To konsulenter til organisationsbetjening i HK’s a-kasse
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Freelance - København S
To konsulenter til organisationsbetjening i HK’s a-kasse
Beskæftigelseskonsulent og udviklingskonsulent
Interesserer du dig for arbejdsmarkedspolitik? Og kan du understøtte kollegaer i medlemsvendte funktioner med at yde HK’erne den bedste service, så vores medlemmer får et godt afsæt til det næste job? Så tilbyder vi to spændende muligheder for at koordinere og understøtte a-kassens 8 afdelinger med at tilbyde en relevant og effektfuld arbejdsmarkedsindsats.
Vi arbejder for at sikre vores medlemmer beskæftigelse for livet - og hjælp når de bliver ledige
HK’s a-kasse er en af Danmarks største a-kasser med ca. 200.000 medlemmer. Vores ambition er at sikre vores medlemmer beskæftigelse for livet. Samtidigt skal vi være der og hjælpe, når de bliver ledige. Vi lægger vægt på altid at yde høj kvalitet, fokus på beskæftigelse og hjælp til selvhjælp i mødet med medlemmerne.
Vi har to ledige stillinger i HKA Sekretariatet, hvis kerneopgave er at understøtte direktøren, bestyrelsen og 8 afdelinger med udviklingsprojekter, sekretariatsbetjening samt fortolkning og kommunikation af juridiske regler. Vi løfter opgaverne ved at bruge data og med et stadigt fokus på digitalisering og automatisering.
Som konsulent i HKA Sekretariatet bliver du en del af en afdeling med 27 medarbejdere, som alle arbejder med organisationsbetjening. Vores ledige stillinger er som beskæftigelseskonsulent og udviklingskonsulent.
Beskæftigelseskonsulent
Som beskæftigelseskonsulent vil dine primære opgaver være:
- At koordinere implementeringen af lovgivning og regler på beskæftigelsesområdet. Et typisk projekt kan være omsætning af ny lovgivning til praksis, der kræver udarbejdelse af arbejdsgange, intern uddannelse og kommunikation til flere niveauer i organisationen.
- Løbende at rådgive medarbejdere og ledelse om problemstillinger inden for beskæftigelsesområdet.
- Ledelse af og deltagelse i udviklingsprojekter, der sikrer beskæftigelse for vores medlemmer. Aktuelle udviklingsprojekter er fx en indsats for langtidsledige og en styrket indsats for medlemmer i opsigelsesperioden.
- Rådgive a-kassens ledelse på beskæftigelsesområdet, herunder at udarbejde beslutningsoplæg og løsningsforslag.
Udviklingskonsulent
Stillingen er en generalistfunktion, og dine primære opgaver vil være at bidrage til udviklings-, kvalitets- og optimeringsprojekter på tværs af a-kassen. Du skal kunne trives med både drifts- og udviklingsopgaver og være indstillet på mange forskellige typer opgaver. Du og dine kompetencer kan være med til at præge indholdet. Eksempler på opgaver er:
- At understøtte driften i de 8 afdelinger med fx arbejdsgange, kompetenceudvikling og værktøjer.
- Koordinere og deltage i forskellige udviklingsprojekter der understøtter implementeringen af vores strategi. Projekterne kan fx være udvikling af tilbud til beskæftigede medlemmer, styrkelse af vores proaktive indsats overfor medlemmerne og projektledelse af digitale projekter i samarbejde med IT afdelingen.
- Projektledelse af interne organisatoriske projekter fx implementering af vores nye kvalitetsprogram.
- Tilrettelæggelse af konferencer og seminarer for ledelse og medarbejdere.
- Diverse ad hoc opgaver i forhold til betjening af direktør og ledelse i HKA samt udarbejdelse af materiale til eksempelvis bestyrelsen og HKA´s følgegruppe med ledelsen fra afdelingerne.
Hvad har du med i bagagen
For at du får succes i begge jobs, er det vigtigt, at du har:
- Let ved at forstå lovmæssige rammer og regler. Har du allerede kendskab til lovgivningens centrale bestemmelser omkring beskæftigelsesindsats og arbejdsløshedsforsikring, er det en fordel - især i stillingen som beskæftigelseskonsulent.
- Evne til at analysere en problemstilling, vurdere de forskellige perspektiver og anbefale handlemuligheder.
