Virksomhedskonsulent til fritidsjobindsatsen i Gladsaxe

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Fritidsjobindsatsen


Ungeenheden i Gladsaxe har en veludviklet fritidsjobindsats, som blandt andet rummer en Facebookside, en fritidsjobbank og en masse samarbejder med både kommunale og private arbejdsgivere som du bliver ansvarlig for. Herudover vil der løbende være projekter og metoder som du afprøver, for at sikre at udsatte unge hjælpes til at få et fritidsjob og ikke mindst fastholdes i jobbet. Projekter såsom samarbejder med Ungdomsskolen og nye samarbejder med andre aktører, som skaber fritidsjobs og praktikker til vores unge mennesker i Gladsaxe vil også blive en del af dine opgaver. Målgruppen er primært unge op til det 18. år, men du skal også kunne hjælpe unge med at finde studiejobs eller andre småjobs som er fyldt 18 år.

Lærepladser


Du er også ansvarlig for at hjælpe og støtte vores unge i at finde lærepladser. Det vil primært være unge i alderen 17-25 med forskellige forsørgelsesgrundlag.

Praktikker


De unge som ikke er parat til at varetage et fritidsjob endnu, vil du ofte skulle finde en praktik til, hvor de i kombinerede praktik og skoleforløb afprøves i virksomheder og opnår de rette kompetencer til på sigt at varetage et ordinært fritidsjob og igen deltage i et uddannelsesforløb. Det er primært unge som fortsat er omfattet af undervisningspligten, men som har svært ved at følge den almene undervisning.

Vi leder efter en ny kollega som er:


Dygtig til at formidle og skabe jobåbninger:


Vi har mange unge, som ønsker sig et fritidsjob, derfor skal du skabe mange åbninger. Derfor er det en fordel, hvis du har et virksomhedsnetværk, som du kan gøre brug af. Du skal kunne motivere de unge til at tage aktivt ansvar for deres liv gennem en virksomhedsrettet indsats eller et fritidsjob. Tålmodigt relationsarbejde vil være et vigtigt redskab til at skabe tillid hos de unge, som er det første skridt på vejen til et ordinært arbejde – Det kræver ofte flere forsøg og du forskellige arbejdsmetoder.

Resultatorienteret:


Du skal have troen på, at virksomhedspraktikker/fritidsjobs/lærepladser er vejen frem for de unge. Du skal lave minimum 100 fritidsjobs om året samtidig med at du finder praktikker og lærepladser til de unge.

Kreativ:


Du finder og opsøger nye samarbejder med private og offentlige arbejdspladser, som har mulighed for at ansætte unge i fritidsjob.

I stand til at skabe det rette match:


Du hjælper efterfølgende virksomhederne med rekrutteringsprocessen, så de får unge ansat, som har de rette kompetencer og forudsætninger for at bestride jobbet. Matchet skal opleves som en succes både for den unge og virksomheden.

Servicemindet over for virksomhederne:


Du skal også kunne vedligeholde dine virksomhedskontakter og skabe nye kontakter, hvor du øjner en mulighed for jobåbninger for de unge, du overholder selvfølgelig altid dine aftaler. Du kan også facilitere et netværk af virksomheder, eller planlægge en fritidsjobkonference, hvis der er behov.

Herudover vil du bruge en del tid på at besvare henvendelser på Facebooksiden, hvor du skal give de unge råd og vejledning omkring regler i forhold til fritidsjobs, lærepladser og praktik, sparring på ansøgninger og opfølgning på de praktikker og fritidsjobs som du har igangsat.

Din baggrund


Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal have erfaring fra en lignende stilling og/eller kendskab til arbejdet i et jobcenter, samarbejde med virksomheder og unge mennesker.

Det bliver du en del af


Du vil blive en del af Ungeenheden, som er placeret under beskæftigelsesområde i Gladsaxe, hvor vi er 70 medarbejdere. Vi arbejder udelukkende med unge og alle med et fælles mål – at få unge i uddannelse/arbejde samt at de kan blive i stand til at opnå selvstændig tilværelse. Som ansat i Ungeenheden, får du fagligt udfordrende og afvekslende opgaver. Vi har høje forventninger til dig og hinanden og der er højt til loftet og let til grin. Du bliver en del af en arbejdsplads, med stort fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø.

Om ansættelsesforholdet


Har du spørgsmål til stillingen på 37 timer kan du kontakte virksomhedskonsulent Thim Jønck Westermann på telefon på 20 36 79 93.

Ansøgningsfrist er søndag den 17. november. Samtaler forventes afholdt fredag den 22. november fra kl. 12:00 og 2. samtale den 26. november mellem 9:00-11:00. Vi udvælger kandidater til samtaler den 19. november. Ansættelse er fra 1. januar 2019 eller tidligere.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Storkøbenhavn
  • Søndag den 17. november 2019

Lignende jobs

  • Consultant eller Senior Consultant

    Fri kontakt
    Vi mærker en stigende efterspørgsel efter vores assistance. Hos Grant Thornton søger vi nu engagerede kollegaer til vores voksende transfer pricing-afdeling, hvor udviklingen går hurtigt.
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • Bid Management Consultant

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Forretningskonsulent

    Forretningskonsulent Har du en passion for udviklingsopgaver, der ligger i krydsfeltet mellem økonomistyring og digitalisering, og vil du gerne være med til at styrke og effektivisere driften af .
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info
  • Ungetilsynsførende søges til Unge[xxxxx] i Københa...

    Vi søger en ungetilsynsførende til en fast stilling, så har du interesse inden for området med udsatte børn og unge, og vil du være en del af en enhed i [xxxxx], som fører tilsyn med, a..
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. november 2024 95
26. november 2024 97
25. november 2024 96
24. november 2024 100
23. november 2024 102
22. november 2024 103
21. november 2024 104
20. november 2024 103
19. november 2024 107
18. november 2024 104
17. november 2024 107
16. november 2024 110
15. november 2024 107
14. november 2024 104
13. november 2024 107
12. november 2024 106
11. november 2024 99
10. november 2024 103
9. november 2024 103
8. november 2024 101
7. november 2024 101
6. november 2024 97
5. november 2024 96
4. november 2024 90
3. november 2024 92
2. november 2024 91
1. november 2024 92
31. oktober 2024 89
30. oktober 2024 88
29. oktober 2024 88
28. oktober 2024 84