Provst i Frederiksværk Provsti og sognepræst i Helsinge-Valby Pastorat i Helsingør Stift

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsinge

Stillingen som provst i Frederiksværk Provsti og sognepræst i Helsinge-Valby Pastorat i Helsingør Stift er ledig til besættelse fra den 1. april 2022.

Stillingen er klassificeret i lønramme 37 i lov om tjenestemandslønninger m.m. med et årligt løntillæg på 32.200 kr. i afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012.

Den administrative/ledelsesmæssige del af stillingen udgør 50 %.

Ansættelsesproceduren foregår efter reglerne i bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. § 14.

Der tages forbehold for udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Boligbidrag fastsættes efter nyvurdering af boligen.

Eksamenspapirer bedes vedlagt.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Stillingsbeskrivelse vedrørende provstestillingen er vedhæftet dette opslag.

Ansøgninger stiles til Dronningen, men sendes til Biskoppen over Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3 A, 3000 Helsingør eller pr. e-mail: [email protected] og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag, kl. 15.00. Kuverten bedes mærket "Ansøgning".

Opslået: 11. januar 2022

Udløber: 31. januar 2022

Stillingsopslag ang. ledig provste- og præstestilling i Frederiksværk provsti

Fakta

Stillingen som provst i Frederiksværk Provsti er ledig til besættelse pr. 1. februar 2022.

Den administrative / ledelsesmæssige del af stillingen udgør 50 %, og 50 % som sognepræst i Helsinge og Valby sogn. De øvrige 50 % af sognepræstefunktionen varetages af en overenskomstansat sognepræst.

Stillingen er en tjenestemandsstilling klassificeret i lønramme 37 med et årligt tillæg på 32.200 kr.

Frederiksværk provsti er sammenfaldende med Gribskov og Halsnæs Kommuner.

Befolkningstallet er 72.195 hvoraf 54.923 er medlemmer af folkekirken - svarende til en medlemsprocent på 76,06 (tal pr. 1. januar 2021.)

Der er 18 sogne og mednighedsråd med tilsammen 20 kirker i provstiet.

Der er 23 præster i provstiet fordelt på 19 tjenestemænd og 4 overenskomstansatte præster og 19 kirkegårde i provstiet.

Kirkeskatten er i Gribskov Kommune 0,85 % (2021) og i Halsnæs Kommune 0,85 % (2021). Det samlede ligningsbeløb for den lokale kirkeskat inkl. landskirkeskat udgør for Gribskov Kommune ca. 51,3 mill. kr. og for Halsnæs Kommune ca. 36,6 mill. kr.

Til provstiets og provstiudvalgets administration er tilknyttet to provstisekretærer. Provstiudvalget tæller 8 medlemmer inkl. provsten.

Tjenesteboligen er beliggende Pinusparken 9, 3200 Helsinge.

Provstikontoret er beliggende Frederiksborgvej 4, 3200 Helsinge.

Generelle kompetencer

Vi lægger afgørende vægt på provstens lederevner og ledelsesstil. Vi ønsker en provst, hvis ledelsesstil er lyttende, involverende og inspirerende og som er i stand til at fastholde og udbygge det gode samarbejde i provstiet. Vi ønsker en provst, som er en kreativ iværksætter og kan lide at træde nye stier og afprøve nye ideer. Vi ønsker en udadvendt provst, som kan sætte en tydelig kurs.

Der vil blive lagt vægt på følgende kompetencer:

  • Dygtig og inspirerende leder
    • I forhold til præsterne
    • I forhold til provstikontoret

  • Erfaring med personaleansvar
  • Teologiske velfunderet
  • Innovativ
  • Forstand på økonomi og regnskab
  • I stand til at kunne holde mange bolde i luften

Provsten skal være teologisk velfunderet for at kunne opmuntre og understøtte den kirkelige udvikling og præsternes teologiske arbejde.

Provsten skal have eller erhverve sig godt kendskab til økonomi, regnskab og bygninger og skal i rollen som forretningsfører være velbevandret i gældende lovgivning.

Provsten skal på biskoppens vegne føre det daglige tilsyn med præster og menighedsråd og have gode samarbejdsevner.

Karakteristik af provstiet

Frederiksværk provsti er et stort provsti med forholdsvis få store sogne og mange mindre og små sogne.

Det kirkelige liv i provstiet er bredt folkekirkeligt uden særligt retningspræg.

Det skal dog bemærkes, at der er et større antal frikirker i Frederiksværk Provsti

Der er under provstiet to enheder med egne bestyrelser: Kirke-Skoletjenesten og Områdeorganistordningen. Sidstnævnte dækker kun sognene i Gribskov kommune.

I Gribskov Kommune er der 1 gymnasium, 1 produktionsskole, 10 kommunale skoler, 3

specialskoler, 1 ungdomsskole samt 6 privatskoler.

