Erfaren konsulent til understøttelse af VIAs forskning og udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Vær med til at løfte ambitionen for VIAs forskning og udvikling.

I afdelingen Stab, strategi og politisk analyse søger vi en fagligt dygtig og engageret konsulent og forskningspartner til det forskningsunderstøttende team. Det er teamets formål at understøtte det fælles og tværgående arbejde for VIAs syv forsknings- og udviklingscentre og i samarbejde med forskningschefgruppen og andre kollegaer at drive de fælles projekter og processer i mål.

VIAs forsknings- og udviklingsindsatser er anvendelsesorienteret og det handler bl.a. om at:

  • styrke videnbaseringen af VIAs uddannelser
  • øge omsætning af viden mellem forskning, uddannelse og praksis samt professioner og erhverv
  • producere viden sammen med aftagere og samarbejdspartnere
  • skabe værdi for samfundet bl.a. gennem de professioner og erhverv, som VIA uddanner til.


  • Vi efterspørger en god kollega med stærke analytiske evner, humor og energi. Som vores nye konsulent og forskningspartner forventer vi, at du har indsigt i det forskningsunderstøttende fagfelt, er skarp på forskningens indholdsside og på processiden samt dygtig til formidling og til relationer.

    Afdelingen Stab, strategi og politisk analyse er nyetableret og bistår VIAs organisation og ledelse med strategisk rådgivning og sparring. Det er også afdelingens opgave at kvalificere grundlag for beslutninger og tilrettelægge organisationens beslutningsprocesser, så involvering af relevante aktører bliver mulig. Tæt koblet til VIAs øverste ledelse understøtter afdelingen VIAs strategiske udvikling, den tværgående opgaveløsning og sammenhænge i det arbejde, der foregår i uddannelser, forskning, fællesområdet og på det digitale område.


    DINE ARBEJDSOPGAVER OG DIN BAGGRUND


    Du vil som vores nye konsulent og forskningspartner sammen med dygtige kollegaer medvirke i konsolideringen af forskningsunderstøttelsen, deltage i tværgående partnerskaber om opgaveløsninger i afdelingen samt i hele VIA.

    Opgavetyperne tager afsæt i forskningsområdets årshjul og omhandler fx:

  • Rekruttering til og vilkår for ansættelser i forsknings- og udviklingscentrene
  • Afrapporteringer på forskningsområdet, herunder årsrapport og videnregnskab
  • Monitorering af relevante undersøgelser og rapporter
  • Forskningsområdets processer og kvalitetsudvikling
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg (notater, politisk strategiske oplæg og analyser)
  • Fakta-baseret ledelsesrådgivning og sparring
  • Projektledelse, herunder som tovholder og deltager i forskellige opgavefællesskaber
  • Ad hoc stabsopgaver.


  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet. Du er som minimum uddannet på kandidatniveau og har arbejdserfaring med forskningsunderstøttelse fra lignende job og gerne fra en anden offentlig organisation med flere fagmiljøer og forskellige forskningsopgaver. Du har en velafprøvet faglig værktøjskasse og kan koble strategiske og politiske dagsordener. Du ser de nye tendenser som en af de første, arbejder proaktivt, fakta-baseret og dedikeret. Dine samarbejdsevner sikrer, at der bliver følgeskab til processerne, og du driver dine opgaver sikkert i mål.


    VI TILBYDER


    Du får et fagligt udfordrende og personligt udviklende job, hvor du indtager forskellige roller. Du vil både få selvstændigt ansvar samt dele ansvar i faste og løse opgavefællesskaber. VIA er en ung og dynamisk organisation, som skaber uddannelse af højeste kvalitet på et videngrundlag, der er anvendelsesorienteret og tæt koblet til praksis i professioner og erhverv samt til samfundsmæssige behov.


    LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

    Fuldtidsstillingen ønskes besat med tiltrædelse snarest muligt.

    Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst for akademikere i staten inkl. pensionsbidrag. Afhængig af dine kvalifikationer vil ansættelse ske som special- eller chefkonsulent.


    INTERESSERET?


    Skriv og fortæl, hvorfor du er den helt rigtige konsulent og forskningspartner for VIA. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for dine erfaringer og din uddannelsesbaggrund. Dokumentation skal vedhæftes som PDF-dokumenter. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Jette Regnarsson Jacobsen, afdelingsleder og leder for Politik og analyse (T: 87551010 - M: [email protected]).

    Dit primære arbejdssted vil være Hedeager 2, Aarhus N. Da VIA har flere adresser i region Midtjylland, skal du være i besiddelse af kørekort og i tilknytning til VIAs kørselsordning være villig til at bruge egen bil.

    Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer online senest den 8. november 2019. Der vil blive afholdt første ansættelsessamtaler i uge 47, evt. anden runde ansættelsessamtaler den 25. november 2019. VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

    Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.

    Læs mere om VIA University College på www.via.dk.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

    Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

    Jobbet er oprettet på vores service den 15.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Konsulent
    • Midtjylland
    • Fredag den 08. november 2019

    Lignende jobs

    Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Midtjylland

    Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter i Midtjylland.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte konsulenter i Midtjylland over tid

    Dato Alle jobs som konsulenter
    23. november 2024 24
    22. november 2024 24
    21. november 2024 23
    20. november 2024 23
    19. november 2024 25
    18. november 2024 26
    17. november 2024 27
    16. november 2024 27
    15. november 2024 27
    14. november 2024 24
    13. november 2024 22
    12. november 2024 22
    11. november 2024 20
    10. november 2024 20
    9. november 2024 20
    8. november 2024 20
    7. november 2024 20
    6. november 2024 20
    5. november 2024 20
    4. november 2024 20
    3. november 2024 20
    2. november 2024 20
    1. november 2024 20
    31. oktober 2024 21
    30. oktober 2024 21
    29. oktober 2024 21
    28. oktober 2024 23
    27. oktober 2024 22
    26. oktober 2024 22
    25. oktober 2024 16
    24. oktober 2024 22