Rådighedskonsulent i Center for Arbejdsmarked

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Nykøbing Falster

Guldborgsund Kommune har besluttet at intensivere indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, så flere af dem kan få gavn af den positive beskæftigelsesudvikling.
Aktivitet & Udvikling i Center for Arbejdsmarked søger derfor en rådighedskonsulent, der brænder for at gøre en forskel, og som tror på, at alle kan og vil noget. Synes du, at det lyder spændende at blive en del af en organisation, hvor vi understøtter den enkelte borgers muligheder for at bidrage til arbejdsstyrken og blive helt eller delvist selvforsørgende? – i tråd med Guldborgsund Kommunes kerneopgave <em"Vi skal styrke borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskab."
Er du glad for varierede arbejdsdage med mange forskellige opgaver? Trives du med at det tværfaglige samarbejde er i fokus? I givet fald har vi jobbet til dig.

Om jobbet
Som rådighedskonsulent skal du indgå i et team, hvor projektets målgruppe er borgere, som har meget forskellige behov og forudsætninger for at indgå i arbejdstyrken. Jobbet indebærer, at du både har telefonisk og personlig kontakt med borgeren. Din opgave vil være at sikre, at borgerne møder i deres beskæftigelsestilbud, og at der sanktioneres, hvis borgerne ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse. Du passer sygetelefonen for aktiveringsstederne, hvor opgaven består i at registrere sygemeldinger, opfølgning på sygdom m.v. samt at sikre, at der partshøres og indstilles til sanktioner jf. Aktivlovens §§ 35 – 40 ved manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. Du kan henvise borgerne til lægelig udredning med det samme, hvis du finder det nødvendigt. Du indhenter lægelig dokumentation i forbindelse med sygemeldinger. Der vil også være besøg på borgernes adresser som led i opfølgningen samt deltagelse ved samtaler hos arbejdsmarkedskonsulenterne.

Om dig
Du har lyst og interesse i at arbejde med borgere på kanten af arbejdsmarkedet og arbejde i et udviklings- og læringsrigt miljø. Du har en god registreringspraksis og flair for det administrative arbejde. Du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt. Du har en smittende energi og en positiv tilgang til arbejdet. Det er vigtigt, at du ikke har svært ved at tage svære samtaler med borgerne samt holde fast i beslutninger om sanktioner og fremmøde, selv om dette kan mødes med modstand. Det er derfor en forudsætning, at du er robust og viljefast, og at du har mod på at møde borgerne i en åben, men ærlig dialog om krav og forventning. Derudover vil det være en fordel at have erfaring fra offentlig forvaltning, da du vil skulle bestride en myndighedsrolle - kendskab til journalisering samt forvaltningsretlige regler vil derfor være en forudsætning.

Vi tilbyder
Et selvstændigt og varierende job med mulighed for at bruge din kreativitet i forhold til at tænke nye løsninger til gavn for borgerne. Gode kolleger som arbejder i et uformelt miljø med stor respekt for forskelligheder. En fleksibel og familievenlig arbejdsplads, hvor vi tager et fælles ansvar for, at trivsel og travlhed går hånd i hånd, og at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor samtalerne tages løbende. Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til den 31. december 2022 med mulighed for eventuel forlængelse.

Mere information
Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte Rådighedskonsulent Camilla Lygum tlf. 2518 0744 eller Leder Susanne Thagaard tlf. 2518 2112.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a73fc79f)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Nykøbing Falster
  • Tirsdag den 17. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Nykøbing Falster over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1