Christianskirken Lyngby søger en kordegn 26 timer/uge til tiltrædelse snarest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Kordegnen medvirker til at varetage følgende opgaver:

  • Personregistrering inkl. konfirmandregistrering m.m.
  • Kalenderopdateringer
  • Kontorbetjening i åbningstiden
  • Kommunikation (i samarbejde med formidlingsmedarbejder)
  • Tovholder og koordinator for frivillige
  • Klargøring ved 1-2 månedlige aftenmøder
  • Deltagelse enkelte gudstjenester
  • Regnskabsopgaver (bogføring og regnskabsaflæggelse varetages eksternt)

Ingen fast søndagskirketjeneste eller fast deltagelse ved kirkelige handlinger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har gennemført kordegneuddannelsen
  • Er omhyggelig, ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • Kan samarbejde og har et godt humør - også når der er travlt
  • Er åben og fordomsfri i mødet med mennesker
  • Har sans for kirken som arbejdsplads og mødested for mange frivillige

Om Christians Sogn

Christians Sogn er en forstadssogn i Kgs. Lyngby nord for København med 9.300 indbyggere, hvoraf 6.288 er medlemmer af Folkekirken.

Sognet er aldersmæssigt og socialt bredt sammensat med mange børnefamilier, en stor gruppe i den erhvervsaktive alder og mange ældre.

Christianskirken er opført i 1941 med en sognegård, der er bygget i 1982. Vi er en åben kirke med stærke og solide rødder i lokalbefolkningen. Der er intet kirkeligt retningspræg.

Kordegnen er sammen kirkens øvrige ansatte krumtap i kirkens dagligdag, hvor mange hundrede personer bruger kirken og sognegården hver uge. Aktiviteterne spænder vidt fra kor, foredrag, koncerter, fællesspisning, bytte- og loppemarkeder, kristendomsundervisning for voksne for blot at nævne nogle. Kirken har et godt samarbejde med KFUM-spejderne, FDF, sognets daginstitutioner og skoler, ligesom kirken er involveret i det lokale økumeniske samarbejde og har en afrikansk migrantmenighed tilknyttet.

Fælles for alle aktiviteter er deltagelse af mange frivillige, hvor kordegnen medvirker til at engagere og fastholde de frivillige.

Der er et godt samarbejde mellem præster, ansatte og menighedsråd, der består af 11 valgte og 4 præster. Christianskirken er en god arbejdsplads med langvarige ansættelser, hvor vi lægger vægt på at lytte til hinanden og give plads til nye idéer.

Læs mere om vores sogn på www.christianskirken-lyngby.dk

Det praktiske:

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirkekulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er i løngruppe 3 med et årligt løninterval på 346.150,32 kr. – 432.688,45 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 361.155,97 kr. (nutidskroner). Hertil kommer et OK18 tillæg på 826,66 (nutidskroner) og pension på 18 %. Hertil kommer et årligt rådighedstillæg på p.t. 34.278,76. Alle beløb er for en fuldtidsstilling. Løn forhandles efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.

Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af vedkommende intervalløn indgås i henhold til overenskomstens § 2 stk. 3 mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Det er en forudsætning for ansættelse, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn med tjenestemands- eller overenskomstansættelses vilkår, og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse inden 2 år efter ansættelsen.

Ansatte, der skal varetage opgaven med personregistrering eller som led i deres ansættelse skal have adgang til ministerialbogen, skal forud for at funktionen kan varetages have bestået uddannelse i personregistrering.

Herudover skal de krævede regnskabsmoduler ligeledes gennemføres inden 2 år efter ansættelsen.

Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Menighedsrådet kan oplyse, at:

  • der vil blive indhentet referencer.
  • der vil blive indhentet børneattest (med fornyelse).
  • ansættelse vil ske med en prøvetid på tre måneder.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Mette Nissen tlf. 40284711, kontaktperson Hans-Christian Jørgensen tlf. 93926313 eller daglig leder sognepræst Lisa Tikkanen Pagh tlf. 28780630.

Ansættelsesmyndighed er Christianskirkens menighedsråd.

Arbejdsstedet er Chr. X’ Allé 122, 2800 Kgs. Lyngby,

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 22. marts 2021og sendes med relevante bilag til [email protected]

Ansættelsessamtaler forventes afholdt medio april.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Kongens Lyngby
  • Mandag den 22. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
29. december 2024 0
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0