LEKON SØGER DEDIKERET OG ENGAGERET ARBEJDSMILJØKONSULENT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Er du konsulent – eller ønsker du at blive det – og har du bred erfaring inden for arbejdsmiljøområdet? Hvis svaret er ja, og du samtidig brænder for at videreformidle din viden om sikkerhed, sundhed og trivsel på en måde, som kan omsætte lovgivning til værdiskabende adfærd i små og mellemstore virksomheder - så er du muligvis den person, vi søger!

Rådgivning af høj kvalitet samt mersalg af arbejdsmiljøprodukter

Brænder du for arbejdsmiljøledelsessystemer, og er dit kald at inspirere andre mennesker til en sundere og mere sikker hverdag? Vi søger en imødekommende konsulent, som har stor viden om og erfaring med arbejdsmiljøledelse, og som er klar på at hjælpe vores kunder med at sætte fokus på området.

Som vores kommende kollega drives du af at videreformidle din faglige viden på en måde, der kan inspirere kunden til effektiv og værdiskabende adfærd. For os ligger nøglen til succes i dét at kunne aflæse kundens behov – stort eller småt – og tilpasse sin rådgivning herefter.

Det, der kendetegner vores virksomhed, er konsulenter, som leverer ærlig, engageret og troværdig rådgivning.

En typisk arbejdsdag for dig

Du vil indgå i et produktteam, hvor stillingen lægger op til, at du bliver produktansvarlig for vores arbejdsmiljøydelser. Det indebærer, at du går forrest på området og er den, vi andre kan læne os op ad, når vi har brug for en ekspert inden for arbejdsmiljø.

Din primære opgave bliver at besøge vores kunder med henblik på at kortlægge behov og herefter implementere relevante arbejdsmiljøydelser. Hos Lekon har vi en bred vifte af arbejdsmiljøydelser, og det er essentielt, at du på troværdig og ærlig vis formår at vurdere den enkelte kundes behov med henblik på at skabe mersalg inden for arbejdsmiljøområdet.
Derudover vil din hverdag til dels bestå af administrativt arbejde med fokus på lovændringer inden for arbejdsmiljø.

Som konsulent kommer du til at beskæftige dig med:

  • Kortlægning af virksomhedens arbejdsgange
  • Udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystem (ISO 45001)
  • Intern audit af 45001
  • Vurdere kundens behov for yderligere arbejdsmiljøprodukter
  • Informere kunder om den gældende lovgivning samt eventuelle ændringer heri

De administrative opgaver består hovedsageligt af:

  • Administration af kunder: registrering, rapportering og fakturering
  • Overvågning af eventuelle ændringer i lovgivningen på området
  • Udarbejdelse af oplæg til nyhedsbreve vedr. lovændringer relevante faglige emner

Hvem er du?

Du er først og fremmest en dygtig konsulent - eller har potentiale for at blive det. Du er åben og ansvarsbevidst og sætter pris på at indgå i sociale sammenhænge i en mindre virksomhed, hvor virksomhedens succes på lige netop arbejdsmiljøområdet afhænger af din indsats.

Du arbejder godt selvstændigt men motiveres også af at indgå i et dynamisk samarbejde med kolleger og værdsætter faglig sparring og debat.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det er derimod din erfaring – vi forestiller os, at du har både praktisk og faglig erfaring med arbejdsmiljøledelse fra tidligere stillinger. Du brænder for at videreformidle din viden og formår at åbne kundens øjne for vigtigheden af et godt arbejdsmiljø.

Din interesse for arbejdsmiljøområdet er altså afgørende, ligesom det forventes, at du vil kunne hjælpe vores kunder i mål med arbejdsmiljøcertificeringer i henhold til den internationale standard ISO 45001.

Din arbejdsplads – ærlig rådgivning i øjenhøjde med kunden

Lekon er en konsulentvirksomhed, som brænder for at omsætte lovkrav og standarder til værdiskabende adfærd og god ledelse i landets små og mellemstore virksomheder.

Da vi for knap tre år siden bosatte os i Musicon-området, var det for at understrege den ånd, der præger os som virksomhed: vi er nytænkende, engagerede og brænder helhjertet for det, vi laver. Vi hjælper nogle af vores kunder med at opnå autorisation inden for primært el, vvs, gas og kloak - og andre med at nå frem til certificering inden for f.eks. kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

I Lekon hersker en hyggelig, uformel stemning og et brændende engagement for at yde Danmarks bedste rådgivning inden for vores forretningsområde. Vi har et stærkt team bestående af forskellige personligheder, og vi drager stor nytte af hinanden ved intern sparring.

Sådan ansøger du!

Vi vil løbende holde samtaler, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Du bedes sende din ansøgning – i det format du foretrækker - samt CV og andre relevante dokumenter via mail til [email protected] senest den 15. december. Skriv venligst ”Arbejdsmiljøkonsulent” i emnefeltet.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi forestiller os, at du kan tiltræde snarest.
Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål vedrørende opslaget eller stillingen, er du velkommen til at kontakte John Mandrup på mail [email protected] eller tlf. 29241766.

Praktisk info om os:

Lekon Rådgivning
Penselstrøget 30, 4000 Roskilde
Tlf. 46767111
Mail: [email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Roskilde
  • Søndag den 15. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
29. december 2024 2
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 1
29. november 2024 1