Civil kontorelev ved Jydske Dragonregiment på Dragon Kasernen i Holstebro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Holstebro

Kunne du tænke dig en spændende og alsidig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration?
Ønsker du en hverdag hvor du udfører et meningsfuldt stykke arbejde? Så send os din ansøgning!
Jydske Dragonregiment på Dragon Kasernen i Holstebro har brug for en kontorelev fra d. 1. januar 2024.

Om os

Hos Jydske Dragonregiment gennemføres blandt andet personaleadministrationen for samtlige af regimentets enheder og andre enheder lokalt placeret i Holstebro.

Personeladministrationselementet er forankret i staben, og består af 15 medarbejdere med en chefsergent som daglig leder, en seniorsergent som sagsbehandler samt 10 kontorhjælpere. Elementet er opdelt i teams med en god blanding af både militære og civile medarbejdere.

Vores opgaver består i den daglige administration, herunder registrering af arbejdstid, oprettelse af rejser, vedligeholdelse af kvalifikationer samt støtte af medarbejdere ved enhederne omkring bookning af kurser i arrangementsstyring for regimentets medarbejdere.
Derudover sørger administrationselementet for terminsopfølgning i forhold til medarbejdernes sikkerhedsgodkendelser, jubilæer og sygdom med mere.

Om stillingen

Du bliver en del af personeladministrationselementet og dine væsentligste opgaver vil være:
• Arbejdstidsadministration
• Rejseadministration for medarbejdere og ledere
• øvrigt forfaldende personaleadministrative opgaver

Derudover forventer vi, at du bidrager bredt til løsning af stabens øvrige opgaver.

Der vil i uddannelsesperioden også være kurser i relevante emner som arbejdstid og forvaltning. Disse gennemføres på kursuscentre i hele landet, så rejsetid kan forekomme.

Uddannelsen varer 2 år med både praktik og skoleophold. Du afslutter uddannelsen med en fagprøve og efter bestået fagprøve, er du udlært som kontorassistent med speciale i offentlig administration.

Om dig

Du har en grundlæggende interesse i administration, og du har motivation til at lære. Med din energi og dit initiativ skaber du effektivt gode relationer, som er betydelig for vores høje serviceniveau.
Vi forestiller os, at du som person er engageret og initiativrig samt kan lide at samarbejde med andre. Du arbejder systematisk og engageret med fokus på kvalitet og samarbejde. Du har et godt humør og situationsfornemmelse, også når vi har rigtig travlt.

Vi lægger især vægt på færdighederne:
• Faglighed
• Initiativ
• samarbejde

For at blive kontorelev hos er der nogle krav, som du skal have opfyldt. Du har bestået/består et af følgende:
• EUX Business
• STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS forløb med kvalifikationer til kontoruddannelse med specialer
• HHX

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer at du vil arbejde på at tage ansvar for, og være med til at påvirke de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område
(OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og
IT-medarbejdere. Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 14.877,58 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 21.303,42 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne
sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Chefsergent René Ostenfeld Terkelsen på telefon 7282 4570 eller ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår HR - konsulent Liv Malene Rasmussen på telefon 7281 9454.

Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Vi vil bede dig om at søge stillingen senest den 14 november 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropsregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrke-soldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropsregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kontorassistent
  • Holstebro
  • Tirsdag den 14. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som kontorassistenter
28. januar 2025 1
27. januar 2025 1
26. januar 2025 1
25. januar 2025 1
24. januar 2025 1
23. januar 2025 1
22. januar 2025 1
21. januar 2025 1
20. januar 2025 1
19. januar 2025 1
18. januar 2025 1
17. januar 2025 1
16. januar 2025 1
15. januar 2025 1
14. januar 2025 1
13. januar 2025 1