Organist søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Sct. Hans sogn i Hjørring Søndre Provsti - Aalborg stift, søger organist

Sct. Hans sogn i Hjørring søger en dygtig organist, som kan varetage de opgaver, som vores sogn byder på.

Det er blandt andet:

  • Den instrumentale musikledsagelse ved højmesser, gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger
  • Varetage ledelsen af kirkens pigekor. Pigekoret har sunget med til gudstjenester og små koncerter. Det har været en hård tid for pigekoret under Coronarestriktioner, og der vil være en vigtig opgave i at genopbygge pigekoret, når forholdene tillader det.
  • Spille til babysalmesang, konfirmandundervisning, sognemøder og kirkehøjskole.
  • Indgå i samarbejdet med koncertudvalget om at arrangerer koncerter både med musikere udefra og sognets eget pigekor og kirkesanger

Vi ønsker at vores nye organist har et solidt musikalsk fundament, som gerne må være både klassisk og rytmisk, og vil være parat til at spille en aktiv og understøttende rolle i vores sogns liv, og til at udvikle og sætte sit præg på de musiske aktiviteter.
Stillingen er aktuelt på 30 timer pr. uge. Det er en stilling med udviklingsmuligheder, hvor der er plads og imødekommenhed til nye tiltag.

Sct. Hans kirke er en charmerende nyrenoveret middelalderkirke, som byder på en fremragende akustik, som er særdeles velegnet til koncerter. Kirken ligger et stenkast fra Hjørring sognegård, som vi deler med Sct. Catharinæ sogn.
I sognegården er der kontor og øve faciliteter til rådighed for organisten i et hyggeligt miljø med mange andre ansatte.
I det hele taget bliver du i Sct. Hans sogn del af en gruppe medarbejdere, som arbejder godt sammen og vægter fælles planlægning. Samtidig bliver du sammen med pastoratets andet sogn, del af et stærkt kirkemusikalsk team med to organister og to kirkesangere, hvor der både er mulighed for at finde på fælles projekter og arbejde med sit eget.

Sct. Hans sogn er et velfungerende sogn beliggende centralt i Hjørring by med ca. 4000 folkekirkemedlemmer og en god opbakning fra menigheden. Sognet er del af et to-sogns pastorat, som består af de to små middelalderkirker i Hjørring by - Sct. Hans og Sct. Olai. Vores organist ansættes dog udelukkende ved Sct. Hans sogn. Der er tradition for et godt samarbejde mellem pastoratets to organister og kirkesangere og de øvrige medarbejdere.
Der er en gensidig vikarforpligtelse med Sct. Olai sogn, og der holdes som udgangspunkt gudstjeneste på skift i de to kirker, altså hver anden søn- og helligdag.

Orglet i Sct. Hans kirke er bygget af P. Bruhn & Søn i 1980, 15 stemmer, 2 manualer og pedal samt et klaver af mærket Kawai. Pigekoret øver i Hjørring sognegård, hvor et Sauter flygel står til rådighed.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 –Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 314.687,00 kr.–383.453,00 kr. årligt (nutidskroner).
Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.488,76 kr.–62.884,45 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem.
Basisløntrin 1 udgør kr. 303.654,00 årligt (nutidskroner) og
Basisløntrin 2 udgør kr. 319.037,00 årligt (nutidskroner).
Indplacering sker efter anciennitet.
Rådighedstillægget udgør årligt kr. 36.627,44 (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker

Ansættelse af en organist vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 281.964,00 kr.–412.101,00 kr. (nutidskroner).
Fikspunktet er 289.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 937,75 kr. (nutidskroner).
Rådighedstillægget udgør årligt 21.733,75 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ansættelse fra 1. august 2021 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Sognepræst Hanne Nøhr Krüger, tlf. 98 92 06 29.
Kirkesanger - Birgitte Randsted, tlf: 51 25 95 27
Kontaktperson i Sct. Hans menighedsråd – Merete Laurbjerg, Tlf.: 41 22 59 15

Ansøgningsfristen er mandag den 24. maj 2021 kl. 12.00

Ansøgning samt evt. referencer, sendes til Sct. Hans menighedsråd mail: [email protected]
Ansættelsessamtale og prøvespil forventes afholdt i uge 22 eller efter aftale.

Menighedsrådet kan oplyse, at

  • der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen
  • der er tre måneders prøvetid
  • der kan læses mere om sognet på www.scthanssogn.dk
  • der kan læses mere om omegnen på www.visithjoerring.dk/toppenafdanmark/hjoerring


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kreativ medarbejder
  • Hjørring
  • Mandag den 24. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kreative medarbejdere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1