Bliv udbudskonsulent i Rigspolitiet og se dit arbejde gøre en forskel!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København V

København

Forestil dig en hverdag som udbudskonsulent i Rigspolitiet. Måske du sidder koncentreret med den sidste gennemgang af tilbudsevalueringen på udbud af skudsikre veste? Måske du drøfter bæredygtighedskrav med den CSR-ansvarlige over en kop (økologisk!) kaffe? Måske du sammen med nogle kriminalteknikere gennemgår udbudsmaterialet før du offentliggør et udbud af kriminaltekniske undersøgelser? Måske…

I Rigspolitiets Koncernindkøb huser vi alle de fagligheder og funktioner, der sikrer, at vi, kan levere sammenhængende indkøb af høj kvalitet til hele politiet. Vi har derfor en hverdag af mangeartede opgaver, som alle bidrager til understøttelse af politiets kerneopgave.

I sektionen Udbud, CSR og jura, søger vi nye kolleger til at gennemføre udbud af alt fra køretøjer og uniformer til vagtcentraler og efterforskningsværktøjer.

"Det er fedt at se ”mine” indkøb på gaden og vide, at min viden og erfaring med udbud har gjort, at det både er indkøbt efter reglerne og med et kommercielt blik og markedsforståelse."

– Christina, udbudskonsulent i Koncernindkøb. Læs hele interviewet her.

Om dine opgaver
Du ved det godt, men for en god ordens skyld: Det er dig, som udbudskonsulent, der rådgiver forretningen gennem hele udbudsprocessen og er ”driveren” i udbudsprojekterne. Det er din primære opgave i tæt samarbejde med forretningen at planlægge og gennemføre EU-udbud, miniudbud, annonceringer og andre relevante indkøbsprocesser.

Du vil, blandt andet, men ikke udelukkende:
- udarbejde udbudsstrategier
- udarbejde kontrakt- og udbudsmateriale
- gennemføre juridisk kvalitetssikring

Vigtigst af alt er, at dine kollegaer i Rigspolitiets områder, politikredsene og PET kan stole på at du leder dem trygt igennem udbudsprocessen og sikrer, at politiets behov afspejles i udbudsmaterialet.

Tag et kig i politiets udbudsplan for at se konkrete eksempler på udbud. her.

Om dig
Du vil (stor)trives som udbudskonsulent i Koncernindkøb hvis du:

- har blik for og forstår, at du er en del af en større værdikæde
- selvstændigt tager ejerskab og ansvar over opgaverne og kan lide at have stor indflydelse på opgaveløsningen
- skaber gode samarbejdsrelationer til kolleger i andre faggrupper – f.eks. projektledere, analytikere, politifaglige, CSR rådgivere, Contract Managers m.fl.
- er selvkørende, men også en udpræget team-player
- udviser ansvar for egen udvikling og deltager proaktivt i interne og eksterne kompetenceudviklende aktiviteter.

Du har en relevant akademisk baggrund (eksempelvis cand.merc.jur/cand.jur eller lignende) og konkret praktisk erfaring med udbud.

Udbudsretten er for dig et aktivt tilvalg, og dit ønske er, sammen med os, at udvikle dig yderligere inden for denne specielle juridiske og ikke mindst praktiske disciplin.

Om Koncernindkøb
Du vil komme til at arbejde i en afdeling med 35 medarbejdere, hvoraf 15 sidder i sektionen for udbud, CSR og jura. Vi kendetegnes af godt kollegaskab, hvor vi sparrer og hjælper hinanden, og af en tilgængelig og nærværende ledelse.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor f.eks. mulighed for flekstid og hjemmearbejde imødekommer dine individuelle behov for at skabe sammenhæng i hverdagen mellem familie- og arbejdsliv.

Vi prioriterer vores personlige og faglige udvikling, og vi har alle en interesse i konstant at blive bedre. Prøver man noget nyt, vil det højst sandsynligt ikke sidde lige i skabet første gang, men til gengæld give en ordentlig portion læring til fælles deling og fremtidig succes.

Rigspolitiet har en aktiv personaleforening, der for eksempel afholder hyggelige fredagsbarer og arrangerer byvandringer med politihistorisk fokus.

…og fik vi også sagt det der med det gode humør, at vi fejrer vores sejre, den uformelle humoristiske omgangstone…?

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Har ovenstående vækket din interesse (det må det da have)? Så giv mig et kald: sektionsleder Lars Krat på 2035 0650 eller ring til en måske kommende kollega, udbudskonsulent Christina Serritzlew Grønholt på 3044 9765 og hør, om det virkelig kan passe, at der findes sådan en fed arbejdsplads.

OBS!Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning når du søger, men du kan evt. skrive et par sætninger i starten af dit CV om, hvorfor du søger lige præcis denne stilling. Det vigtigste er, at du sender dit CV inden for fristen. Så kan vi altid få uddybet din motivation og dine kompetencer til en eventuel samtale.

Politiet har du sikkert hørt om, men du kan finde mere generel information om politiet på www.politi.dk.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 30. maj 2024

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København V
  • Torsdag den 30. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København V over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1