Kirketjener til Løgumkloster kirke

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Løgumkloster

Kirketjener søges til Løgumkloster kirke

En stilling som kirketjener ved Løgumkloster Kirke er ledig til besættelse pr. 1. marts 2022.

Stillingen er på 37 timer pr. uge

Du er som kirketjener ofte den første som møder de mennesker, som kommer i kirken.

Det er kirketjenerens opgave, at kirken fremstår smuk og vedligeholdt, og at du kan møde mennesker i alle livets situationer med smil og varme.

Du er i jobbet en meget væsentlig del af kirkens arbejdsfællesskab og drift.

Som kirketjener skal du primært varetage disse opgaver:

  • Praktisk kirketjeneste ved højmesser, kirkelige handlinger og andre aktiviteter i eller uden for kirken.
  • Klargøring af lokaler og kirkerum i forbindelse med de forskellige aktiviteter – herunder ansvar for udsmykning i kirken og kirkens øvrige rum. Oprydning herefter.
  • De to kirketjenere varetager rengøringsopgaver i kirke og øvrige lokaler i fællesskab.
  • Indkøb i samarbejde med øvrige ansatte.
  • Lettere tekniske - og IT- opgaver, kontakt til- og tilkald af håndværkere og øvrige leverandører.
  • Vagt på den anden kirketjeners friweekender, og vagt efter kl. 15.00 i hverdage op til vagtweekenden.
  • De 2 kirketjenere afløser hinanden på fridage og feriedage, samt ved sygdom.

Vi forventer at:

  • Du er imødekommende, venlig og serviceminded.
  • Du er ansvarsbevidst og har ordenssans.
  • Du arbejder selvstændigt, har er godt overblik, kan planlægge og koordinere opgaver.
  • Du kan have flere bolde i luften.

Derudover at:

  • Du har teknisk sans og flair.
  • Du kan anvende IT på rimeligt brugerniveau.
  • Du kan kopiere og lave foldere.
  • Du kan gå til hånde med de opgaver, øvrige ansatte har brug for hjælp til.
  • Du har god humor og er omgængelig.
  • Du er initiativrig og nysgerrig.

Vi foretrækker en uddannet kirketjener, men ellers er det en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres hurtigst muligt og senest 2 år efter ansættelsens start.

Ansættelse sker ved Løgumkloster Kirke, Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 277.497,52 kr. – 357.826,66 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 277.497,52 kr. (nutidskroner). Derudover kan der tillægges personlig kvalifikationsløn.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.186,90 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet samt ydelse af evt. personlig kvalifikationsløn indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kjeld Outzen, tlf.: 2272 7554, mail: [email protected], eller personalerepræsentant Dennis Bang Fick, tlf.: 2343 3172, mail: [email protected].

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail: [email protected]

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 19. januar 2022.

Ansættelsessamtaler vil finde sted Tirsdag den 25. januar 2022 i tidsrummet kl. 16.30 – 21.00.

Eventuel yderligere samtalerunde vil finde sted Onsdag den 26. januar 2022.

Menighedsrådet vil indhente referencer og børneattest.

Løgumkloster Kirke er en stor middelalderkirke opført 1225-1325 som klosterkirke til et cistercienserkloster, hvoraf en del stadig er bevaret. Både kirke og kloster besøges hvert år af mange turister. Kirken blev gennemgribende renoveret o. 2015.

Løgumkloster Sogn har 3.250 indbyggere, hvoraf knap 2.800 er medlemmer af folkekirken.

Sognet er meget aktivt, der er mange foreninger, meget frivilligt arbejde, et rigt koncertliv i kirken og et godt samarbejde mellem kirken og byens institutioner, bl.a. Løgumkloster Refugium og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samt med byens tyske menighed, som også holder gudstjenester i kirken.

Der er pt. 8 ansatte ved kirken.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Løgumkloster.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Løgumkloster
  • Onsdag den 19. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Løgumkloster

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Løgumkloster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Løgumkloster over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1