DIGITALISERINGSKONSULENT - MED ERFARING OG MOD PÅ MERE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Vejle

Er det menings- og værdifuldt for dig at bruge din faglighed til, at:

  • påvirke udviklingen af fremtidens velfærd og skabe "Det digitale plejehjem"?
  • fremme den digitale transformation af landets største ikke-kommunale udbyder af pleje og omsorg?
  • arbejde i en organisation med tydelige værdier om ordentlighed, ærlighed, tillid og fællesskab?
  • forme en balance hvor dit arbejds- og privatliv kan forenes?

Så send din ansøgning til os, du er ventet og savnet.

DANSKE DIAKONHJEM er en landsdækkende selvejende non-profit-organisation i ekspansiv vækst, og vores mål er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg på vores mange plejehjem, hospices og bofællesskaber.

STILLINGEN:

Digitalisering er et helt nyt initiativ, som er prioriteret af ledelsen, og vi vil gerne sætte fart på indsatsen. Vi har derfor brug for en kollega, der vil hjælpe os til at starte på den rigtige fod og komme godt afsted.

Vi har i samarbejde med et konsulenthus kortlagt vores administrative arbejdsprocesser. Vi har således et tydeligt billede af "as is", og vi har også et anbefalet billede af "to be". Nu skal vi automatisere vores manuelle arbejdsgange, og du får en nøglerolle i både implementeringen, driften og udviklingen heraf.

Da vi samarbejder med landets kommuner, anvender vi de samme systemer. Mange af de løsninger vi har behov for er etableret dér. Du kan således finde inspiration til en del af de løsninger, som skal etableres hos os - andre løsninger skal skræddersyes til vores specifikke behov.

Vi søger en kollega, der trives ved at trække i arbejdstøjet og udføre det faglige digitale håndværk, og samtidig motiveres af at indgå i en strategisk idegenererende dialog om opgaveløsningen.

ARBEJDSOPGAVER:

  • Lytte til, og få øje på, vores behov for digitale og brugervenlige løsninger, bl.a. RPA og apps
  • Bygge, vedligeholde og optimere digitale formularer og anvendelsen af digital signatur
  • Nytænke vores administrative arbejdsgange i et digitalt fremtidssikret perspektiv
  • Sikre det digitale flow på tværs af organisationen og systemer, så knopskydning og zigzag undgås
  • Undervise kolleger i at arbejde i de nye administrative digitale flows, evt. via små film

KOMPETENCER:

  • Erfaring fra en digitaliseringskonsulentstilling med lignende opgaveportefølje
  • Relevant faglig uddannelse samt læring fra tidligere succeser og fejl
  • Evne til at omsætte egne og andres tanker, ønsker og behov til digitale brugervenlige services
  • Bevidsthed om at digitalisering også er en kommunikationsopgave
  • Fornemmelse for relationers værdi i forandrende samarbejdsprocesser
  • Analytisk og struktureret fokus samt proces- og forretningsforståelse

Du kan finde faglig sparring i vores IT-afdeling og strategisk sparring i vores ledelse og den øvrige stab. Vi understøtter gerne dine eksisterende faglige netværk, og vi hjælper dig til at etablere nye via vores samarbejdspartnere, så du kompetenceudvikler og lykkes med opgaven, og vi sammen opnår succes med vores digitalisering.

Du bliver en del af vores nye stab, som udvides med nye kompetencer i foråret 2022, og du får reference til vores HR & Stabschef. Stabens opgave er at understøtte plejen og omsorgen på vores hjem, bl.a. ved at gavne af digitalisering.</p FORVENTNINGER:

Vi forventer, at du møder med engagement og virkelyst. Du har en fleksibel og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, og du bidrager derfor proaktivt, visionært, ansvarsbevidst og værdifuldt til, at vi sammen skaber en fælles succes til gavn for vores beboere og patienter.

