Er du Jerne Kirkes nye servicemindede kirketjener? Du kan både træde et skridt frem og et tilbage.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

En stilling som kirketjener ved Jerne Kirke, Jerne Sogn er ledig pr. 1.2. 2022

Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt pr. uge,

Du vil blive den ene ud af to ansatte kirketjenere ved Jerne Kirke og I vil afløse hinanden på fridage, ferier, kursusdage og ved sygdom.

Kirketjenerne har en fast ugentlig fridag og som udgangspunkt fri hver anden weekend.

Kirketjenerne varetager mange forskelligartede praktiske opgaver i samarbejde med kirkens præster, øvrige ansatte, frivillige og med menighedsrådet. Kirketjeneren er oftest den person, som menigheden først møder, når de kommer til kirkelige aktiviteter.

Du vil som kirketjener have følgende ansvarsområder:

Praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkens liv i øvrigt.

Servicere bedemænd, blomsterleverandører og andre aktører.

Mangeartede rengøringsopgaver i kirken og i sognehuset, samt specifikke lokaler i præsteboligen.

Klargøring af og oprydning til arrangementer og møder i sognehuset.

Pedelfunktion ift. pasning og dagligt tilsyn med kirkens bygninger.

Til dels pasning af udearelerne (i samarbejde med deltidsansat havemand).

Indkøb af fx kolonialvarer, vask af linned, passe blomster/planter, genbrugssortering o.a. praktiske opgaver.

Vi søger en person som

  • er serviceminded, ansvarlig, fleksibel og som kan bevare overblikket, også når der er travlt
  • har gode sociale kompetencer og møder derfor andre med værdighed og respekt
  • har blik for rengøring og kirkens daglige praktiske opgaver
  • kan tage aktivt del i opgaverne ved Jerne Kirke
  • har praktisk håndelag, gerne med en håndværksmæssig baggrund
  • besidder viden og flair for it og teknik, herunder evner til styring af vores tekniske installationer og styringssystemer fx vores varmeanlæg
  • har forståelse og interesse for kirken

Vi forventer, at du

  • er udadvendt, imødekommende, handlekraftig, har systematisk sans og er stabil
  • selvstændigt kan tilrettelægge og prioritere arbejdet og udføre dette på professionel vis
  • trives med at have forskellige kontaktflader og motiveres af at betjene alle aldersgrupper
  • vil indgå i et fleksibelt og konstruktivt arbejdsfællesskab med vores anden kirketjener
  • har både viljen og evnerne til at samarbejde med præster, kolleger, frivillige og menighedsrådet
  • har gode danskkundskaber i såvel skrift, som i tale og behersker IT
  • er fysisk robust ift. kørsel med katafalk og omrokering af møbler ved arrangementer
  • er i besiddelse af et kørekort til personbil
  • har eller vil tage den obligatoriske 5 ugers kirketjeneruddannelse inden for to år

Man skal være indstillet på skiftende arbejdstider inkl. arbejde i weekenden, på helligedage samt aftenarbejde.

Vi foretrækker ansøgere, der har en håndværksmæssig baggrund.

Vi tilbyder

  • afvekslende arbejdsdage, hvor du bl.a. møder mennesker i både glæde og sorg
  • en ansvarlig, imødekommende og kompetent kirketjenerkollega
  • en alsidig arbejdsplads med engagerede kolleger der har et højt fagligt niveau
  • et menighedsråd, som lægger vægt på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  • et menighedsråd, der lægger vægt på, at man har mulighed for at udfolde sine talenter
  • tydelige rammer og plads til forskelligheder
  • funktions- og arbejdsbeskrivelse for kirketjenerne

Jerne Sogn har 10.154 indbyggere, hvoraf 62,8% er medlem af folkekirken. Ved Jerne Kirke er der ansat 2 præster og 7 fastansatte kirkefunktionærer, samt et antal timelønnede medarbejdere (korister, havemand og rengøringshjælp). Menighedsrådet består af 11 valgte medlemmer, 3 præster og 1 medarbejderrepræsentant.

Ansættelse sker ved Jerne Sogns Menighedsråd beliggende Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 277.497,52 kr. – 357.826,66 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 277.497,52 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.186,90 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.225,77 kr. (nutidskroner) pr. år.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 294.000kr. ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand og kontaktperson Annemette Hauschildt på telefonnummer 51 86 38 29 eller mail [email protected].

Du kan finde Jerne kirkes hjemmeside her: https://www.jernekirke.dk

Infomøde tirsdag den 30.11.2021 kl. 17.00 til kl. 18.30 i Jerne Sognehus, Møllebakken 2,

6705 Esbjerg Ø. Tilmelding til ovenstående infomøde skal ske til Kirkekontoret på tel.nr. 76 10 46 30 senest den 29.11.2021 kl. 12.00.

Er du interesseret, så send din ansøgning med relevante bilag pr. mail til [email protected] senest den 6.12 2021 kl. 12.00.

Første ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 13.12.2021 og eventuelt 2. samtale den 14.12.2021.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Der vil være 3 måneders prøvetid tilknyttet stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Esbjerg Ø
  • Mandag den 06. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Esbjerg Ø over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1