Museumsinspektør
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Aalborg
Vil du være med til at skabe kulturelle oplevelser med udgangspunkt i kunstens samling og forskning? Så er der nu en interessant mulighed for at blive en del af vores kunstfaglige afdeling.
kunsten Museum of Modern Art Aalborg er inde i en rivende udvikling med ambitiøse udviklingsplaner, tætte partnerskaber med Louisiana og Utzon Center samt en række internationale samarbejder de kommende år. I den udvikling har samlingen en naturlig og relevant plads. På kunsten tror vi på, at vi er på vej ind i samlingernes tid, og den nye museumsinspektør med ansvar for samling og forskning vil derfor få en central rolle.
Derfor søger vi en faglig stærk, nytænkende og engageret museumsinspektør med gode formidlingsevner og erfaring inden for projektledelse samt arbejdet med moderne og samtidskunst.
Jobbet
Du vil få ansvaret for museets samling og forskning herunder kvalitetssikring og udvikling af disse områder i tæt samarbejde med kunstens chefkurator. Hertil er du også ansvarlig for skiftende særudstillinger. Disse kobler sig til museets ansvarsområde, der periodemæssigt spænder fra starten af 1900-tallet frem til i dag. Du indgår i en dynamisk stab, hvor arbejdsmoralen er høj, humøret er godt, og ambitionerne er store. Du vil som samlings- og forskningsansvarlig være personaleansvarlig for en samlingsregistrar, en studentermedhjælper og skiftende praktikanter. Hertil er du bindeled til forskningsinstitutioner og tilknyttede Ph.d.-studerende til forskningsprojekter på museet.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Ansvarlig for varetagelse af museets samling, arkiv og bibliotek i tæt samarbejde med museets registrar, herunder planer for løbende konservering, udlån og deponeringer
- Udarbejde udviklings-, strategi- og handleplaner på samlings- og forskningsområdet i tæt samarbejde med museets chefkurator
- Kvalitetssikring, opdatering og vedligeholdelse af museets standarder og procedurer relateret til samlingsområdet herunder museets arkiv, bibliotek og magasiner, registreringspraksisser (inkl. SARA), ajourføring af forsikringssummer, bevarings- og vedligeholdelsesplaner, sikring og håndtering, udlånsprocedurer m.v.
- Projektledelse af skiftende forsknings- og bevaringsprojekter samt udstillinger
- Budgetstyring samt fondsansøgninger
- Varetage rollen som medlem i redaktionskomitéen i Perspective – Tidsskrift for Kunsthistorisk forskning
- Udvikling og formidling af kunsten Collection i samarbejde med kunstens formidlingsteam. (kunsten Collection er kunstens digitaliserede samling)
- Redaktør på kataloger, herunder tryk, layout, kontakt til skribenter samt korrektur og copyright
- Deltagelse i forskellige faglige netværk relateret til samlings- og forskningsområdet
Profil
Du er positiv, initiativrig og har en innovativ tilgang til opgaverne. Du har interesse for kunstens rolle i samfundet og forstår betydningen af kunstens formidling og formål. Du er selvstændig, grundig og besidder en systematisk og målrettet tilgang til opgaverne. Du evner at skabe overblik og koordinere mange forskellige opgaver. Du fungerer godt socialt og har gode samarbejdsevner. Du trives i en travl hverdag i et tværorganisatorisk miljø, som også bærer præg af hjælpsomhed, rummelighed og ordentlighed.
Din baggrund og kvalifikationer:
- Mag.art./cand.mag. i kunsthistorie eller har tilsvarende kunstfaglig baggrund
- Ph.d.grad er en fordel men ikke et krav
- Bredt funderet i det 20. og 21. århundredes kunsthistorie – især den danske, og du orienterer dig løbende internationalt
- Dokumenteret museal erfaring, særligt i forhold til samlings- og udstillingsarbejde
- Erfaring med videnskabelig publicering, og du orienterer dig løbende i den aktuelle forskning indenfor museets ansvarsområde
- Erfaring med budgetstyring
- Netværk såvel nationalt som internationalt
- Gode sprogkundskaber og formuleringsevner på dansk og engelsk i skrift og tale
- Basis IT-færdigheder herunder Officepakken.
Vi tilbyder:
En stilling, hvor du spiller en væsentlig rolle i et dynamisk miljø med mulighed for professionel udvikling. Du skal være indstillet på, at vi er et hus, hvor der er mange både store og små opgaver, og at vi af og til kører med en stram deadline, hvor vi helt naturligt hjælper hinanden. Til gengæld har vi et uformelt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Stillingen som museumsinspektør er en fuldtidsstilling med opstart senest den 1. november 2024. Løn og ansættelsesvilkår er fastsat efter overenskomst. Du skal være forberedt på vekslende arbejdstider og rejseaktivitet.
Ansøgning:
CoMate er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning senest den 09. august 2024 via dette link indeholdende CV samt andre relevante bilag. Der vil blive afholdt løbende telefoninterviews under hele rekrutteringsperioden. Ansættelsessamtalerne bliver afholdt mandag den 09. september 2024. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Chefkurator Caroline Nymark Zachariassen på 3199 4150 mandag/tirsdag i normal arbejdstid eller Pernille Jakobsen på 2022 4778.
Om kunsten
kunsten Museum of Modern Art i Aalborg er et oplevelseshus, hvor udstillinger danner platform for debat, hvor alle kan finde ny inspiration, og hvor hele familien kan gå på opdagelse i kunst og kreativitet. På kunsten kan du opleve dansk og international kunst fra 1900-tallet og frem til i dag. Vores faste samling består af næsten 4000 værker, og i udstillingssalene kan du opleve værker fra samlingen såvel som skiftende særudstillinger. Vi afholder årligt flere end 200 foredrag, koncerter, familieværksteder, guidede ture m.m. Brasserie kunsten byder på både kaffe, kage og kulinarisk kunst, når der er brug for et hvil. De store oplevelser begynder allerede inden, du træder ind på kunsten. Den hvide marmorbygning fra 1972 er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt, Alvar Aalto, assisteret af Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël. kunsten er en selvejende institution, der modtager driftsstøtte fra Aalborg Kommune og staten, derudover støtte fra Fonde, virksomheder og private samt kommercielle indtægter.
Vil du vide mere www.kunsten.dk
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Kulturmedarbejder
- Aalborg
- Fredag den 09. august 2024
Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som kulturmedarbejdere |
---|---|
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 2 |
3. december 2024 | 4 |
2. december 2024 | 4 |
1. december 2024 | 5 |
30. november 2024 | 4 |
29. november 2024 | 5 |
28. november 2024 | 5 |
27. november 2024 | 5 |
26. november 2024 | 5 |
25. november 2024 | 10 |
24. november 2024 | 10 |
23. november 2024 | 8 |
Værd at vide når du søger job som kulturmedarbejder i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!