I Halsnæs Kommune er der 1 gymnasium, 1 handelsskole, 3 kommunale skoler, 2 specialskoler, 1 ungdomsskole samt 3 privatskoler.

Der er 7 plejehjem i Gribskov Kommune og der er 3 plejehjem i Halsnæs Kommune.

I provstiet findes et Hospice, hvor der regelmæssigt afholdes kirkelige tjenester, der udføres af præst og ansatte fra sogne i provstiet.

Øvrige oplysninger

Provsten deltager i provsteefteruddannelsesforløb.

Det skal bemærkes, at Frederiksværk provsti har fokus på at sikre, at der arbejdes på, at vi skal opfylde vores andel af regeringens klimamål.

Størrre fleksibilitet af arbejdskraften mellem sogne er tillige et område, der vil være større fokus på, for at kunne sikre at nogle områder kan udvides, mens andre tilpasses det fremtidige behov.

Eventuelle spørgsmål kan ske til provstiudvalgets formand, Mikael Erthmann, mailto:[email protected] eller provstikontoret.

Der oplyses flg. om sognepræsteembedet:

Helsinge-Valby Pastorat består af Helsinge Sogn og Valby Sogn, der har hvert sit menighedsråd. Der er tre ansatte præster, heraf to fuldtidsansatte. Provsteembedet i Frederiksværk Provsti er tilknyttet Helsinge Pastorat.

Vi tilbyder et embede:

 i et område med indbyggere, der er glade for deres lokalsamfund

 i et område hvor der ikke er langt til skov og strand

 der rummer de bedste dele fra by og land

 i to sogne med menighedsråd, der har vilje til samarbejde og er åbne for nye ideer

 med en stor moderne præstebolig i Helsinge by

Vi ønsker at vores præst:

 vil være interesseret i sognets forhold og bidrage aktivt til sognets kirkeliv

 er indstillet på at indgå i samarbejdet om kirkelivet på lige fod med kirkens øvrige præster

 har lyst til og er indstillet på at tage sin del af gudstjenesterne og de øvrige kirkelige handlinger samt et konfirmandhold

De to sogne

Helsinge Sogn dækker hele Helsinge by, men der er også landområder i oplandet. Sognet har 8.273 indbyggere, heraf 6.294 FK-medlemmer. Kirken og sognegården bruges flittigt til familiegudstjenester, Allehelgen, drop-in dåb, seniormøder, minikonfirmander, fællessang, fællesspisning og meget andet. Der er 6-7 konfirmandhold. Vi har et godt samarbejde med plejehjemmet, skolerne og byen i det hele taget, for vi er meget optaget af at være en vigtig og synlig del af lokalsamfundet. I Helsinge er der en stor folkeskole, en stor privatskole og et populært gymnasium. Kirken råder over en dejlig park, som bl.a. bruges til friluftsgudstjeneste. De fleste ansatte er fuldtidsansatte, og personalet er alle meget engagerede i driften. Der er 11 valgte medlemmer i menighedsrådet i Helsinge.

Valby sogn er et lille landsogn med 595 indbyggere, heraf 439 FK-medlemmer. Valby sogn er et blandet sogn med lokale folk, der har boet her i generationer, men også en del tilflyttere. Kirken ligger i landsbyen med et større opland med flere skove. Valby kirke har en enestående akustik, og derfor velegnet til musik og kor, men også mere stille arrangementer. Valby er i forhold til sin størrelse et aktivt lokalsamfund med eget forsamlingshus. I sognet er der et privat demensplejehjem, som betjenes i samarbejde med de nærliggende sogne. Endvidere er der Nordsjællands Efterskole, som lejlighedsvis benytter kirken til egne arrangementer. Valby kirke betjenes af timeansat personale. Valby menighedsråd består af fem medlemmer og to aktive suppleanter.

I begge sogns kirker er der ugentlige højmesser, som er godt besøgte. Vi har et nært samarbejde mellem præster og menighedsråd om kirkelige aktiviteter. Begge kirker er middelalderkirker. Der er knap 5 km mellem kirkerne.

Præsteboligen

Tjenesteboligen er en lys moderne villa fra 2008 på 236 m2. Der er 3 værelser (hvoraf det ene har et stort walk-in closet), et præstekontor, stue og køkken i åben forbindelse med loft til kip, to badeværelser samt et bryggers. Hertil kommer 50 m2 kælder. Grunden er 1.013 m2. Boligen har jordvarmeanlæg og brændeovn. Der er ca. 2 km til Helsinge kirke.

Du er velkommen til at kontakte Helsinge MR-formand Allan Thomsen på tlf. 22453364 eller Valby MR-formand Anne Skovgaard Jensen på tlf. 41574870.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Helsinge
  • Mandag den 31. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Helsinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Helsinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Helsinge over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0