Udviklings- og driftkonsulent (AC'er) med politisk tæft - 7100

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Vejle

Kan du se dig selv i en PA-lignende stilling i Danmarks 5. største kommune – så læs dette opslag:
Vejle Kommune er i rivende udvikling, og vi har behov for en udviklings- og driftskonsulent, der med direkte reference til områdechefen for Natur, Vej og Genbrug, med i alt ca. 250 medarbejdere, skal bidrage til den fortsatte udvikling af området.

Du skal i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores områdechef bidrage til Teknik & Miljøs værdiskabelse for vores borgere, politikere og erhvervsliv. Ligesom du skal arbejde efter vores værdier: Vi spiller hinanden gode, vi arbejder ude fra ind, og vi udvikler den rette adfærd.

Om Jobbet
Du får en central rolle i videreudviklingen af området, og du forventes hurtigt at kunne tilegne dig en bred forretningsforståelse samt indsigt i områdets og forvaltningens mangeartede opgaver og interessenter.

Jobbet indebærer, at du assisterer med både nogle af de mere enkle opgaver i dagligdagen samt de mere tidskrævende og komplekse opgaver. Du skal bidrage til udviklingen af de kreative løsninger og processer, der understøtter udviklingen af området og af Vejle Kommune. Samtidig skal du sikre optimering af områdechefens ressourceanvendelse.

Du skal være indstillet på at varetage en krævende stilling med et højt tempo, som forudsætter, at du fleksibelt og beredvilligt yder en ekstra indsats, når forholdene kræver det.

Du vil have din gang i hjertet af vores organisation og vil få indsigt i fortrolige oplysninger. Derfor skal du forstå betydningen af "tavshedspligt", ligesom du skal agere loyalt og være bærer af en høj integritet.

For at kunne bestride stillingen er det en forudsætning, at du besidder situationsfornemmelse, og forståelse for, hvordan en kommunal forvaltning fungerer i samspil med det omkringliggende samfund og de øvrige forvaltninger i kommunen.

Din succes i stillingen fordrer, at du både er initiativrig og alsidig. Dine arbejdsopgaver spænder nemlig over en bred pallette fra praktiske administrative opgaver med det formål at supportere områdechefen til strategisk sparring med selvsamme områdechef samt områdets øvrige 16 ledere.

Du skal bl.a. bistå med følgende opgaver

  • Udarbejdelse af oplæg, præsentationer, notater, beslutningsoplæg, dagsordner, referater og lignende forberedende arbejde
  • Indhentelse, systematisering og analyse af diverse informationer og lignende databehandling
  • Udarbejdelse af diverse forretningsstrategiske produkter
  • Mødebookning, mødeforberedelse, kalenderreservation samt lignende ad hoc og supportopgaver
  • Mødeledelse og generel mødedeltagelse med interne og eksterne
  • Projektledelse og lignende strukturerede indsatser


Vi forventer af dig, at du

  • har en relevant videregående akademisk uddannelse
  • har min. 3 års dokumenteret erfaring fra en lignende stilling
  • er udadvendt og udviklingsorienteret
  • har et positivt livssyn og god humor
  • er initiativrig, løsnings- og procesorienteret
  • er stærk analytisk og evner hurtigt at finde ind til det mest væsentlige
  • har sublime kommunikative evner i både skrift og tale samt du kan skabe gode relationer - både
  • internt og eksternt
  • har stærke egenskaber i anvendelse af diverse IT-værktøjer og programmer, herunder minimum
  • mestrer Word, Excel og PowerPoint på superbrugerniveau
  • har stor selvdisciplin, sikrer opgaverne færdiggøres og leveres med høj kvalitet - til tiden
  • kan bevare fokus, er struktureret og kan have mange bolde i luften

Vi tilbyder dig

  • et job helt inde i det ledelsesmæssige maskinrum, hvor du vil få et stort manøvrerum og tilsvarende stor indflydelse på udviklingen af området
  • at blive mødt af tillid, ærlighed og ordentlighed og vi forventer, at du møder os med samme værdier
  • en forvaltning, hvor vi værdsætter holdindsatsen, og du vil opleve kompetente og respektfulde kolleger
  • en organisation, der er gennemsyret af høje ambitioner, god ledelse og topmotiverede medarbejdere
  • en arbejdsplads beliggende på Kirketorvet i Vejle – tæt ved offentlig transport
  • en fuldtidsstilling, hvor vi forventer tiltrædelse pr. 1. august 2020, allersenest den 1. september 2020


Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Vejle Kommune oplever erhvervsmæssig vækst og positiv tilflytning til både Vejle by og den øvrige del af kommunen. Området Natur, Vej og Genbrug i Teknik & Miljø, består af afdelingerne Natur & Friluftsliv, Vej & Park, Materielgården, AffaldGenbrug og Rådhusservice. Vi er ca. 250 dedikerede medarbejdere og heraf 17 ledere. Vores medarbejdere har vidt forskellig faglig baggrund, og arbejder sammen om driften og udviklingen af Vejle Kommune – såvel eksternt som internt.

I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere i forvaltningens ambition om at skabe de rammebetingelser, der sikre den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune. Begreberne vækst, optimering, samskabelse og god service er centrale elementer i vores hverdag.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jørgen Chris Madsen, [email protected], tlf. 7681 2330.

Tjek også gerne www.vejle.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 21. juni 2020.

Vi har ansættelsessamtaler allerede fra tirsdag den 23. juni og resten af denne uge og 2. samtaler mandag d. 29. juni.

Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse i forbindelse med 1. samtale og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8cc813b9)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Vejle
  • Søndag den 21. juni 2020

Lignende jobs

  • Senior Consultant

    Vil du være med til at hjælpe nogle af Danmarks bedste kunder, og har du en særlig evne til at forstå andres behov? Får du en YES-oplevelse, når du gør en forskel for andre? Så er det lige dig..
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info
  • Faglig konsulent - til det private område

    Faglig konsulent - til det private område Er du initiativrig, relationsskabende og interesseret i det faglige arbejde? Og vil du være med til at sikre overenskomster og gode arbejdsvilkår på det..
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info
  • 2 tilsynsførende søges til fødevarekontrol i Team ...

    Er du fagligt stærk inden for fødevareproduktion, hygiejne og HACCP i fødevarevirksomheder, eller vil du gerne være det? Og vil du være med til at sikre eksporten af fødevarer? Så kan du være på ve..
    • Konsulent
    • Vejen
    Få mere info
  • [xxxxx] søger chefkonsulent med ansvar for RPA-udv...

    Vil du stå i spidsen for den strategiske udvikling af RPA og sikre, at vores organisation får det fulde udbytte af automatisering? [xxxxx] ønsker at styrke indsatsen for at udvikle nye og stæ..
    • Konsulent
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Vejle over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1