Konsulent til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Odense C

Erfaren konsulent til Center for Frivilligt Socialt Arbejde

CFSA udvider og søger derfor en stærk proceskonsulent med solid viden om civilsamfundet til vores Rådgivnings- & Udviklingsteam. Vores nye konsulent skal have viden og erfaringer med udvikling af bestyrelser, vedtægter, foreningsdrift, organisationsforandringer, partnerskaber og gerne mange andre af CFSA’s faglige emner - og samtidig have stor interesse for ledelsesudfordringer og –udvikling.

Det er også vigtigt, at vores nye konsulent kan arbejde med udvikling og formidling af metoder og modeller, planlægge workshops og undervisning, holde fængende oplæg og give professionelle tilbud på eksterne opgaver for foreninger, organisationer, kommuner og fonde.

Sidst men ikke mindst skal vores nye kollega have lyst til komme rundt i landet som proceskonsulent, rådgiver og underviser og ønske sig et meningsfuldt arbejdsliv i CFSA præget af stor variation i emner, opgaver og samarbejdsflader.

Hvis du ikke er en erfaren underviser, sikrer vi dig de rette kompetencer, så du hurtigt er klar til at stå i vores webinarstudie eller på et kursus. Og vi har en god tradition for grundige introduktionsforløb med faglig mentor og lægger vægt på intern kompetenceudvikling og vidensdeling.

Dine arbejdsopgaver hos CFSA

Som konsulent i CFSA’s Rådgivnings- & Udviklingsteam arbejder du både selvstændigt og sammen med dine kolleger om opgaver som f.eks. at:

  • Give faglig sparring til bestyrelser og ansatte/frivillige ledelser

  • Rådgive frivillige, foreninger, organisationer og kommuner/regioner

  • Undervise på CFSA’s kurser i hele landet


  • Holde webinarer og oplæg fra vores professionelle studie

  • Stå for procesfacilitering, workshops og netværk for mange forskellige målgrupper?

  • Være ansvarlig for længere udviklings- og strategiforløb i organisationer

  • Hjælpe med vedtægtsændringer og organisationsopbygning

  • Stå for projekter fra A-Z for organisationer, kommuner og fonde


  • Researche på og skrive rådgivningsguider og tekster til frivillighed.dk

  • Formidle viden i alle tænkelige formater, herunder film, podcast, konferencer mv.

  • Bidrage til evaluerings- og analyseopgaver med viden om tendenser i civilsamfundet

  • Styre budgetter, tidsplaner og eksterne leverancer, du er ansvarlig for


Vi går meget op i generøs vidensdeling og fordeler emner, så alle har opgaver, de brænder for og mulighed for faglig udvikling.

Vores nye kollega skal matche flest mulige af disse krav:

  • Relevant akademisk baggrund og kompetencer

  • Faglige kompetencer som proceskonsulent og facilitator

  • Solidt kendskab til bestyrelsesarbejde og foreningsjura

  • Interesse for ledelsesudfordringer og -udvikling


  • Kompetencer som underviser og oplægsholder

  • Lyst til at rådgive frivillige og ansatte i et hav af udfordringer

  • Stor interesse for civilsamfundet – helst på det sociale område

  • Være vant til opgaver for organisationer, fonde og offentlig sektor


  • Erfaringer med at give tilbud og gennemføre større opgaver

  • Viden om at udvikle modeller og metoder

  • Solide erfaringer med rollen som udgående konsulent

  • Lyst til at sætte din viden om civilsamfundet i spil


Og så er det vigtigt for os, at du er en holdspiller, som har lyst til at være generøs med din viden og dine redskaber og brænder for at nørde med landsdækkende tendenser i civilsamfundet på netop socialområdet.

Som ansat på CFSA bliver du en del af et fagligt dygtigt team på et ambitiøst landsdækkende videnscenter med 20 ansatte fordelt i fire teams. Vi vægter samarbejde, systematisk vidensdeling, faglige diskussioner, selvstændighed og masser af videbegærlighed højt. Og så griner vi hver dag - også af os selv.

Det er et krav, at du har fast adgang til bil, så du nemt kan køre ud på opgaver i hele landet.

Gode arbejdsforhold

Dit primære arbejdssted bliver CFSA’s hyggelige kontor i Odense C, hvor du typisk vil være mindst to-tre arbejdsdage om ugen sammen med dine kollegaer. Resten af ugen har du ofte eksterne opgaver eller kan arbejde online. Du får betalt frokostpause og kan altid holde lang sommerferie. Og du skal være klar på opgaver uden for normal arbejdstid og i weekender, hvilket vil blive kompenseret af vores flekstidsordning.

Lønniveau

Stillingen er på 37 timer, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst i staten. Lønloftet er på max 50.000 kr. inkl. pension, som er på 17,1 %. Når du er ude på opgaver med længere transporttid, får du transportgodtgørelse til høj takst. Dette gælder dog ikke, når du kører til og fra til din faste arbejdsplads, som er centret i Odense.

Deadlines og kontaktinfo

Vi glæder os til at se din motiverede ansøgning og dit grundige CV, hvis du matcher de fleste af vores krav og trives med et afvekslende arbejdsliv som udekørende konsulent. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund.

Send din ansøgning vedlagt CV og evt. relevante eksamensbeviser senest d. 5. januar 2022 kl. 9.00 via http://frivillighed.jobnext.dk/

Vi holder samtaler d. 12. og 19. januar 2022. Ansøgerne får en kort faglig opgave ved hver samtale. Vi har brug for, at du begynder senest d. 1. marts og gerne før.

Hvis du vil vide mere, send da en SMS eller mail til centerchef Laura Auken på 30702451 / [email protected] eller teamleder Julie Stockmarr på 20660132/ [email protected]

Center for Frivilligt Socialt Arbejde

CFSA er et statsligt selvejende landsdækkende udviklings- og videnscenter under Social- og Ældreministeriet. CFSA’s formål er at styrke og udvikle frivilligt socialt arbejde i Danmark og indsamle og formidle viden om civilsamfundet. Læs mere om vores opgaver på frivillighed.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Odense C
  • Onsdag den 05. januar 2022

Lignende jobs

  • Konsulent (freelance) i Odense SV

    Are you looking for a challenging collaboration for your internship, semester project, Bachelor Theses, or Master Theses?
    • Konsulent
    • Odense SV
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i Odense

    Internship: Become an expert in SEO and join our space journey! Morningscore Odense Internship Salary Unpaid Starting date: August 2024 (flexible)Locatio..
    • Konsulent
    • Odense
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i Odense

    Electronics intern RobSub Odense Internship Salary Unpaid We are seeking one or two electronic engineering student interns or projects focused on design..
    • Konsulent
    • Odense
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i Odense C

    Er du god til at styre komplekse projekter og drive faglig ledelse af dedikerede medarbejdere? Trives du i en politisk omskiftelig virkelighed, hvor du har stor indflydelse? Så er du måske vores ny..
    • Konsulent
    • Odense C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Odense C over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
5. juli 2024 2
4. juli 2024 2
3. juli 2024 1
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1
21. juni 2024 1
20. juni 2024 1
19. juni 2024 2
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1