- Lyst og evne til at arbejde i en organisation, der tænker digitalisering ind i alle løsninger.
- Kompetencer til at medudvikle digitale løsninger i samspil med IT-afdelingen.
- Erfaring med ledelse af og deltagelse i større projekter – især i stillingen som udviklingskonsulent.
- Evnen til at formulere dig godt skriftligt og mundtligt med blik for modtagerens behov.
- Engagement i forhold til at give den bedste service til medlemmer og kollegaer i HKA.
- Lyst til og interesse for at arbejde med data og tal.
Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med organisationsbetjening i en politisk organisation.
På den personlige side lægger vi vægt på, at du skaber resultater, og at du sætter en ære i at levere løsninger af høj kvalitet. Du er god til at lytte og til at involvere interessenter og brugerperspektivet i dine løsninger. Du er fleksibel, og du bruger din strukturerede tilgang til opgaverne til at sikre dig overblik og til at håndtere mange forskellige bolde og deadlines.
Vi tilbyder
Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en organisation præget af vilje til forandring og udvikling. Du får et afvekslende arbejde, hvor planlagte opgaver af og til må vige for andre opgaver, der haster mere. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved en uformel atmosfære, mange forskellige fagligheder, samarbejdspartnere og kompetente søde kolleger.
Ansættelsen reguleres af intern overenskomst. Vi tilbyder en attraktiv løn, fritvalgsordning og arbejdsgiverbetalt pensionsordning.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat senest 1. januar 2022.
Ansættelsessted
HKA, Weidekampsgade 8, København S.
Lyder dette interessant?
Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Lene Frees tlf. 9243 5630 eller souschef Lone Malm telefon 3141 8853, hvis du vil vide mere.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: onsdag den 3. november 2021.
Vi forventer at afholde 1. samtaler torsdag den 11. november 2021 og 2. samtaler onsdag den 17. november 2021. Du vil blive bedt om at løse en caseopgave inden 2. samtalen.
Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søges stillingen.
-------
HKA er i gang med en spændende strategiproces, som vil sætte retningen for A-kassens arbejde fremadrettet. Missionen er, at ”HKA er din faglige forsikring, der hjælper dig med at opnå relevant beskæftigelse gennem hele dit arbejdsliv”.
De strategiske sigtelinjer er:
1. Vi skal hjælpe vores medlemmer med at flytte sig på arbejdsmarkedet, før de bliver ledige.
2. Vi skal udvikle tilbud, der kan hjælpe vores ledige medlemmer til at opnå og fastholde beskæftigelse.
3. Vi skal levere en værdifuld og sammenhængende service til alle vores medlemmer med fokus på ”hjælp til selvhjælp”
4. Vi skal frigøre ressourcer fra godkendelses- og udbetalingsopgaven med henblik på at styrke den direkte medlemsvendte service.
Læs mere om HK’s A-kasse på .
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i København S.
Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Konsulent
- København S
- Onsdag den 03. november 2021
Lignende jobs
-
Junior and Senior Consultants with competencies wi...
- Konsulent
- København S
-
Vikarstilling: Ungetilsynsførende søges til fast s...
Vi søger en ungetilsynsførende til en fast stilling og til et vikariat pr. 1. april 2025, så har du interesse inden for området med udsatte børn og unge, og vil du være en del af en enhed i [xxxxx]- Konsulent
- København Ø
-
Strategy Consultant/Associate
- Konsulent
- København S
-
Chief Consultant Advisory – Wind Turbine Supply Ch...
- Konsulent
- København
Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København S
Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København S over tid
Dato | Alle jobs som konsulenter |
---|---|
24. december 2024 | 6 |
23. december 2024 | 6 |
22. december 2024 | 6 |
21. december 2024 | 6 |
20. december 2024 | 6 |
19. december 2024 | 4 |
18. december 2024 | 3 |
17. december 2024 | 3 |
16. december 2024 | 3 |
15. december 2024 | 2 |
14. december 2024 | 2 |
13. december 2024 | 2 |
12. december 2024 | 2 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 1 |
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 2 |
4. december 2024 | 2 |
3. december 2024 | 2 |
2. december 2024 | 1 |
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 1 |
29. november 2024 | 1 |
28. november 2024 | 1 |
27. november 2024 | 2 |
26. november 2024 | 3 |
25. november 2024 | 2 |
24. november 2024 | 3 |