Du kan forvente et fællesskab hvor ordentlighed og respekt for det enkelte menneske ligger os på sinde. Et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø hvor du får frihed under ansvar, indflydelse på opgaveløsningen og strategien, og mulighed for reelt at gøre en forskel der kan mærkes hos den enkelte beboer og patient.

Vi prioriterer et balanceret arbejds- og privatliv, hvorfor vi både har flexordning, mulighed for hjemmearbejde, gode løn- og ansættelsesvilkår, sundhedsordning, en personaleforening der aktivt bidrager til at binde os alle sammen, ligesom vi prioriterer en sjov, rar og videndelende hverdag sammen.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR:

DANSKE DIAKONHJEM har tiltrådt de kommunale overenskomster og dine løn- og ansættelsesvilkår vil være omfattet heraf. De første 3 måneder af din ansættelse vil være på prøve.

Stillingen er nyoprettet og i udgangspunktet en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer pr. uge, men vi er imødekommende for deltidsansættelse.

Dit arbejdssted er vores hovedkontor i Vejle, Skomagervej 11. Fra tid til anden skal du besøge vores hjem.

ANSØGNING:

Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR & Stabschef Janni Malberg på tlf.nr. 24 75 86 85.</p Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kollega, og stillingen vil derfor blive besat når denne er fundet.

I forbindelse med din ansøgning vil vi bede dig om at besvare en præferenceprofilanalyse fra Garuda.

DANSKE DIAKONHJEM opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

DANSKE DIAKONHJEM:

DANSKE DIAKONHJEM har eksisteret siden 1958 og er landets største ikke-kommunale udbyder af pleje og omsorg på plejehjem, hospices og bofællesskaber. Vi er en landsdækkende selvejende non-profit-organisation, og vores mål er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg. Vi har i øjeblikket godt 80 hjem og knapt 5.300 medarbejdere, og flere hjem åbner i 2022 og årene frem.

På hovedkontoret i Vejle er vi knapt 50 ansatte. Vores organisation er i ekspansiv vækst, og vi udvider derfor vores stab på hovedkontoret i løbet af foråret 2022 med en række nye kompetencer og ressourcer.

Den demografiske udvikling udfordrer i stigende grad balancen mellem efterspørgsel og udbud af pleje og omsorg i årene frem. Vi har derfor nogle interessante år foran os, hvor vi i samarbejde med kommuner, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, politikere, private virksomheder m.fl. skal nytænke fremtidens velfærd, bl.a. via digitalisering og teknologi.

Vores værdigrundlag hviler på den danske folkekirkes fundament hvilket betyder, at vi hver dag gør os umage for at give vores beboere og patienter en tryg, værdig og omsorgsfuld pleje, der matcher den enkeltes og de pårørendes behov i en vanskelig tid i livet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Vejle
  • Tirsdag den 22. marts 2022

Lignende jobs

  • Senior Consultant

    Vil du være med til at hjælpe nogle af Danmarks bedste kunder, og har du en særlig evne til at forstå andres behov? Får du en YES-oplevelse, når du gør en forskel for andre? Så er det lige dig..
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info
  • Faglig konsulent - til det private område

    Faglig konsulent - til det private område Er du initiativrig, relationsskabende og interesseret i det faglige arbejde? Og vil du være med til at sikre overenskomster og gode arbejdsvilkår på det..
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info
  • 2 tilsynsførende søges til fødevarekontrol i Team ...

    Er du fagligt stærk inden for fødevareproduktion, hygiejne og HACCP i fødevarevirksomheder, eller vil du gerne være det? Og vil du være med til at sikre eksporten af fødevarer? Så kan du være på ve..
    • Konsulent
    • Vejen
    Få mere info
  • [xxxxx] søger chefkonsulent med ansvar for RPA-udv...

    Vil du stå i spidsen for den strategiske udvikling af RPA og sikre, at vores organisation får det fulde udbytte af automatisering? [xxxxx] ønsker at styrke indsatsen for at udvikle nye og stæ..
    • Konsulent
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Vejle over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1