Bliv kontorelev ved [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Viborg

Vil du have en uddannelse med mening og fremtid? Så bliv kontorelev ved Retten i Viborg.

Retten i Viborg søger kontorelever inden for offentlig administration med start den 1. september 2024.

Vores nuværende elev, Silja, siger om sin oplevelse af jobbet:

”Som elev ved Retten i Viborg indgår du i et fællesskab med en masse dygtige kollegaer, som alle bidrager socialt og fagligt til din oplæring. Det mærkes tydeligt, at der er stort fokus på trivsel, og alle gør en mærkbar indsats for at inkludere os elever.

Du får som elev mulighed for at dygtiggøre dig fagligt i rettens forskellige afdelinger, hvor du blandt andet får indsigt i behandlingen af dødsboer, konkurser, fogedsager, civile sager og straffesager. I hver afdeling er der oplæringsansvarlige, som hjælper og guider dig, og som sørger for at oplæringsplanen følges for at sikre, at du som elev får en velafrundet uddannelse her ved retten. Under din uddannelse skal du ikke holde dig tilbage med at byde ind, eller fremstille ønsker til opgaver, da du som elev kan have stor medindflydelse på, hvilke opgaver du kommer til at arbejde med.

Som elev ved Retten i Viborg ser jeg hver dag frem til at møde på arbejde, hvor dagene altid byder på spændende opgaver, læring og samarbejde med gode kollegaer.”

Hvem er vi?

Retten i Viborg er en del af Danmarks Domstole. Vi er ca. 60 ansatte bestående af jurister og kontoransatte. Vi gør vores bedste for at afgøre foged- skifte og retssager med den højest mulige kvalitet. Så vi lægger stor vægt på god service og ansvar i opgaveløsningen. Vi har travlt, og derfor er vi også opmærksomme på at pleje arbejdsglæden og det gode kollegaskab. Og så er vi meget opmærksomme på, at du får en god uddannelse. Vi blev valgt som året bedste offentlige elevplads i 2016 og i 2023.

Vi arbejder i lyse lokaler i Overlund, Viborg. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. pauser, og du vil blive omfattet af en flekstidsordning.

Hvad skal du lave og lære?

Som elev hos os vil du komme til at arbejde både med civile sager, straffesager, fogedsager, familiesager og skiftesager. Du får en grundig oplæring, og du får også hurtigt lov til at sidde med dine egne opgaver. Vi arbejder efter læringsstile, så oplæring sker i dit tempo. Arbejdet kræver koncentration og er meget ansvarsfuldt. Du vil få telefonisk kontakt med mange af domstolenes brugere, som primært er borgerne, men også advokater og politi. Oplæringen giver dig en bred indsigt i domstolenes arbejde, en træning i at oprette nye sager, indkalde til retsmøder, besvare mails og telefoniske henvendelser og afslutte sagerne. I skifteretten deltager du med en erfaren kollega i notarforretninger, og i fogedretten kommer du med en erfaren kollega til at overvære retsmøder og udsættelser af lejemål. I retsafdelingen kommer du til at bidrage med forberedelse af bl.a. straffesager til dommerne og behandlingen af sagerne i retten.

Få mere at vide om det at være elev ved domstolene her og mød os til Mercantecs elevpladsdating i Viborg den 6. februar 2024.

Hvor længe varer uddannelsen?

Uddannelsen varer som udgangspunkt 2 år. Er du fyldt 25 år, kan du søge om at få afkortet uddannelsen, hvis du har relevant erhvervserfaring. Det skal du tale med studievejlederen på handelsskolen om. Husk at medsende din realkompetencevurdering fra din handelsskole.

I løbet af de 2 år er der flere skoleforløb. Den teoretiske del vil foregå på Mercantec, Viborg, hvor du vil møde mange andre elever fra offentlige arbejdspladser. Domstolsstyrelsen holder også årlige elevseminarer for alle eleverne ved domstolene. Praktik i udlandet kan også være en mulighed.

Hvem er du?

Du er et venligt og ordentligt menneske. Du er lærenem, ansvarsbevidst, servicemindet, selvstændig og god til at skabe relationer. Det er også vigtigt, at du er god til at samarbejde og indstillet på at bidrage til den daglige trivsel på arbejdspladsen.

Du er god til dansk retskrivning og du har bestået EUX-Business, en gymnasial baggrund med suppleringsfag eller en HHX med suppleringsfag. Alternativt har du et HG bevis med direkte adgang til specialet offentlig administration.

Hvad kan fremtiden bringe?

Efter endt uddannelse kan du få arbejde ved Danmarks Domstole. Her kan du opnå en bemyndigelse til selvstændigt at afholde retsmøder i skifte- og fogedsager, eller du kan arbejde som retsassistent for dommerne. Du kan også søge job som advokatsekretær, ved politiet eller vælge at læse videre på universitetet. Som sagt en solid uddannelse, der åbner muligheder.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder og uddannelsesansvarlig Karina Steinmeier Philipsen 99683041.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du kan starte som elev den 1. september 2024.

Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Hvor skal du sende din ansøgning hen?

Du skal sende din ansøgning elektronisk til retten. Det sker via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job i topmenuen. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på hjemmesiden.

Udover din ansøgning bedes du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer.

Ansøgningsfrist

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 16. februar 2024.

Vi afholder samtaler mandag den 6. marts 2024.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kontorassistent
  • Viborg
  • Fredag den 16. februar 2024

Lignende jobs

  • Bliv kontorelev i [xxxxx]

    Vi søger en kontorelev med holdånd!Har du lyst til at blive en del af en moderne og dynamisk arbejdsplads, hvor vi brænder for at gøre Danmark grønnere? Og har du lyst til at udvikle dig både f..
    • Kontorassistent
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Bliv vores nye elev - gør en forskel for vores kun...

    [xxxxx] søger en engageret og struktureret elev, som brænder for kundekontakt til vores team! Vi er en dynamisk virksomhed inden for bådbranchen, og vi søger en elev, der har lyst til .
    • Kontorassistent
    • Silkeborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter i Viborg over tid

Dato Alle jobs som kontorassistenter
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0