Kirkemusiker til Københavns Fængsler, [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Københavns Fængsler søger ny kirkemusiker på deltid til vores to kirker, henholdsvis i Vestre Fængsel og på Blegdamsvejens Arrest.

Københavns Fængslers kirker er en central del af den gejstlige betjening af indsatte. Ud over præster er der til den samlede gejstlige betjening på fast basis tilknyttet en imam og en katolsk medarbejder. Der er i alt 7 personer tilknyttet den gejstlige betjening af de indsatte.

Om Jobbet
Stillingen som kirkemusiker omhandler alle kirkelige handlinger i fængslet. Det vil sige, uden for højtiderne, to højmesser hver søndag, én i hvert fængsel – samt i meget begrænset omfang dåb og bryllupper.

Herudover er kirkemusikeren korleder for fængslernes fangekor og i denne egenskab ansvarlig for korprøver ved gudstjenester samt særskilt ugentlig korprøve for koret i Vestre Fængsel. Hertil vil der være mulighed for at stå for diverse arrangementer i kirken som f.eks. koncerter. Der vil endvidere være noget administrativt arbejde i forbindelse med afholdelse af korprøver og gudstjenester.

Dit arbejde vil ske i tæt samarbejde med Københavns Fængslers præster.

Du vil referere til lederen af forkontoret på Københavns Fængsler.

Du kan læse mere om Københavns Fængsler på:
Vestre Fængsel: www.Kriminalforsorgen.dk/steder/vestre-faengsel/
Blegdamsvejens Arrest: www.Kriminalforsorgen.dk/steder/blegdamsvejens-arrest/

Dine faglige og personlige kompetencer
Vi har brug for en person, der har eller er i gang med at gennemføre en faglig musisk uddannelse. Du skal have stærke klaverfærdigheder, da ledelsen af fangekoret foregår ved klaveret, som også anvendes til den musikalske ledsagelse ved gudstjenesterne. Du skal desuden have sangfærdigheder på et niveau, så du kan synge til instruktion under korprøverne og som støtte for koret ved gudstjenesterne. Koret synger med mikrofoner, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til PA-udstyr og betjening af en mikser.

Vi lægger vægt på, at du har et positivt menneskesyn, at du har respekt for det enkelte menneske og interesse for det resocialiserende arbejde. Det er samtidig vigtigt, at du kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleordene, og at du er indstillet på, at jobbet kræver forskellige sikkerheds- og risikovurderinger i løbet af din arbejdsdag.

Som person er du udadvendt, åben, tillidsvækkende og initiativrig. Du har gode samarbejdsevner og er

psykisk robust. Endvidere er du typen, der har et godt overblik og helhedssyn. Desuden er du i stand til at arbejde selvstændigt og tilrettelægge dine arbejdsopgaver.

Du vil umiddelbart efter ansættelse gennemgå en grundig sikkerhedsinstruktion i forhold til arbejdet med indsatte.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker på individuelle vildkår svarende til organisationsaftalen for kirkefunktionærer mv., men ikke på akademiske vilkår.

Stillingen er en deltidsstilling på 18 timer ugentligt.

Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 1. december 2021 eller snarest herefter.

Ansættelsessted er Institution Københavns Fængsler.

Dit primære tjenestested vil være Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

Om søndagen vil du desuden skulle afholde kor og deltage i gudstjenesten i Blegdamsvejens Arrest, Blegdamsvej 6A, 2100 København Ø.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 18. oktober 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne forventes at foregå i uge 43.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
For flere informationer om jobbet, kontakt fængselspræst Peter Walin på telefon 72 55 53 90 eller chefkonsulent Frederikke Siert på telefon 72 55 51 04.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, UngeKriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • København SV
  • Mandag den 18. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i København SV over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0