HUSALF SØGES - 10 t/ugen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horsens

Getsemane er et alsidigt kulturhus og eksperimenterende moderne folkekirke centralt beliggende i Horsens midtby.
Husets aktiviteter drives af en stærk gruppe frivillige som bidrager på mange forskellige måder, og af kultur- & frivilligansvarlig Jane Bjørnlund og præst Sarah Lodberg.

Getsemane bruges mere og mere og af flere og flere, og derfor er vi nu på udkig efter en kollega, der kan have pinden på husets praktiske opgaver og som samtidig har lyst til at være med til at udvikle, hvad Getsemane tilbyder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Indkøb til arrangementer og drift af huset – købt så bæredygtigt som muligt
  • Vande blomster, vaske klude, tømme skraldespande, fjerne ukrudt, aflevere pant osv
  • Servicere bygningens tekniske udstyr – eller bestille nogen til at gøre det (let’s be real…)
  • Aftale med håndværkere og lukke dem ind og ud af bygningen efter behov
  • Opfølgning på frivillige initiativer som fx at svinge en malerpensel eller vande en urtehave
  • Oprydning og holde orden i husets depoter, og evt. liige sætte en hylde op
  • Hjælpe med opstilling til dåb, bryllup og andre arrangementer
  • Være et venligt ansigt i huset og byde ind med dine ideer og tanker om Getsemanes udvikling
  • Bæredygtig rengøring af hele huset, så det føles rart at komme i

Basalt alt det der gør det muligt at drifte et hus som Getsemane, som et varmt, venligt og nogenlunde ryddeligt sted

Om dig:

  • Du er stabil og ansvarsbevidst.
  • Du er selvkørende og trives med selv at tilrettelægge dit arbejde. Måske du er selvstændig og ønsker en fast ekstra indtægt hvor arbejdstidens placering er fleksibel og selvstyret.
  • Du interesserer dig for den grønne dagsorden og hvordan de mest bæredygtige valg træffes i hverdagen.
  • Du kan vride en karklud, flytte en popcornmaskine og få ting til at hænge fast på en væg (de fleste gange)
  • Du forstår Getsemanes eneste regel: ”Opfør dig ordentligt overfor dig selv og andre” – altså, du er jævnt flink og generelt opmærksom på, at god energi er et fælles ansvar

Vi kan tilbyde:

  • Et meget fleksibelt og selvstyret arbejde
  • En afslappet omgangsform
  • To engagerede kolleger og en masse forskellige fantastiske mennesker, der sammen skaber Getsemane
  • Nøgle til snackdepotet, glimmerbar og en lille smule kaos ;)

Ansættelse:

Ansættelse fra 1. september 2024 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.860,00 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.351,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er fikspunktet svarende til 7.568 kr. pr. måned. Tillæg for relevant erfaring kan forhandles.

Ansættelsesområdet er Getsemane, Houmannsgade 41, 8700.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jane Bjørnlund, Kultur- og frivilligansvarlig i Getsemane på [email protected] eller mobil 51214965.

Ansøgning sendes senest den 18. august 2024 til [email protected]

Samtaler gennemføres 21. og 22. august i dagtimerne.

Hvem er vi?

Getsemane er et samarbejde mellem de tre midtbykirker i Horsens: Klosterkirken, Sønderbro Kirke og Vor Frelser Kirke. Med Getsemane ønsker folkekirken i Horsens at henvende sig til mennesker mellem 20 og 45 år.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Horsens
  • Søndag den 18. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Horsens over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1