KONTORELEV MED FOKUS PÅ ADMINISTRATION OG LEDELSESSTØTTE
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Elev - Fredericia
KONTORELEV MED FOKUS PÅ ADMINISTRATION OG LEDELSESSTØTTE
Har du lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af administrative opgaver? Og ser du muligheder i at arbejde med forskellige typer af opgaver inden for primært ledelsesstøtte, strategi og kommunikation? Så grib muligheden og tag en uddannelse som kontorelev hos Energinet i vores datterselskab Elsystemansvar, hvor du i løbet af uddannelsen får indsigt i mange forskellige områder af virksomheden – alt sammen med fokus på at sikre fundamentet for en sikker og effektiv grøn omstilling. Din nye arbejdsplads bliver vores hovedkontor i Fredericia.
Indsigt i alle daglige rutiner
Din faste base bliver i afdelingen Økonomi og Regulering i Elsystemansvar hos vores strategi- og ledelsesstøtteteam. I dette team, og gennem ophold hos andre teams og i andre afdelinger, får du en bred uddannelse, hvor du får en masse viden at bygge videre på. Du kommer til at arbejde med forskellige administrative og koordinerende opgaver, fx i forbindelse med mødeplanlægning, kvalitetssikring af materialer, arkivering og anden opfølgning, ligesom du får indsigt i forskellige økonomirelaterede opgaver. Du kommer samtidig til at arbejde med forskellige spændende udviklingsopgaver samt strategi- og kommunikationsopgaver af både intern og ekstern karakter, fx i forbindelse med vores internationale aktiviteter. Kommunikationsopgaverne kan være at skrive tekster til vores intranet og hjemmeside samt bidrag til planlægning og afholdelse af workshops, møder med interessenter og lignende. For at give dig det bedste udgangspunkt for at lære Energinet og huset at kende, indleder du din uddannelse med to måneder i vores reception.
Du lærer at arbejde med forskellige administrative it-systemer og har allerede nu et vist kendskab til flere programmer i MS Office-pakken. Resten lærer vi dig. I det hele taget får du under hele uddannelsen rig mulighed for faglig og personlig udvikling – i tæt samarbejde med dine uddannelsesansvarlige og tætteste kolleger i strategi- og ledelsesstøtteteamet.
Du starter i dit nye job mandag den 16. august 2021, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Sans for service og forretningsmæssig interesse
Du har bestået eller består inden længe HHX suppleret med en EUD-student med fagretning kontor eller har gennemført EUX, HG2, HGV eller HGS. Hvis du er over 25 år og opfylder overgangskravene, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering, som den nærmeste handelsskole kan foretage for dig. Da du får en bred kontakt til kolleger i hele huset, er det desuden vigtigt, at du er udadvendt, imødekommende og serviceminded. Selvom du er nysgerrig efter nye opgaver, er du også med på, at rutiner er en stor del af din arbejdsdag. Det vil være en fordel, hvis du behersker engelsk i skrift og tale, men ikke et krav.
Som person er du åben, ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsvillig – og har en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til dine arbejdsopgaver. Du har masser af gå-på-mod og er villig til at gøre en indsats for at afslutte dine opgaver til tiden og med et godt resultat. Til gengæld vil vi give dig en god og relevant uddannelse, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med den læring, du får på skolen. På samme måde vil du i vores strategi- og ledelsesstøtteteam blive en del af et stærkt sammenhold og et trygt og positivt arbejdsmiljø med fokus på god trivsel, fællesskab og på altid at hjælpe hinanden.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og relevante bilag via linket "send ansøgning", så vi har den senest den 31. januar 2021. Vi forventer at holde samtaler den 12. februar 2021. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Budtz Pedersen på 2178 5571 / [email protected] eller ledelseskonsulent Dorthe Hinrichsen på 3092 3190 / [email protected]. Du kan læse mere på www.Energinet.dk
Energinet Elsystemansvar A/S har ansvar for, at der til enhver tid er balance mellem produktion og forbrug i det danske elsystem. Vi er til stede i verden, særligt i Norden og i Europa, hvor vi deler viden og er med til at udvikle fælles netregler, driftssamarbejder og elmarkeder. Og endelig har vi fingeren på pulsen med rettidige og langsigtede analyser af og planer for et fremtidigt, sammenhængende energisystem. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 21.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Kontorassistent
- Fredericia
- Søndag den 31. januar 2021
Lignende jobs
-
Kontorelev med speciale i administration
[xxxxx] leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, tek..- Kontorassistent
- Sønderborg
-
SALGSELEV TIL ICHI
Kunne du tænke dig en elevplads i en stor internationalvirksomhed? Synes du, at salg og kundeservice er tospændende områder, som du gerne vil blive dygtig indenfor? Vi søger en salgselev til .- Kontorassistent
- Vejle
-
Kontorelev til IBC Kolding
Kan du lide en hverdag med mange mennesker og forskellige opgaver?Kan du se dig selv trives sammen med elever, undervisere, vejledere og eksterne samarbejdspartnere, der sammen arbejder på at l..- Kontorassistent
- Kolding
-
Vikarstilling: Office Manager til barselsvikariat ...
Er du struktureret, serviceminded og klar til at tage ansvaret for kontorets daglige drift? Brænder du for at skabe orden og samtidig være det smilende ansigt, som både kollegaer og gæster møder?.- Kontorassistent
- Hele Danmark
Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som kontorassistenter |
---|---|
16. december 2024 | 1 |
15. december 2024 | 1 |
14. december 2024 | 1 |
13. december 2024 | 1 |
12. december 2024 | 1 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 1 |
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 1 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 1 |
29. november 2024 | 1 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Østjyllands
søger kontorelever med speciale i offentlig administration
Se alle populære søgninger