES A/S – an [xxxxx] Group Company Programstart: 1. oktober 2024 | Ansøgningsfr..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    <p>Do you want to be at the heart of the energy transition industry, guiding the public and private sector in the delivery of technologies and systems to meet global and national net zero tar..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    <p>Do you want to be at the heart of the green energy transition, enabling offshore wind developments to meet global and national net zero targets? Are you looking to bring your expertise and..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København Ø over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
29. juli 2024 5
28. juli 2024 5
27. juli 2024 5
26. juli 2024 5
25. juli 2024 5
24. juli 2024 5
23. juli 2024 5
22. juli 2024 5
21. juli 2024 6
20. juli 2024 6
19. juli 2024 6
18. juli 2024 5
17. juli 2024 5
16. juli 2024 5
15. juli 2024 5
14. juli 2024 5
13. juli 2024 5
12. juli 2024 7
11. juli 2024 7
10. juli 2024 7
9. juli 2024 8
8. juli 2024 8
7. juli 2024 7
6. juli 2024 7
5. juli 2024 7
4. juli 2024 7
3. juli 2024 7
2. juli 2024 7
1. juli 2024 7
30. juni 2024 5
29. juni 2024 5