Museumsinspektør til danefæ

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Nationalmuseet oplever en stor og stigende interesse for detektorarkæologi i hele landet, og det betyder, at vi modtager spændende genstandsmateriale til danefævurdering. Er du arkæolog og glad for at se mange genstande, så skal du søge denne stilling.

Arbejdsområde

I disse år indkommer over 18.000 genstande årligt til danefævurdering. Da genstandene indkommer løbende til vurdering, er det vigtigt at have et godt overblik samt fokus på detaljen.

En væsentlig del af materialet udgøres af genstande fra bronzealder, jernalder og middelalder. Den største enkeltgruppe af fund udgøres af mønter, idet alle fra før 1536 er danefæ. Det samme gælder i øvrigt for store sølvmønter og alle guldmønter samt skattefund fra efterreformatorisk tid.

Som en af Nationalmuseets registratorer er du med til at sikre gode data til fremtidig forskning og formidling af Danmarks ældste historie. Dine væsentligste arbejdsområder vil være registrering og vurdering af genstande fra oldtid samt af mønter, som bliver erklæret for danefæ uanset periode. Det er forventet, at du også kan tage ud i landet og vurdere danefæ. Danefæ er en myndighedsopgave på Nationalmuseet, og du forventes derfor at yde en god service over for borgerne.

Din ansættelse som museumsinspektør er i enheden Samlinger. Samlingsenheden arbejder på tværs af hele museet med alt fra udlån til registreringspraksis. Samlinger fokuserer på at fastholde viden om Nationalmuseets righoldige samlinger ved sidemandsoplæring, men arbejdet foregår i høj grad også på digitale platforme. Du vil desuden blive central i udviklingen af it-infrastruktur de kommende år.

Det er vigtigt for Nationalmuseet, at samlingerne bliver bragt i spil, hvorfor det vil være en fordel også at kunne formidle og se de gode historier. Derudover vil det blive vægtet, at du kan opbygge et godt samarbejde med museerne med arkæologisk ansvar landet over.

Der er ikke knyttet forskningsforpligtelser til stillingen.

Kvalifikationer

Du skal have en kandidatuddannelse inden for arkæologi eller lignende uddannelse.

Derudover vil der blive lagt vægt på at du:

  • har et stort kendskab til genstandsmateriale fra alle perioder i Danmarks forhistorie og middelalder

  • erfaring med numismatik

  • kan identificere arkæologiske genstande

  • kan bevare overblikket i en travl hverdag og er en dygtig registrator

  • har ordenssans og er systematisk og nøjagtig i din opgaveløsning

  • har gode samarbejdsevner og vilje til at indgå i kollegiale fællesskaber

  • har erfaring med og kompetencer ift. at arbejde med databaser

  • behersker dansk i skrift og tale


Vi søger en kollega, der med ihærdighed og godt humør har lyst til at indgå i et team med fokus på hurtig, effektiv og præcis opgaveløsning, og som arbejder målrettet med løbende effektivisering af alle arbejdsgange i sagsbehandlingen.

Vi tilbyder en spændende stilling i en organisation under løbende forandring, hvor du får mulighed for at være med til at præge dit job. Nationalmuseet er kendetegnet ved en uformel tone, hvor der er højt til loftet, høj grad af fleksibilitet og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det primære ansættelsessted er i Prinsens Palæ i København. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt med mulighed for flekstid.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes. Nationalmuseet skal endvidere have lejlighed til at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job◀ og skal være museet i hænde senest fredag den 13. september 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos samlingschef Bobo Krabbe Magid på tlf. 4120 6217, mail: [email protected]

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • København K
  • Fredag den 13. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0