Transportministeriets departement søger en kontorelev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - København K

Vi søger en kontorelev inden for specialet offentlig administration til ansættelse 15. september 2024.

Alsidig uddannelse med udfordrende opgaver

Som elev i Transportministeriet får du en spændende og alsidig uddannelse med speciale i offentlig administration. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og bl.a. indebære:

  • administrative opgaver og sagsbehandling
  • personaleadministration
  • kommunikation
  • lettere økonomiopgaver

Dit elevforløb foregår i departementet, og du vil igennem din tid rokere til forskellige kontorer. Du vil også have mulighed for at komme ud i én af vores institutioner. Du får tilknyttet en elevansvarlig, som vil tilrettelægge det detaljerede forløb sammen med dig.

Under den 2-årige uddannelse skal du deltage i fire skoleophold på handelsskolen.

Vi tilbyder dig

  • grundig oplæring med gode kollegaer ved din side
  • et ansvarsfuldt job med udfordrende opgaver
  • mulighed for at deltage i kurser på fx Niels Brock eller internt i departementet
  • en spændende arbejdsplads med et stærkt fagligt fokus og et godt sammenhold, hvor alle bidrager til at gøre det sjovt at komme på arbejde
  • mulighed for at deltage på en studietur til Bruxelles
  • central placering midt i København med gode offentlige transportmuligheder

Din profil

Vi forventer, at du er engageret, god til skriftlig og mundtlig dansk og har et godt kendskab til MS Office-pakken. Det er nødvendigt, at du er god til at samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt. Derudover er det vigtigt, at du kan tage selvstændigt ansvar for din uddannelse og selv tager initiativ for at lære.

Du har bestået med et godt resultat enten EUX, en HHX, en 5 ugers EUS for studenter (STX, HTX eller HF) eller et grundforløb (påbegyndt før 1. august 2015), som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration.

Er du over 25 år og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af studievejlederen på en handelsskole. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, skal den vedlægges din ansøgning. Tjek evt. adgangskrav på https://www.uddannelsesnaevnet.dk/erhvervsuddannelser/kontoruddannelsen/offentlig-administration

Om Transportministeriet

Transportministeriet er ét af de største og mest varierede ministerområder med en lang række forskellige institutioner.

Departementet ligger på Slotsholmen i hjertet af København og beskæftiger ca. 170 medarbejdere fordelt på 15 kontorer. Vi arbejder alle med at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund, som omfatter alt fra udbygning af metroen i København til modernisering af landets jernbaner, store motorvejsbyggerier, selvkørende biler, luftfart, cyklistforhold, trafiksikkerhed samt transportens miljø- og klimapåvirkning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger OAO-S fællesoverenskomst samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat. Din arbejdsuge vil være 37 timer med flekstid og betalt frokostpause. Din startløn vil være 15.761,50 kr. pr. måned, hvis du er under 25 år, og 22.569,08 kr. pr. måned, hvis du er over 25 år.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV samt kopi af eksamensbeviser/seneste standpunktskarakter senest den 16. august 2024. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk. Du skal derfor ansøge via det link, som du finder nederst i dette stillingsopslag eller på vores hjemmeside www.trm.dk.

Vi opfordrer alle – uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, handicap, religion og alder – til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af august.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Shazeia Shareef. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kontorassistent
  • København K
  • Fredag den 16. august 2024

Lignende jobs

  • piccoline/piccolo søges snarest

    Fri kontakt
    Piccoline/piccolo søges. Digital Disruption Media er en hurtigt voksende dansk IT-virksomhed. Vi ligger i hjertet af København, på en sidegade til Frederiksberg Allé – kun 5 minutter fra Hovedbanegården. Vi driver en række kendte danske og internationale søgemaskiner.
    • Kontorassistent
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Office Manager til Grant Thorntons Skatteafdeling

    Fri kontakt
    Grant Thornton er i kraftig vækst og vores skatteafdeling mangler en hjælpende hånd til at sikre planlægningen og struktureringen af daglige og løbende opgaver. Vi leder derfor efter en Office Manager, der kan holde overblik, er serviceminded og stærk i skriftlig formidling.
    • Kontorassistent
    • København Ø
    Få mere info
  • Kontorelev til [xxxxx] Logistics A/S

    We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a gre..
    • Kontorassistent
    • København Ø
    Få mere info
  • Skatteministeriet søger piccolo/piccoline til Mini...

    Har du lyst til at opleve den politiske verden på tæt hold? Har du afsluttet din gymnasiale uddannelse og er nysgerrig på, hvordan et ministerium fungerer indefra? Så er det måske dig, vi søger som..
    • Kontorassistent
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter i København K over tid

Dato Alle jobs som kontorassistenter
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1