Organist og/eller korleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Er du den nye korleder/kirkemusiker eller organist i vores menighed?

Spændende musikstillinger i Kingo-Samuel Sogn i København er ledige til besættelse snarest muligt. Vi søger kandidater til to stillinger på deltid: En organiststilling på 25 procent og en kirkemusikerstilling på op til 50 procent. Opgaverne kan samles i én stilling på 75 procent. Det kommer an på din musikfaglige profil. Du er velkommen til at søge stillingerne hver for sig eller samlet.

Stilling som anden-organist på 25 procent

Vi ønsker følgende funktioner varetaget:

  • Klassiske organistopgaver ved højmesser, gudstjenester, kirkelige handlinger m.m. under førsteorganistens ferier og friweekender.
  • Medvirke lejlighedsvist ved menighedsmøder, sognearrangementer og arrangementer for børn.
  • Medvirke ved særlige gudstjenester sammen med førsteorganisten og andre musikere.
  • lede et menighedskor.

Arbejdet skal udføres i samarbejde med vores førsteorganist, kirkemusiker og andre ansatte og de frivillige i kirken.

På baggrund af dine kompetencer og interesser får du mulighed for at præge opgaverne. Du er velkommen til både at søge denne stilling og kirkemusikerstillingen på 50 procent.

Vi forventer, at du:

  • Er kirkemusiker med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) eller har en tilsvarende uddannelse, er under uddannelse eller har kvalifikationer på tilsvarende niveau.
  • Kan lede menigheden i salmesang fra orgel og klaver, samt lede kirkens professionelle kor til gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Er åben overfor forskellige musikgenrer i kirkens liv og kan samarbejde med andre musikudøvere i kirken.
  • Har sans for balancen mellem tradition og fornyelse.
  • Har vilje til at indgå i et åbent og konstruktivt samarbejde med præsterne og det øvrige personale om gudstjenester og andre aktiviteter.
  • Kan håndtere høj grad af selvledelse.
  • Har forståelse for og er loyal overfor for kirkens teologiske profil.

Stilling som kirkemusiker på 50 procent

Vi ønsker følgende funktioner varetaget:

  • Opstart og ledelse af et voksenkor. Vi drømmer om et kor, der kan samle folk fra flere nationaliteter i vores sogn. Det kunne f.eks. være et gospelkor, et klassisk eller blandet kor.
  • Opstart og ledelse af et børnekor – f.eks. et Gospel-kids kor.
  • Ledelse af frivillige musikere ved gudstjenester og andre arrangementer.
  • Medvirke ved aktiviteter for børn, f.eks. babysalmesang.
  • Medvirke ved fester og særlige gudstjenester.
  • Være med i udviklingen af kirkens musikliv.

Arbejdet skal udføres i samarbejde med vores førsteorganist, andenorganist, andre ansatte og de frivillige i kirken.

På baggrund af dine kompetencer og interesser får du mulighed for at præge opgaverne. Du er velkommen til både at søge denne stilling og organiststillingen på 25 procent.

Vi forventer, at du:

  • Har en musikfaglig uddannelse, som f.eks. kirkemusikker, musikpædagog, instrumentalist, sanger eller musikunderviser. Ansøgere under uddannelse vil også komme i betragtning. Vi lægger vægt på formel uddannelse, men det vigtigste er dine reelle kompetencer.
  • Kan lede musik og sang ved arrangementer for både børn og voksne.
  • Er i stand til at involvere frivillige i kirkens musikalske udfoldelse.
  • Er åben overfor forskellige musikgenrer i kirkens liv og kan samarbejde med andre musikudøvere i kirken.
  • Har sans for balancen mellem tradition og fornyelse.
  • Har vilje til at indgå i et åbent og konstruktivt samarbejde med præsterne og det øvrige personale om gudstjenester og andre aktiviteter.
  • Kan håndtere høj grad af selvledelse.
  • Har idéer til at bruge musikken til at nå ud i sognet.
  • Ser dig selv som en del af kirkens liv og vækst.
  • Har forståelse for og er loyal overfor for kirkens teologiske profil.

Fælles for begge stillinger:

Din ledelse:

  • Førsteorganisten er nærmeste leder for anden-organisten og kirkemusikeren.
  • Administrationschefen er overordnet daglig leder.
  • Menighedsrådet er ansættende myndighed.

Om kirkens instrumenter kan vi oplyse følgende:

  • Kirkens orgel er et meget velklingende Marcussen & Søn orgel, bygget i 1999, med 22 registre fordelt på hovedværk, svelleværk og pedal.
  • I kirkerummet står endvidere et meget skønt og nyt Bösendorfer flygel, købt i 2018, som også bruges til gudstjenester.
  • Desuden står der klaverer i kirkens to sale og på pulpituret.
  • Kirken har et kor bestående af 4 dygtige sangere, som medvirker ved højmesser, gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Kirken råder desuden over en række andre instrumenter til brug i et band.

Vilkår for ansættelsen:

Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649,00 kr. – 402.903,00 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.542,53 kr. – 66.074,23 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056,22 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220,07 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.806,82 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Om vores sogn:

Kingo-Samuel Sogn er et stort og aktivt storbysogn på Nørrebro med 22.283 indbyggere, hvoraf 44 procent er medlemmer af folkekirken. Befolkningssammensætningen er præget af mange unge studerende og mange nydanskere. Der er tre præster og 12 andre medarbejdere ansat i sognet.

Kingo-Samuel sogns vision er at være et fællesskab på Nørrebro, som i ord og handling peger hen på Jesus Kristus. Det betyder, at:

  • vi vil forkynde evangeliet, så det bliver relevant.
  • vi vil vise omsorg for det hele menneske.
  • vi vil skabe rum for menneskers engagement.
  • vi vil give plads til den forskellighed, som sognet rummer.

I forhold til de to nævnte stillinger er det vores ønske, at vi også gennem kirkens musikalske liv kan nå ud i sognet.

Du kan se mere om Kingo-Samuels Sogn og vores aktiviteter på hjemmesiden www.kingoskirke.dk.

Ansøgning og ansættelsesproces:

Ansøgning med relevante bilag mærket "Ansøgning" sendes til [email protected] eller til Kingo-Samuel Sogns Menighedsråd, Bragesgade 35, 2200 København N.

Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest den 20. december 2023.

Første ansættelsessamtale og prøvespil foregår i Kingos Kirke i uge 4.

Anden ansættelsessamtale foregår i Kingos Kirke i uge 6.

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til en af følgende:



Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • København N
  • Onsdag den 20. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i København N over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0