Ledelseskonsulent søges til NEXT UNG Elevrekruttering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance, Elev - Valby

På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære.
Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange.

Til én af Danmarks største erhvervs- og gymnasieskoler søger vi en ledelseskonsulent til NEXT Elevrekruttering.

Hele uddannelsessektoren i Danmark er i disse år i hastig forandring. Det gælder også på området for ungdomsuddannelser. Udviklingen påvirker i høj grad NEXT og betyder, at vi som uddannelsesinstitution til stadighed har behov for at tilpasse os de ændrede rammevilkår. Som medarbejder skal du kunne spille en meget aktiv rolle og være med til at sikre, at NEXT også fremstår som en stærk uddannelsesinstitution mange år frem.

Profil
Vi søger en stærk ledelseskonsulent til én af vores 5 uddannelsesdirektører. Uddannelsesdirektøren refererer til NEXT’ direktion og er en del af skolens strategiske ledelse. Din opgave vil være at bistå uddannelsesdirektørens arbejde bedst muligt. Opgaverne dækker over alt fra ledelsessparring, udviklings- og analyseopgaver inden for områdets uddannelser over til mere praktisk orienterede opgaver. Herunder mødeafholdelse, referattagning, opfølgning på årshjul, projekter og tilsynssager. Du vil blive uddannelsesdirektørens højre hånd samt assistere dennes ledergruppe bestående af fire uddannelsesledere og deltage i centrale møde på tværs af hele NEXT hvor du skal indgå i samarbejdet omkring de forandringsprocesser, som skal sikre, at vi i fællesskab når NEXT’ strategiske målsætninger,

De respektive uddannelser er placeret fysisk på flere NEXT-lokationer, og du vil derfor have skiftende arbejdssteder i København og omegn – til tider også på flere forskellige adresser i løbet af en dag.

Baggrund og personprofil
Den ideelle kandidat motiveres af mangfoldige opgaver, kan få ting hurtigt og effektivt fra hånden og bruger sin veludviklede organisatoriske tæft til at styre sin tid og ressourcer afhængig af væsentlighed - eller efter aftale med uddannelsesdirektøren. Politisk indsigt, stærke relationelle kompetencer, gode formidlingsevner, samt lyst og evner til at begå sig på såvel direktionsgangen som på værksteder er væsentlige kvalifikationer. Du har styr på it, digitalisering og ved, at skolernes elever bruger dette – og du ved, at vigtigheden heri er stigende. Du bruger Word/Excel/PowerPoint nemt og ubesværet.

Som kollega er du dygtig, vellidt, faktabaseret og mestrer balancen mellem at argumentere og gennemføre – samt lytte og forstå. I sagens natur er det afgørende vigtigt, at du er loyal og formår at indgå i tæt og fortroligt samarbejde med uddannelsesdirektøren. Som person besidder du godt humør, power og ydmyghed. Endelig er du er teamplayer, der naturligt bidrager til kulturen og fællesskabet.

Om os
Elevrekruttering har særligt fokus på afklaring til ungdomsuddannelse. Vi dækker over alle grundskoleforløb med introduktion til erhvervsuddannelser, 10.klasse og grundforløbets første del samt NEXT’ centrale uddannelsesrådgivning og vejledning. Vi har tætte forbindelser til vores samarbejdspartnere i kommunerne, da det er vigtig for os, at holde os orienteret og udvikle os til det omkringlæggende samfund, så vi sammen når vores mål.
NEXT er en stor organisation og sammen er vi stærke. Vores styrke ligger i vores mange forskelligheder. I elevrekruttering har NEXT samlet en række forretningskritiske funktioner ét sted for at sikre kvalitet, ensartethed og brandværdi. Vi er en strategisk samarbejdspartner for resten af organisationen og deler gerne ud af vores viden om de unge og fortæller det komplekse på en simpel måde, der giver mening for vores omverden. Vi arbejder databaseret, så vi styrer på baggrund af evidens og ikke anekdoter.

Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

Om dig
Du trives med en varieret hverdag, tæt på driften og med den uforudsigelighed, som det kan medføre. Du motiveres af at arbejde med opgaver, der veksler mellem at sætte store krav til din analyseevne, koordinationsevne og tålmodighed. Det er vigtigt, at du er fortrolig med både databehandling og fremstilling, ligesom det forventes, at du nemt og ubesværet både kan fremlægge komplekse problemstillinger og opbygge holdbare relationer i en travl hverdag.

Du har en relevant videregående uddannelse som fx uddannelsesvidenskab og gerne erfaring fra en større politisk styret organisation.

For stillingen gælder at
  • du har en kernesund interesse for uddannelse
  • du har kendskab til ungdomsuddannelsessystemet og erhvervsuddannelserne er en klar fordel, men ikke et krav
  • du motiveres ved, at NEXT på én og samme tid er en virksomhed og uddannelsesinstitution
  • du er god til at konkludere og kommunikere kort og koncist
  • du gerne må have kørekort, da du vil skulle veksle mellem skolens mange adresser. Det er en fordel, og ikke et krav.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Camilla Saebel på mobil tlf. 24 94 49 50, mail [email protected]

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med 37 antal timer om ugen og er placeret på 7 af skolens adresser. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi ønsker, at du begynder den 1. februar 2022.

NEXT har røgfri skoletid, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Vi modtager ikke ansøgninger via mail eller brev. Der afholdes 1. ansættelsessamtaler i uge 48. I forbindelse med en eventuel 2. samtale vil du skulle igennem et testforløb.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er godt 1000 ansatte. Alle medarbejdere arbejder hver dag for at give skolens 6.700 årselever elever en god uddannelse. I 2020 havde vi en omsætning på 650 mio.kr.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Valby
  • Torsdag den 25. november 2021

Lignende jobs

  • Consultant/Senior Consultant til BDO's skatteafdel...

    Er skatteret og generationsskifte lige dig? Så klik videre og læs med!Vi søger pt. en Consultant/Senior Consultant til vores skatteafdeling, der arbejder med business tax og generationsskifte på .
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Forhandlingskonsulent

    Forhandlingskonsulent HK Kommunal søger forhandlingskonsulent Brænder du for udvikling af det offentlige arbejdsmarked og for at gøre en forskel for HK Kommunals medlemmer, som arbejder i ko..
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info
  • Uddannelsespolitisk konsulent

    Uddannelsespolitisk konsulent HK Kommunal søger uddannelsespolitisk konsulent Brænder du for uddannelsespolitik og koblingen til overenskomster og det faglige arbejde? Vil du være med til..
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info
  • Strategy Consultant/Associate

    <p>Are you passionate about Strategy Management, keen on bringing your problem-solving skills and experience to shape the strategy of business on a global level?</p><p>If this sou..
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Valby over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
4. oktober 2024 1
3. oktober 2024 1
2. oktober 2024 1
1. oktober 2024 1
30. september 2024 1
29. september 2024 1
28. september 2024 1
27. september 2024 1
26. september 2024 1
25. september 2024 1
24. september 2024 1
9. september 2024 3
8. september 2024 3
7. september 2024 3
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 3