Organist til Trinitatis kirke Fredericia

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Stillingen som organist og kantor ved Trinitatis Kirke, Fredericia er ledig til besættelse 1. marts 2023.

Trinitatis Kirke er byens gamle barokkirke fra 1690. Trinitatis er et aktivt sogn med mange kirkelige handlinger og et højt aktivitetsniveau. Vores vision er bl.a. at være en imødekommende kirke med en levende og livsnær forkyndelse i ord og musik. Sognet har ca. 6.850 indbyggere, hvoraf ca. 5.300 er medlemmer af folkekirken. Der er ansat 2 sognepræster, 1 korshærspræst, to organister (37 og 11 timer), 1 kirke- og kulturmedarbejder og 2 kirketjenere.

Der er tre kor ved kirken, et pigekor med 16 korsangere, et juniorpigekor med 14 korsangere og et børnekor. Pigekoret og Juniorpigekorets medlemmer synger i mindre grupper til kirkens gudstjenester. Sangtjenesten ved de kirkelige handlinger varetages af 2 hverdagssangere. Organistassistenten står bl.a. til rådighed ved organistens ferier, friweekender og ugentlige fridag samt varetager korarbejdet med børnekoret i samarbejde med kirke-kulturmedarbejderen.

Musiklivet i Trinitatis Kirke har gennem årtier været prioriteret højt. Det gælder både på kor- og koncertområdet. Hvert år arrangeres10-12 koncerter og 5-6 mindre koncerter; klassiske koncerter med stor publikumssøgning. Det er koncerter med professionelle gæstekor og musikere udefra såvel som koncerter med kirkens egne kor og organister. Det årlige koncertbudget har de seneste år været i størrelsesordenen kr. ca. 100.000, der ofte suppleres gennem ansøgninger til fonde. Kirkens og orglets historiske rodfæstethed i Fredericia og tiden omkring treårskrigen 1848-50 kan opleves hvert år i forbindelse med Fredericias 5. og 6. Julifester i anledning af 6. julislaget 1849. Her bidrager Trinitatis Kirke med 3 koncerter med kor- og orgelmusik fra Den Danske Guldalder.

Kirkens hovedorgel er på 44 stemmer + 1 transmission fordelt på 3 manualer og pedal. Orglet ældste dele går tilbage til Knud Olsen-orglet fra 1861; udbygget 1929 af Th. Frobenius & Co; udvidet og ombygget af P. Bruhn & Søn i 1979 og senest udvidet og ombygget i 1995-96 af P.G. Andersen & Bruhn. Det mobile kororgel på 4 stemmer + Subbas 16´ er bygget af P.G. Andersen & Bruhn 1999. I 2023 står kirken overfor en restaurering af kirkerummet. I den forbindelse er der et ønske om at restaurere orglets historiske stemmer samt at foretage en udbygning af orglet i en mere symfonisk retning, baseret på orglets klangbillede fra 1861 og 1929. Der er også et ønske om at etablere et mobilt spillebord.

Vi søger derfor en kandidatuddannet organist der

  • behersker orgelspil på højt niveau - og gerne en ansøger med solistklasseuddannelse
  • prioriterer korarbejdet højt og kan videreudvikle det
  • har indsigt og interesse i den gudstjenestelige liturgi
  • vil indgå i samarbejdet omkring alle kirkens aktivitetsområder
  • skaber musikalske arrangementer af høj kvalitet i samarbejde med menighedsrådets musikudvalg
  • ser det daglige samarbejde som vigtigt og alle medarbejdere som ligeværdige

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til nyløn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 324.435 - 395.331 kroner årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.7423 - 64.832 kroner (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter acciennitet.

Årsløn for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinsystem. Basistrin 1 udgør 313.060 kroner årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør årligt 327.967 kroner (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årlig 24.341 kroner (nutidskroner) ved 1 kirke.

Funktions- og kvalifikationstillæg aftales individuelt efter forhandling med Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS)

Yderligere oplysninger om stillingen henvises til de tre nævnte kontaktpersoner.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Prøvespil og samtaler finder sted torsdag d. 19. og fredag d. 20. januar 2023.

Menighedsrådet benytter organistfaglig konsulent i forbindelse med ansættelsesforløbet.

For ansøgere der indkaldes til samtale forbeholder menighedsrådet rettet til at indhente referencer. Ved ansættelse indhentes Børneattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kreativ medarbejder
  • Fredericia
  • Mandag den 19. december 2022

Lignende jobs

  • Husmodel

    Er du modeinteresseret og har lyst til at blive en del af et energisk team, hvor din primære arbejdsopgave vil være afprøvning af nye produkter? Så er det dig, vi søger som Husmodel til vores Produ..
    • Kreativ medarbejder
    • Billund
    Få mere info
  • Musiker/socialpædagog til Værkstedet Kuglen i Voje...

    Værkstedet Kuglen er et beskyttet beskæftigelsestilbud jf. § 103 & 104 i serviceloven til personer under 65 år, som pga. deres fysiske og- eller psykiske nedsatte funktionsevne ikke kan opnå eller .
    • Kreativ medarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Musiker/socialpædagog til Værkstedet Kuglen i Voje...

    Værkstedet Kuglen er et beskyttet beskæftigelsestilbud jf. § 103 & 104 i serviceloven til personer under 65 år, som pga. deres fysiske og- eller psykiske nedsatte funktionsevne ikke kan opnå eller .
    • Kreativ medarbejder
    • Vojens
    Få mere info
  • Assistent til F&B Manager hos [xxxxx]

    Vil du have et både sjovt og alsidigt job i et unikt kulturhus med en gennemsyrende passion for kulturformidling? Så kig nærmere på stillingen som assistent til [xxxxx]s F&B Manager!.
    • Kreativ medarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kreative medarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
12. november 2024 1
11. november 2024 1
8. november 2024 1