Gammel Estrup søger ny museumsbetjent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Auning

Gammel Estrup søger ny museumsbetjent

Er du praktisk anlagt, har du interesse for kulturarv, og vil du være med til at passe på en af landets bedst bevarede renæssanceherregårde? Så har du muligheden nu, for Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum søger en ny museumsbetjent.

Job, opgaver og profil

Som museumsbetjent på Gammel Estrup får du et arbejde med stor variation. I det daglige er der en række praktiske opgaver, som blandt andet omfatter opstilling af stole og borde til arrangementer, løft af genstande og opbygning af udstillinger, hvor det er en klar fordel, hvis du har håndværkssnilde og hænderne skruet rigtigt på. Sikkerhedsrundering og alarmbetjening vil også være en del af dine opgaver, hvorfor moderat teknisk forståelse og basale it-færdigheder er en forudsætning. Du vil også have kontakt til vagtfirma, besøgende håndværkere og andet servicepersonel. Heri ligger en opgave, som kræver, at du kan kommunikere og koordinere klart og tydeligt.

I et vist omfang vil der være weekend- og aftenarbejde, hvor du sammen med museets ungarbejdere skal passe museumsbutikken og tage imod gæster. I den sammenhæng er du den ansvarlige på museet. Når du er blevet bekendt med stedets historie, vil det også være naturligt, at du giver rundvisning for grupper af eksempelvis besøgende pensionister. Derfor vægtes det også, at du er en udadvendt og serviceminded person samt at du kan byde velkommen på engelsk, da vi om sommeren har en del udenlandske gæster.

Som museumsbetjent vil du også have en vigtig samarbejdsrelation med museets samlingsansvarlige. Du har det daglige opsyn med bygningen og alle vores genstande og kan derfor gøre opmærksom, hvis der pludselig eller over tid opstår kritiske situationer, som vi skal tage hånd om. Derudover vil du til tider skulle hjælpe med at registrere og opmagasinere genstande. I begge forbindelser er historisk interesse eller erfaring med at håndtere kulturarv en fordel.

Rent organisatorisk kommer du til at indgå i et team bestående af museets to øvrige betjente og vores to kustoder i butik og køkken - alt sammen i tæt samarbejde med frivillige og ungarbejdere under 18 år. Du kommer til at referere til museumsdirektøren og de inspektører, som har ansvar for f.eks. samling og arrangementer.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, at du vil være vores nye kollega. Vi forventer ikke, at du har erfaring som museumsbetjent, men vi forventer, at du har lyst til at lære og går til jobbet med stor nysgerrighed. På Gammel Estrup kan vi tilbyde dig en fantastisk arbejdsplads med smukke rammer og et stærkt fællesskab, hvor alle hjælper til, når det virkelig gælder.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen som museumsbetjent ønskes besat fra 1. april 2023 eller snarest muligt derefter. Der er tale om en fuldtidsstilling (37 t/u), som inkluderer aften og weekendvagter samt arbejde i skoleferier, der er museets højsæson. Der kan være flere timer i travle perioder.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Serviceforbundet (Organisationsaftale for vagtfunktionærer). Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 kr. 23.355,25 om måneden (37 t/u) – hertil kommer forskellige tillæg så som funktions-, kvalifikations-, aften- og weekendtillæg samt pension.

Stillingen forudsætter kørekort og villighed til ved lejlighed at bruge egen bil i jobbet. Desuden vægtes det, hvis du bor i lokalområdet, eller med tiden kan se dig selv flytte hertil.

Ansøgning med angivelse af CV og referencer sendes til [email protected] og skal være museet i hænde senest 15. januar 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af januar.

For yderligere spørgsmål om stillingen kontakt regnskabsmedarbejder Irene Lundquist på 87 95 07 04.

For nærmere information om museet se www.gammelestrup.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Auning.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Auning
  • Søndag den 15. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Auning

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Auning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Auning over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0