Eventkoordinator med marketingkompetencer søges til G.S.V.
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Hedehusene
Eventkoordinator med marketingkompetencer søges til G.S.V.
Har du lyst til at være en del af en innovativ og attraktiv arbejdsplads, hvor der investeres i gode kollegaer og godt arbejdsmiljø? Har du erfaring med at planlægge, koordinere og markedsføre events og konferencer? Eller har du flair for det og lyst til at lære mere? Så er det dig, vi søger!
G.S.V. Materieludlejning A/S er den største udlejningsvirksomhed af materiel og udstyr i Danmark med kunder i både industri/service, bygge/anlæg og det offentlige. Vi har ca. 530 medarbejdere, som alle bidrager til værdiskabelsen for både kunder, kollegaer og virksomheden. Vi er alle med til at sikre kvalitet og service, hvortil vores kunder og samarbejdspartnere får en personlig og professionel oplevelse og relation.
Om jobbet
Dine opgaver fordeler sig mellem 60 % koordinering og 40 % drift, hvortil du skal have drivet til en omskiftelig hverdag og workflow, men du skal også trives med flere administrative opgaver, som sikrer kvalitet og skaber værdi for både virksomhed og kunder. Du vil få reference til kunde- og brandingchefen.
Du vil blive en del af marketingafdelingen, som bl.a. har ansvaret for al den eksterne kommunikation, SoMe, styring af sponsorater, indkøb af merchandise, udarbejdelse af film, udvikling af APP, udarbejdelse af markedsanalyser og markedsnyt samt fokus på overordnet strategisk branding af virksomheden.
Som en del af dine arbejdsopgaver vil du få tildelt en eller flere sponsoraftaler, som du får ansvaret for at administrere og få til at skabe værdi.
Vi deltager på 4-5 messer årligt, fx inden for byggebranchen, hvor du vil få ansvaret for at planlægge og eksekvere messedeltagelsen, herunder alt fra idé til design af standmodeller og til opfølgning og evaluering. Du skal desuden være med til at planlægge og afholde åbent hus arrangementer i fx Carlsbergbyen.
Du vil fungere som konferencekoordinator, hvortil du også vil blive ansvarlig for G.S.V.s egne kundeevents og seminarer, som løbende afholdes for og/eller i samarbejde med bl.a. leverandører, rådgivere og entreprenører.
Har du kompetencerne, vil der også være mulighed for at arbejde med markedsanalyser, tilfredshedsanalyser og kundeundersøgelser. Dette indgår dog ikke nødvendigvis i rollen.
Du må forvente ca. 20 rejsedage om året.
Kvalifikationer
Der er forskellige indgangsvinkler til stillingen, men du kunne fx have en lang videregående uddannelse samt et par års erfaring i en intern rolle i marketingafdelingen i en stor eller mellemstor virksomhed. Du er klar til en mere selvstændig rolle, da du vil sidde med ansvaret for alle opgaverne.
Vi forventer, at du kan bruge InDesign og Photoshop på basisniveau, så du kan finpudse og klargøre til tryk. Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring med hjemmesideredigering og styring heraf.
Du vil have flere koordineringsopgaver, hvortil du skal bruge dit store overblik og dine gode kommunikative evner. Desuden skal du kunne skabe gode relationer internt i organisationen.
Du har kørekort og egen bil.
Du taler og skriver flydende dansk.
Virksomheden tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en stor virksomhed i vækst og udvikling, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne. Vi har fokus på kvalitet, effektivitet, kundeværdiskabelse og arbejdsmiljø.
Virksomhedsstrukturen er flad, og vi hjælper hinanden, hvor der er behov. Du vil få mulighed for at arbejde med markedsanalyser, tilfredshedsanalyser og kundeundersøgelser, hvis du har interessen og kompetencerne til dette.
Dertil er der mulighed for hjemmearbejdsdage i begrænset omfang. Løn forhandles ud fra dine kvalifikationer.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Julia H. Budolfsen på tlf. +45 3085 1291. Opkald og mails besvares dog ikke i uge 27+28 grundet ferie.
Om virksomheden
G.S.V. Materieludlejning A/S er den største udlejningsvirksomhed af materiel og udstyr i Danmark med kunder i både industri/service, bygge/anlæg og det offentlige. Vi er en danskejet virksomhed og er med vores landsdækkende afdelingsnetværk og brede produktportefølge den største aktør i markedet. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede totalløsninger. Fra de nyeste entreprenørmaskiner til energirigtige pavilloner. Som totalleverandør kan vi levere alt til et byggeprojekt: entreprenørmateriel, stilladser & arbejdsplatforme, lifte & kraner samt letvogne, skurvogne, moduler & pavilloner.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i Hedehusene.
Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Kreativ medarbejder
- Hedehusene
- Mandag den 29. juli 2019
Lignende jobs
-
[xxxxx] søger instruktør til Balletten
The Royal Danish Ballet is looking for two Rehearsal Directors and teachers with a background as an active dancer, good insight into the Bournonville tradition and with a strong sense of a professi..- Kreativ medarbejder
- København
-
[xxxxx] søger diætist til Balletten
[xxxxx] vil skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling af balletkompagniets dansere. Derfor søger vi en dygtig klinisk diætist, der sammen med det øvrige personale i Ballettens .- Kreativ medarbejder
- København
-
[xxxxx] søger diætist til Balletskolen
[xxxxx] vil skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling af Balletskolens elever. Derfor søger vi en dygtig klinisk diætist, som skal hjælpe os med at nå det mål sammen med det øv..- Kreativ medarbejder
- København
-
[xxxxx] afholder konkurrence til Det Kongelige Ope...
(For English, scroll down please) [xxxxx] er Danmarks nationalscene for opera, ballet og skuespil. Operaen er hjemsted for den unikke liveoplevelse af opera og symfonisk musik..- Kreativ medarbejder
- København
Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i Hedehusene
Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i Hedehusene over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kreative medarbejdere i Hedehusene over tid
Dato | Alle jobs som kreative medarbejdere |
---|---|
24. november 2024 | 0 |
23. november 2024 | 0 |
22. november 2024 | 0 |
21. november 2024 | 0 |
20. november 2024 | 0 |
19. november 2024 | 0 |
18. november 2024 | 0 |
17. november 2024 | 0 |
16. november 2024 | 0 |
15. november 2024 | 0 |
14. november 2024 | 0 |
13. november 2024 | 0 |
12. november 2024 | 0 |
11. november 2024 | 0 |
10. november 2024 | 0 |
9. november 2024 | 0 |
8. november 2024 | 0 |
7. november 2024 | 0 |
6. november 2024 | 0 |
5. november 2024 | 0 |
4. november 2024 | 0 |
3. november 2024 | 0 |
2. november 2024 | 0 |
1. november 2024 | 0 |
31. oktober 2024 | 0 |
30. oktober 2024 | 0 |
29. oktober 2024 | 0 |
28. oktober 2024 | 0 |
27. oktober 2024 | 0 |
26. oktober 2024 | 0 |
25. oktober 2024 | 0 |