Kontorelever søges til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Birkerød

Har du opdaget, at administrative opgaver, lettere sagsbehandling og daglige driftsopgaver er spændende? Har du sans for detaljer, er struktureret og god til at samarbejde? Er du også nysgerrig og seriøs omkring din uddannelse? Så kan du være en af de kontorelever inden for specialet Offentlig Administration, som Hjemrejsestyrelsen søger til ansættelse pr. 1. januar 2022.

Lidt om alt det vi tilbyder
Hjemrejsestyrelsens hovedfokus er opgaver relateret til forholdene for afviste asylansøgere og andre udlændinge, der skal udrejse af Danmark. Opgaverne omfatter vejledning af udlændinge om muligheden for frivillig hjemrejse, udrejsekontrol og motivationsafklaring samt understøttelse af det praktiske hjemrejse- og udsendelsesarbejde. Styrelsen varetager også udsendelse af EU-statsborgere, som udvises efter Dublin-proceduren. Styrelsen varetager sekretariatsbetjening af Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Nationalt ID-center er ligeledes tilknyttet styrelsen.

I styrelsen er vores daglige arbejde meningsfuldt, og det har stor samfundsmæssig betydning. Vores opgaver påvirkes af omverdenen, og der er stor politisk og mediemæssig interesse for området.

Vi har fokus på at sikre en god oplæring af vores elever og gode rammer for deres faglige udvikling. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor tonen er uformel, og viden er noget, vi deler.

Som kontorelev i Hjemrejsestyrelsen bliver du kontoruddannet med speciale i Offentlig Administration med afsæt i et elevforløb, som vi planlægger individuelt for dig for at sikre fokus på din læring og udvikling. Du bliver også en del af et større elevnetværk på tværs af hele Udlændinge- og Integrationsministeriet, der løbende arrangerer elevarrangementer.

”At være kontorelev i Hjemrejsestyrelsen byder på spændende opgaver, daglige udfordringer og ikke mindst muligheder for udvikling af såvel faglige som personlige kompetencer. Jeg har i mit første år som elev siddet med sekretæropgaver i Flygtningenævnet og nu arbejder jeg med sagsbehandling i et af styrelsens hjemrejsekontorer. Jeg er i høj grad med til selv at forme min uddannelse, og der er rig mulighed for at være med til udførelsen af alle styrelsens opgaver enten på egen hånd eller i samarbejde med en erfaren kollega” – Anne-Marie, kontorelev i Hjemrejsestyrelsen.

Du bliver oplært i forskellige jobfunktioner i flere forskellige kontorer, så du både får et grundigt kendskab til vores forskellige opgaver og muligheden for at opbygge et stort netværk. Din arbejdsdag vil have en god blanding af både nye udfordringer og daglige, faste opgaver. Dine opgaver bliver varierede, og du får kontakt til eksterne samarbejdspartnere og engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver.

Vores forventninger til dig
Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du er:

engageret, selvstændig og tager ansvar for egen læring og uddannelse
nysgerrig efter nye udfordringer og samtidig trives med faste opgaver
serviceminded, god til at samarbejde og har en høj arbejdsmoral
grundig, struktureret og samtidig kan bevare overblikket, når flere forskellige former for opgaver skal løses i løbet af en dag
dygtig til at kommunikere og formulere dig i både skrift og tale, og at du har flair for IT- systemer
For at kunne søge stillingen skal du, inden du starter dit uddannelsesforløb hos os, have gennemført en af følgende grunduddannelser:

  • EUX
  • HHX
  • STX, HTX eller HF og 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter
  • HG grundforløb/HGS med speciale i offentlig administration inden den 1. august 2015

Hvis du er over 25 år, skal du indhente en opdateret realkompetencevurdering hos studievejlederen på en handelsskole. Realkompetencevurderingen skal du vedhæfte i din ansøgning, når du søger stillingen. Du kan eventuelt læse mere om adgangskrav her.

Yderligere information
Du vil som kontorelev have praktikforløb på Hjemrejsestyrelsens hoveddomicil i Birkerød og på styrelsens arbejdsplads i København.

Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse. I løbet af de to år vil du have ca. 15 ugers skoleophold. Der vil være mulighed for at deltage i valgfag via skolen og kurser via os. Vi bakker op om, at du deltager i studietur til Bruxelles.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK-Stat.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Stella Strømbæk på telefonnummer 61 98 33 98 eller på e-mail [email protected] eller fuldmægtig Luna Borongic på telefonnummer 61 98 35 91 eller e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload dit CV, din ansøgning, eksamensbeviser og evt. realkompetencevurdering senest søndag den 31. oktober 2021.

Vi forventer at holde samtaler i uge 44. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?

Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kontorassistent
  • Birkerød
  • Søndag den 31. oktober 2021

Lignende jobs

  • Bliv kontorelev i [xxxxx]

    Vi søger en kontorelev med holdånd!Har du lyst til at blive en del af en moderne og dynamisk arbejdsplads, hvor vi brænder for at gøre Danmark grønnere? Og har du lyst til at udvikle dig både f..
    • Kontorassistent
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som kontorassistenter
26. november 2024 1
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1