LEDER TIL FARUM KULTURHUS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farum

Furesø Kommune har to store kulturhuse. Farum Kulturhus og Galaksen. Det er to huse med hver sin profil. Galaksen er kendt for UngeMusicals, teaterskole og scenekunst, mens Farum Kulturhus er et mere alsidigt kulturelt hus.

Under fælles tag i Farum Kulturhus – sammen med husets gallerier – bor Furesø Bibliotek, Immigrant Museet, Furesø Lokalarkiv, Furesø Musikskole, Grafen, Anaïs Kulturcafe, kulturhus administrationen og kultursekretariat, billedskole samt en mængde forskellige foreninger, der spænder fra Ældresagen til Farum Skytteforening.

Huset er kendt for sine kunstudstillinger, mange forskellige kulturelle arrangementer, og at husets aktive foreninger også spiller en stor rolle. Arrangementer koordineres af kulturhus administrationen i samarbejde med de øvrige aktører og kultursekretariatet.

Med så mange forskellige aktører og brugere har huset brug for en leder, der kan fastholde husets høje æstetiske udtryk, kunstneriske flyvehøjde og bevare husets sjæl, men som også kan kommunikere alle husets fortræffeligheder ud til den store verden og koordinere samspillet mellem husets talrige arrangementer.

Er det dig, er det derfor essentielt, at du har indgående erfaring fra kulturverdenen og forståelse for, hvor vigtig en rolle et lokalt kulturhus spiller for kommunens borgere. Du skal kunne lede et kulturhus med mange kunstnere, frivillige og brugere. Du skal være synlig i dagligdagen, kunne byde velkommen til en koncert og i det hele taget være optaget af og engageret i, at husets brugere til stadighed oplever et hus med en særlig ånd og ambition om at være mere end et "kommunalt tilbud".

Det er også yderst vigtigt, at du har flair for kommunikation og både strategisk og operationelt kan varetage husets ansigt udadtil på alle platforme. Altså, har en bred kulturel forståelse og samtidig er en administrativ multikunstner med god diplomatisk tæft.

Vi vil ved udvælgelsen lægge vægt på:
  • At du har indgående erfaring fra kulturverdenen og forståelse for, at en stor del af oplevelsen i huset er, at alt fremstår velholdt og indbydende, samt at "det gode værtsskab" også er en del af, at husets brugere føler sig velkomne.
  • At du kan bidrage til, at kunstudstillinger og indretning holder et højt niveau.
  • At du kan bidrage til, at det er et hus, hvor der bliver udviklet nye kulturelle tilbud i samarbejde med alle husets aktører, eksterne samarbejdsparter og kultursekretariatet.
  • At du har solid erfaring med marketing og kommunikation, og at du både strategisk og operationelt kan præsentere Farum Kulturhus. Off- såvel om online.
  • At du kan navigere mellem de mange aktørers forskellige ønsker og få det hele til at gå op i højere enhed til glæde for Furesøs borgere og husets faste brugere.
  • At du kan lede og administrere en lille, men alsidig kulturhus administration og tegne Farum Kulturhus både ind- og udadtil.
  • At du kan rekruttere og lede frivillige, der kan bidrage til at skabe et levende kulturhus.
  • At du kan styre og holde et budget og arbejde med fundsraising .


Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige kulturinstitutioner og indgå i netværk på tværs af kulturen i Furesø, men det er en stilling med høj grad af selvstændighed i et hus i rivende udvikling. Stillingen er placeret i Farum Kulturhus og refererer til lederen af kultursekretariatet, der også holder til i huset. Der vil ved kulturelle arrangementer forekomme weekend eller aften arbejde.

Er det noget for dig?
Hvis du er blevet nysgerrig på os, vores kulturinstitutioner, vores organisation eller stillingen, så er du velkommen til at kontakte Kulturkonsulent Cecil B. Haarder på mail [email protected] eller mobil 7216 5030, eller alternativt Centerchef Peter Rosgaard på mobil 7216 4784 Kig også gerne forbi vores hjemmeside www.farumkulturhus.dk

For yderligere information om Furesø Kommunes Kultur- Fritids og Idrætspolitik mv., benyt følgende link:
  • Kultur-, fritids- og idrætspolitik i Furesø Kommune
  • https://www.furesoe.dk/politik/furesoe-visionen/
  • Information om Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv


Ansøgningsfristen er den 23. september 2021

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39, og stillingen forventes besat pr. 1. november 2021.

Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny løn. Udgangspunktet for stillingen er en ansættelse som daglig leder af Farum Kulturhus, inden for en samlet lønramme på 500.000,- kr./år plus pension.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cefc05a0)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Farum.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Farum
  • Torsdag den 23. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Farum

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Farum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Farum over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0