Kirketjener til Brabrand og Sdr. Årslev kirker søges snarest muligt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

En kirketjenerstilling ønskes besat hurtigst muligt.

Stillingen er en fuldtidsstilling med følgende arbejdsopgaver:

- Praktiske opgaver ved kirkelige handlinger og aktiviteter i sognegården.
- Klargøring og rengøring af lokaler og kirkerum af begge kirker.
- Betjening af indendørs tekniske installationer så som varmeanlæg, lydanlæg m.m.
- Opstilling af borde, stole og andet udstyr i forbindelse med aktiviteter.
- Deltagelse i forskellige aktiviteter i og uden for kirken.
- Indkøb og varebestilling.
- Oprydning/opvask efter arrangementer.
- Administrative opgaver.

Kirketjeneren indgår i et samarbejde med kirkens anden kirketjener, og der er gensidig vikarforpligtelse.

Vi forventer, at du:

- Mestrer IT på brugerniveau.
- Er fleksibel, smilende og åben.
- Arbejder godt sammen med kirkens øvrige ansatte og bidrager i det hele taget til et positivt samarbejde.
- Er servicemindet og imødekommende over for kirkens brugere.
- Er initiativrig, fleksibel, struktureret og god til at planlægge din arbejdsdag.
- Er i stand til at udføre fysisk arbejde.
- Er nærværende, har humor og bidrager til god kommunikation.

Har du praktisk erfaring og teknisk snilde, vil det kun være en fordel.

I forbindelse med planlægning af weekendarbejde bestræbes der på, at der kun arbejdes hver anden weekend, dog med undtagelse af særlige højtider og konfirmationer.

Erfaring fra tidligere kirketjenerstillinger er ikke en betingelse, men interesse for eller kendskab til folkekirken kan være en fordel.

Ansættelse sker ved Brabrand og Sønder Årslevs Sognes Menighedsråd beliggende Engdalsvej 1, 8220 Brabrand.

Brabrand Sogn har 7.885 indbyggere og Sdr. Årslev har 984 indbyggere. De samlede medlemmer af folkekirken udgør 6.040. Vores vision er at være et kirkeligt og folkeligt kulturkraftcenter. Se kirkens hjemmeside: www.brabrand-aarslev.dk

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres inden 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 287.708,29 kr. (nutidskroner).

Dertil kommer pension: 15% (karensperiode: 11,19 %).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.150,47 kr. (nutidskroner). OK18-tillæg udgør 1.270,87 kr. årligt.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 287.708,29 kr. ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er 3 måneders prøvetid.

Der vil blive indhentet børneattest.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Brabrand og Sønder Årslev Menighedsråd pr. mail til [email protected] Ansøgninger via Facebook kommer ikke i betragtning.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 2. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansøgere, der har spørgsmål til stillingen, er velkomne til at kontakte menighedsrådets kontaktperson Kirsten Holmgaard pr. mail: [email protected] eller kirkens kontor på tlf.: 86 26 06 45.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Brabrand
  • Mandag den 02. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1