Kulturdirektør til Det Danske Filminstitut

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Film har historisk set haft en markant indflydelse på dansk kultur og samfund. Film samler os, spejler os og præger vores forståelse af den tid, vi er en del af og den historie, vi står på skuldrene af. Det Danske Filminstitut står foran en historisk, vigtig periode, hvor vi, med udgangspunkt i en ny ambitiøs filmaftale, skal udvikle, styrke og fremtidssikre dansk films vigtige position i samfundet. Som nationalt samlingspunkt for dansk filmkultur står Det Danske Filminstitut med et helt særligt ansvar, der sætter høje krav til den fortsatte udvikling af filmens møde med publikum på tværs af borgere i hele landet. Som publikum møder vi ikke længere filmene få steder, men på mange platforme, og det kræver en nytænkende og ambitiøs strategi, hvor ikke mindst børn og unges møde med filmen står helt centralt.

Vi tilbyder
Som Kulturdirektør for Det Danske Filminstitut får du en ledende rolle i forhold til at samle og ikke mindst genbesøge og udvikle institutionens mange publikums- og brugerrettede tilbud til gavn for alle danskere. Du står i spidsen for at sikre en sammenhængende indsats for bevaring, tilgængeliggørelse og aktiv målrettet formidling af dansk film fra før og nu, med strategisk fokus på nytænkning af såvel identitet, indholds-portefølje, udbredelse og indtægter.

Som Kulturdirektør står du i spidsen for at samle og gentænke Det Danske Filminstituts rolle som national, landsdækkende kulturinstitution. Du får din daglige gang i et levende filmhus i det indre København, som er hjemsted for en tårnhøj faglighed inden for udvikling, produktion, formidling og bevaring. Formidlings- og bevaringsopgaven er i dag organiseret i tre forskellige afdelinger – Cinemateket, Filmformidling, samt Arkiv, Digitalisering og It, der i det daglige ledes af tre afdelingschefer og i alt har omkring 80 medarbejdere tilknyttet. De vigtige opgaver løses sammen med eksterne aktører og gennem en lang række kanaler, herunder egne streamingsites, Filmcentralen, samarbejde med landets uddannelsesinstitutioner, biblioteker og biografer og ikke mindst gennem Filminstituttets eget filmhus, Cinemateket.

Potentialet for at træde ind i en ny tid som dagsordensættende kulturinstitution kræver en strategisk samling og videreudvikling af de eksisterende aktiviteter, herunder Cinemateket, ét af Europas største filmarkiver, de store formidlings- og streamingsites og ikke mindst Filmtaget, som er et nyt formidlingstiltag indenfor dét, der er Filminstituttets kerneopgave: at skabe store filmoplevelser og styrke interessen for dansk film og filmhistorie.

Vores forventninger og dine kvalifikationer
Vi leder efter en visionær profil, der arbejder med ledelse inden for kulturområdet – enten fra museumsverdenen, medieverdenen eller en anden større formidlingsorganisation. En stærk kommunikator og netværksskaber, der både indadtil og udadtil formår at koble indsatsen til relevante kulturelle og samfundsmæssige dagsordener.

Kulturdirektøren indgår i Det Danske Filminstituts direktion.

Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på:

  • Erfaring med ledelse af ledere – gerne fra en kompleks, politisk styret institution, organisation eller lignende.
  • Solid erfaring med kulturøkonomi, herunder samarbejde med fonde, indgåelse af partnerskaber, med såvel kommerciel som forandringsstrategisk tilgang.
  • Stærke samarbejdsevner og politisk tæft.
  • Evne til visionær og strategisk tænkning, samt evne til at kommunikere denne tydeligt både internt og eksternt.
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund og indsigt i filmens og filmkulturens betydning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2025.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne m.fl. Stillingen er klassificeret i lønramme 37 og besættes på åremålsvilkår.

Information og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Tine Fischer, adm. direktør, på telefon 33743401 eller Trine Nielsen, bestyrelsesleder, på telefon 51215000.

Ansættelsesområdet er Det Danske Filminstitut, og vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning med CV, uddannelsesbevis og eventuelle øvrige bilag skal indsendes via vores elektroniske ansøgningssystem senest søndag d. 3. november 2024. Første samtalerunde vil blive afholdt fredag d. 8. november 2024 og anden samtalerunde i uge 47. I forbindelse med samtalerunderne bliver der anvendt test, som finder sted i uge 46.

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 170 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 03. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0